Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Jernsilespaaner bruges i Farveri, til Jernkit, til sort Pottemagerglasur o.s.v. Flere Fossilier, som henhøre til Gruppen Jern: Svovl- eller Icrnkies (Pyrites), en Iemerts af messingguul Farve med stærk Metalglands og en sp. V. — 4,9—5,0. Den bcstaaer af 46,08 Jern og da af 53,92 Svovl. Den giver Ilt med Staalet, og da den antager en god Politur, saa forfcerdiges deraf Stene til Ringe, Brystnaaie og Halsbaand. Naar ben findes i Mængde, anvendes den til Svovldestillation i Jerncylindre. Det Tilbageblevne bruges til Fabrikation af rygende Svovlsyre, og det derved tilbageblevne røde Zernilte kaldes Ko lkoth ar og tjener som Farvemateriale, til Kit etc. Jernglands blandet med Ovarts kaldes lavantisk eller venetiansk Smergel. Den er bruun, morkstaalgraa eller jernsort. Den i Handelen forekommende Smergel er i Reglen ikke virkelig Smergel, men somostest en Blanding af Jernglands og Qvarts. Smergel stødcs i Venedig og bringes i Handelen under forstjellige Numre (Nr. 0—12). Den sorte spanske, som kommer fra det rige spanske Amerika, er en fortrinlig Sort, der bruges til Strøsand, Slibning as Jern, Glas etc. Rød Zernsteen, Blodsteen og Rod Glaskop (Haematites) er en af de vigtigste Jernertser. Den bliver brugt til Polering af Metallerne, forgyldte Metaller, forgyldt Poreellain etc. Den bruges og betales dyrt af Knapmagerne til Polering. I England gjor man Rødstifter deraf. Rød steen, Rødtkridt (liubrica), en bruunrøb Iernleersteen, som findes i stor Mængde i det rode Bjerg, ved Saalfeld i Thüringen og flere Steder, hvorfra den kom- mer i Handelen, idet den benyttes som Rødstift etc. Noget lignende er Svensk-Nødt, Svensk-Okker i 3 Sorter. Rød Jord (Terra rossa't kommer fra Oen Elba. Jndisk Rødt, Persisk Nødt, et Slags purpurrød Jernokker fra Oen Ormus, bruges af Malerne. Denne præpareres dog incest as Todtenkopf. Ved at udgløde Lkanderborgsk Okker faaes en af Malerne brugt Farve, som Tydsterne kalde Dänisch-Roth (Dansk- Rødt). I Handelen hertillands forekommer Engelsk Bruun rødt, der er fiint og smukt, og Svensk Bruunrødt, der er mørkere og blandet med glindsende Dele. Bruunjern okker, okkeragtig Bruunj ernsteen giver en simpel-Anstrøgs- Renset og stemmet kaldes den Satinober. Tyrkisk eller cvprisk Umbra er en Bruunsteen, som ladec sig let rive. Den levcrbruun Farve og dens sp. B. — 2,2. Man finder den paa Oen Cypern, i farve. er af Toscana, i Egnen ved Nocera i Umbrien, Nocera-Jord. Ved Udglødningen, hvorved dens Fugtighed taber sig, og Jerniltens rode Farve kommer tilsyne, kan man tilvejebringe forstjellige Grader as Bruunt, der ere tjenlige til Vand- og Oliemalning. Engelsk Umbra findes i Derbyshire, Flintshire og flere Steder. Som Surrogat for den ægte Umbra bruges cölnsk Umbra, Kasseler Umbra, Kasseler Jord, der kommer fra disse Byers Omegne og tilberedes af jordagtige Bruunkul, Jordkul. Den bruges til Anstrøgsfarve og til deraf at berede en billig Sepiasarve ved at rive den med Vand og presse den i Former. Grønjord, Beroneser Grønt (Chlorites baldogia Pollini), en jernagtig Jord af seladongrøn Farve, der bcstaaer af 28 Dele Jernilte, 53 Dele Kiseljord, 2 Dele Talk- jrrd, 10 Dele Natron, 6 Dele Vand og 1 Deel Bruunsteen. Sp. V. — 2,5 til 2,8. Den findes i Montebaldo ved Etsch og flere Steder deromkring. Den kommer i Handelen i 1ste, 2den, 3dieSvrt, eftersom den er raa eller slemmet. Den er den bedste as al grøn