Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

396 europæiske Staters politiske Forhold, har den svenske Jernhandel særdeles blomstrende, men ogsaa meget ugunstige Perioder at opvise, omendskjøndt Udførselsmængden siden Midten as det femtende Aarhundrede er steget meget betydeligt. Dengang beløb den sig til 20 ä 30,000 <Stv7; til Trediveaarskrigen, eller nøiere i Tidsrummet fra 1640 til 1650, blev i Gjennemsnit sorsendt aarlig kun 12,000 SkL, men i Aaret 1696 allerede igjen 228,526 Ske?. I Tidsperioden fra 1760 til 1780 blev i Gjennemsnit udfort aarlig 340,000 Sk^ Stangjern; i Aaret 1808 kun 186,128 S". Denne Baklen i Udforsels- mængden maa naturtigviis virke tilbage paa Fabrikationen selv. Storbritanien og Nord- amerika have hidindtil været det svenske Jerns Hovedconsumentcr. Af den aarlige Ud- forselSmængde kan man regne paa England 90,000 Sk ü, paa de Forenede Stater 80,000, paa Frankrig 40,000, paa Danmark 30,000, og paa de nordtydfle Lande omtrent 45,000 Skü. Alle Iernhyttcarbeider blive i Sverrig udførte ved Træ og Trækul; thi Landet besidder ringe Steenkul. Man talte nylig der omtrent 340 Hoiovne, som aldrig drives paa eengang, og circa 1400 Friskovne. Man kjender i Sverrig en stor Mængde Jernmalm- (nemlig Magnetjernmalm)-Lagre, hvoraf mange blive drevne. De nordligste bekjendte og benyttede Lagre cre de i Lapmarken (Gellivara, Ruotivara, Luffovara, Ki- runovara, Hankivara, Svappavara o. f(.) Det raae Klima og den fjerne Beliggenhed fra Soen gjore Benyttelsen af disse, paa den reneste og fortræffeligste Magnetjernmalm uudtømmelige Lag umulig for andre end for de nærliggende Hytter, og de komme endog disse ubetydelige Hytter lidet tilgode, fordi det mangler dem paa Brændsel for den lang- somme Trævæxts Skyld. Fra Lapland til Gefle findes saa Lag, der cre værd at drive, men de nordlige i Gefle beliggende Hytter faae ikke deres Erts fra Lapland, men ved Benyttelsen af den billigere Vandforbindelse fra Stockholm og Upsala Län. Omtrent i Brede med Gefle, isærdeleshed i Midlen af Sverrig, blive Lagene drevne af Philipps- stadt, Taberg, Langban, Garsberg og fl. Sydlig for disse forekomme Lagene af Strassa, Klacka, Perskytta og Dalkarlsberg. Ikke langt herfra ligger i Upsala Län den berømte Dannemoragrube. Norge har mange og betydelige Jernværker. Marsovnenes Udbytte i det sidste Qvinqvennium før 1851 har ved Landets største Jernværker: Fritzs, Næs og Bæruin, været respective 9650, 9380, 7800 Ske? aarligen, ved de derpaa Følgende: Fossum, Holden, Eidssos har der udgjort resp. 6546, 6510, 4827 Ske/ aarligen. Holden leverer meest Støbegods og dernæst Eidssos og Bærum. Der udførtes i dette Tidsrum til Danmark ca. 5000 Sk«" Stangjern aarlig, til Nordamerika var Udførslen noget i Af- tagende. Der indførtes fra England 4610 Sk^ og fra Sverrig 2884 Sk« Stangjern. Af Rujern indføres fra England tit Støberier over 10,000 Skel aarlig. Den betydelige Udførsel skeer over Porsgrund og Bsterriisoer. Eidssos Stangjern betales i England høiest af alt norsk Jern til Staalfabrikation. Stangjern fra NæS yndes meest i Dan- mark. Mange Steder vilde endnu Jernværker kunne anlægges, naar Brændsel ikke mang- lede eller var lettere at tilvejebringe. Man bruger i Reglen Äul. Ruslands Rigdom paa Jern er overordentlig stor; i Uralbjergcne ere over 50,00(1 Mennesker beskjæstigede dermed. Ogsaa Kaukasus leverer Jern i Mængde. Ruslands Zerngruber give over 6 Mill. Pud reent Jern og 9 Mill. Pud Støbejcrn. Jernet med Stemplet „Zobel" levere Hytterne ved Jakowlew. Stangjern er tidt l1/» Tom. tykt, 3 Tom. bredt, 60—70 ü svært Stundom foretrækkes russisk Jern for svensk; i Dan- mark bruges det ikke meget, da det er dyrere. Det bedste Mærke er CCNAD, dernæst PSI. Det inddeles i gammelt (hvidt Jern, CC) og nyt Zobel (ftjørt Jern, HC).