Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

■MH 397 Af svensk Jern er Hovedoplaget i Stockbolm', det baves næsten af enhver Fayon; dog er dette maaskee i endnu høiere Grad Tilsælde med det engelske Jern. Disse forskjellige Fayons rette sig ester den Brug, man gjor deraf. Jern sælges i England pr. Ton, i Sverrig, Danmark og Norge pr. SkA". Polen. I den Udstrækning, hvori Kongeriget Polen er forhaanden i dette Oic- Llik, kan Jernfabrikationen betragtes som en temmelig ny Næringsdrift, ligesom der over- hovedet i Polen under dette Riges Blomstring aldrig har fundet cn Jernproduction af Vigtighed Sted, med Undtagelse af i nogle Provindser. Tyrkiet. Her ere ingen regelmæssige Iernhytteanlæg, omendffjondt mange Pro- vindser indeholde rige Jernmalmlag. I Jtalien leverer isærdeleshed den til Storhertugdømmet Toscana horende O Elba fortrinlig Jernerts, som allerede siden Aartusinder blev opdaget; det blev ikke smeltet paa Ocn selv, men paa Corsica og i Kystlandene fra Genua til Neapel. Elba stal aarlig forsende hcnimod 380,000 Ctr. Erts. Toscana erholder deraf 212,000 Gtr. Asiens og Afrikas Jernproduction lader sig umulig, selv ikke engang tilnærmelses- viis bestemme; de faa Efterretninger om denne Jorddeel og denne Gjenstand have vi nogle Reisende at takke for, der interesserede sig sor Jernhvttevcesenet. Det er bekjendt, at Taurus i Asien er riig saavcl Paa andre Metaller som ogsaa paa Jern, og 'at det for cn stor Deel forsyner Lilleasien med Jern. — Ogsaa i Persien (i Hyrcanien, i det nordlige Medien og Baktrien) vindes meget Jern og Staal. Efter Elphinstones Beretning kommer det fortrinligste Jern fra Kaschmir og Khorafan. — Afghanistan og Bcludschistan staae endnu tilbags i Ry for at frembringe godt Jern. — Om Fremgangsmaaden ved Jern- frembringelsen i det store chinesiske Rige og i dets Nabolande vide vi Jntet. Barrow fortæller, at Chineserne sorstaae vel at smelte Jern af deres Erts, at deres stobte Jern- redskaber ere overordentlig tynde og lette, og at de ogsaa have cn ufuldkommen Kundskab om at gjore Staal af Jern, men at deres Staalvarer ei kunne sættes i Sammenligning med de europæiske. Den Kunst at forarbejde Raajern til Stangjern, tilføjer han, er ufuldkommen hos dem, og alle Fabriker, som forarbejde Stangjern, ere laa vel i Arbeidets Anseelse som Metallets Beffaffenhed meget ufuldkomne. — Om Jernet, som tilberedes i Japan, have Kämpfer og Crawfurd givet nogle Bemærkninger. -Jernet er der ligesaa dyrt som Kobberet. Foruden Jern og Staal gives der endnu nyttige Affald, som enten kunne for- vandles til Jern eller benyttes til andet technist Oicmed. Grøn Jernslagge fra Højovnen er en glasagtig, smeltet grønlig Masse, som liager paa Jernet i Højovnene og bestaaer as Kiesels ord, Kalk, Leers ord, Jcrnilte etc. Jernet, som befinder sig bort, kan bringes ud deraf, og kaldes da Vaskejern. Slaggen kan ogsaa anvendes til Veilægning, og man kan lave Slaggestene deraf, der benyttes i Vandbygningsveesenet. Man skal kunne gjore Flafler deraf. Pulveriseret og malet paa cn Glasurmolle, kan den benyttes som blysri Pvttcmagerglasur. Man bruger den ogsaa til jernholdige, styrkende Bade, Slaggebade. Smedeslagger (t. Eisenknor>'chen eller Sintersteine), som danne sig af Sandet, der kastes paa Jlden. De indeholde indtil 30 °/0 Jern De bedste faaee! hos Nagel- smedene. De anvendes pulveriserede som Slibemiddel til Horn og Jbcnholt istedetfor Pimpsteen og til Jernets og Staalets Polering. Hammerslag eller Hammcrskjæl har 25—35% Jern, kan bruges til Poleer- pulver, til at farve Glas med, til at blande i Pottemagerleer etc.