Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

399 Jord, der iovrigt ogsaa kommer fra Tyrol, Böhmen, Sachsen, England, Frankrig, Jsland etc. Man anvender den i Vand og Oliefarve. sLee dog seneref. Kobolt (t. Kobalt, engl. og sr. Cobalt, lat. Cobaltum). Dette Metal fremstilledes forst 1733 af Brandt; men først senere har man lært at skille det reent fra de dermed forbundne Metaller (Jern, Arsenik og Nikkel). Det har c ti graahvid Farve, der falder lidt i det Node, og er temmelig haardt og sprødt. Sp. V. — 8,538 til 8,700. Det findes ikke gedigent i Naturm, men forekommer meest i Forbindelse med Arsenik. Svovl, Ilt og Syrer. Kob olt-Ertscr ne vare allerede bekjendte i det 16de Aarhunbrede og bleve fra den Tid af benyttede til Tilberedelsen af Blaa-Farve, Smalte og Smaltcblaat. De vigtigste cre: Spii skobolt, der er af en tinhvid eller staalgraa Farve. Sp. V. — 6,13 til 7,0. Det forekommer i flere Lande og bestaaer af 72 Dele Arsenik og 28 Dele Kobolt. Gland skobolt bestaaer af 55Vs Deel Arsenik, 44 Dele Kobolt og Vs Deel Svovl, og er i sølvhvide fljønne Crystaller med livlig Metalglands. Sp. V. — 6,2. Findes i Norge, Sv errig etc. Kobolt vpdagcdes først i Norge 1772, og gav Anledning til Modums Blaasarvevcerks Anlæggelse 1778. Arbejderne vare henved 2000 i Tallet. Nu drives det as Englændere. 1850 var Udbyttet af Blaafarve og Eschel 147,450 ti, raff. Kobolt og Koboltiltc 2100 ti og 44,979 ti Saffer(Saflor). Blaafarven gaacr til Altona, Hamburg, Holland og England. Sort Jordkobolt er en Forbindelse af Koboltilte med Manganilte og noget Vand. Rød Koboltblomst er gjerne i naaleformige, carmoisinrsde Crystaller. Kobolt fremstilles ikke i det Store, da det rene Metal ikke finder nogen tcchnisk Anvendelse; desto meer benyttes Jlterne deraf. Ertserne benyttes til Smalte (Eschel), Koboltultramarin, Jlterne til at opløses i $rng Glas, som de da give en morkeblaa Farve. Herpaa beroer Koboltens Anvendelse som Farve til Glas, Email, Porcellain og Glasur. Leithnerblaat, Kongeblaat (The- nards Blaat) er leersuurt Koboltforilte, der erholdes ved at fælde en Blanding as op- løst Altpt og Koboltsalt med et Alkali og gløde det fremkomne Bundfald. Det Rin- m an nske Grønt (zinksuurt Koboltforilte) erholdes paa en lignende Maadc, men man bruger et Zinksalt dertil istedetfor Alun. Disse Præparater komme især fra Tydstland. Nikkel (t. Nickel, en gi. og sr. Nickel, lat. Niccolum) forekommer kun sparsomt i Naturen og sædvanlig i Forening med Kobolt. Cronstedt gjorde først 1751 opmærk- som derpaa, og Bergmann lærte nærmere dets Egenskaber at kjende. Nikkelets Farve er sølvhvid eller staalgraa, det har Jernets Haardhed og en sp. V. — 8,637. — Man fremstiller for Tiden Nikkel fabriksmæssigt i det Store for at kunne anvende det i For- bindelse med Kobber til Argentan, Packfong, Nysølv. Naar Nikkel er renset for Kobolt, giver det Glasset en hvacinthrød Farve; men sættes en Smule Kobolt til, bliver Farven blaa. I Ehristiansamt i Norge blev 1846 as et engelsk Huus anlagt et Nikkel- værk, som allerede 1850 udførte 2224 <Sf ii Nikkelmalm til England. Kobber (t. Kupfer, engl. Copper, ft. Cuivre, lat. Cuprum) var allerede i gamle Dage bekjendt længe før end Jernet. Jsraeliternc besad 2454 f. Chr. Kobberkar. Phø- nicierne havde Vaaben etc. deraf. Grækerne og Romerne fik Kobberet især sra Cypern, derfra hidrører E^prium og senere Cuprum. Kobberet findes temmelig ofte gedigent, men sjeldcnt i stor Mængde. ) Brasilien og i det Jndre af Nordamerika træffer man det i løse Stykker ved Iordens Overflade, og den almindeligste og vigtigste Kobbererts er Kobberkies, en Forbindelse af omtrent 33 Dele Kobber, 30 Dele Jern og 37 Dele Svovl. Kobberkies er tidt crystallisk, messingguult, sp. V. — 4,3 til 4,86. Af svovl- holdige Ertser vindes Kobberet: a) ved Røstning, b) ved Smeltning med qvartsholdige