Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
395
Ogsaa i Gallicicn er Jernproductioncn af Vigtighed.
Sverrig. I dette Land har Naturen nedlagt en uudtømmelig Kilde af Jernerts,
VMtrent fra 57° til 67’/2° N. Br., nemlig fra Tabjerget i Jønkjøpings Län til Gelli-
vare i Nord bøtten, i Lagere af Magnetjernmalm, hvilke vel ikke strække sig i uafbrudte
Strækninger, men kun i Masser, men da viser det sig saameget mægtigere. I det syd-
lige og tildeels ogsaa i forsis ellige Provindser af Sverrig gjor man ogsaa Brug af
Mosejernmalm, men frembringer kun deraf det til eget Brug nødvendige Jern og bestemmer
det ikke til Udførsel. Om den svenske Jernsabrikations Historie har Svedenstjerna givet
en fuldkommen Beretning. Jerntilberedelsen i Sverrig er faa gammel, at man kun har
Folkesagn om dens Oprindelse, ligesom i alle Lande, hvor gamle Bjergværker blive drevne.
Landets gamle Beboere have aldrig betjent sig af andre Vaaben end Jernvaaben, og det
synes, at de have bragt Jerntilberedelses-Kunsten til England ved deres Tog derhen. Over
Fremgangsmaadcn ved Tilberedelsen giver den endnu i Dalckarlien, Herjedalcn og Vcstbott-
uien brugelige Methode en Oplysning. Man betjener sig derved af lave Ovne, som man
i gamle Tider sammensatte af en løft opfort Steenmuur og af fiintkløvet Træ, hvilket
man brænder til Kul i Ovne, og hvorpaa man, naar Forkulningen næsten er ffcct, ned-
kaster skovleviis den flint i Stykker slagne Erts. Disse under Navn af Brænde- eller
Blæseovne bekjendte Indretninger vare tidligere endnu mindre fuldkomne. Productet af
denne Smclteproces cr en Blanding af smidigt Jern. Landets gamle Beboere glødede disse
Masser af nicer eller mindre smidigt Jern, uden at omsmelte dem, og forskaffede sig der-
ved det fornødne Jern tit deres Redskaber og Vaaben. Men da dette friskede Jern senere
var bleven en Handelsartikel under Navn af Osemund, synes man at have anvendt
mcer Umage ved Massernes Tilberedelse. Osemund-Jernet, som altsaa kan sættes i lige
Værd med det raae og usorarbeidedc Stykovnjern, var indtil det 16de Aarhundredcs Be-
gyndelse en Udførsels-Artikel for Sverrig. Det blev bragt til de tydske Søstæder, især-
dclcshed til Lübeck og andre Hansestæder, fornemmelig til Danzig, og der forarbejdet til
Stangjern; ogsaa tjente det i selve Sverrig hyppigt istedetfor Penge. Sverrigs Afhæn-
gighed af Slæderne paa Ostersøens Sydkyst varede i tre til fire hundrede Aar, isærdcles-
hed hvad Lübeck angaaer, der fortrinsvis havde tilegnet sig Handelen og Forarbejdelsen
af Osemund-Jernet. Gustav Wasa, der indsaae den Skade, som en saadan Handelsfor-
bindelse tilføjede Sverrig, forbød 1523 Udførelsen af Osemund-Jernet og lod tydste Ar-
bejdere komme til Sverrig, for at indføre en bedre Fremgangsmaade ved Jerntilberedelsen
og for Fremtiden kun udføre af Riget færdig forarbejdet Stangjern. Den svenske Jern-
handel blev derved vel for Oicblikkct forstyrret, men denne Forholdsregels Følger viste
sig meget snart for Sverrig, iscrrdeleshed fordi Wasa's Efterfølger, Carl IX., der var
besjælet as samme Aand, optog de ved Religionsurolighederne fortrængte Walloner i sit
Rige. Endnu mecr ftete der for den svenske Jernsabrication under Gustav Adolph's Regjc-
ring derved, at han drog flere nederlandske Familier til Sverrig, som forbedrede Jern-
hyttevæsenets slette Tilstand der, og fremdeles derved, at ban 1630 stiftede et Bjergværksdi-
strick Højovnene erc allerede i Slutningen as det 16dc Aarhundrede blevne indførte i
Sverrig ved Tydskerne og Nederlænderne (Hollænderne). Det synes, at man har overført
Navnet Osemund paa Raajernet og tilladt Tid ester anden at udføre dette Raajcrn og
igjcn forbudt dets Udførsel. Svedenstjerna bemærker, at det svenske Jernhvttevæscn siden
Dronning Christines Regjering næsten var i samme Tilstand som nu, med Undtagelse as,
at Productionen endnu ikke havde vundet en saa betydelig Udvidelse. Fordi Udførslen,
følgelig ogsaa Stangjernsabrikativnens Størrelse staae i en vis Afhængighed as de øvrige