Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

■ 394 Raajernet og at forfine Stangjernet for at bringe det til en hoiere Værdi, saa har denne for Jndnstrien usordeelagtige Indretning dog paa ingen Maade udøvet nogen flet Ind- flydelse paa Jernhyttevæsenets Fremstridt. Man tor vel sige, at man i hele Tydflland intetsteds har været saa ivrig som her for at bevirke Fremskridt i Metallurgiens Technik, hvad Jernet angaaer, og denne Stræben er ikke bleven uden Følger. — Hertugdømmet Nassau besidder fortræffeligt Iemerts, som bliver smeltet i Hoiovne ved Trækul. En stor Deel af Raajernet sælges til Udlandet. Der vindes dog neppe nicer end 60,000 Centner Stangjern, som for en stor Deel igjen bliver forarbejdet til Baand- og Smedejern. En Deel af denne Fabrikation finder Afsætning til Schweiz. Fabrikationen af Støbegods (støbte Barer) er i Nassau endnu ikke af Betydenhed. — Baiern udfører ikke Jern, men synes heller ikke endnu at behove fremmed Jern. Private Hytteværker ere endnu i Her- stabet Schmalkalden, hvis Raajernproduction kan antages til 20,000 Centner aarlig. — Hannover. Ved Jernhytterne paa Ovre-Harz ere sandsynlig de første Forsøg blevne gjorte i Nvrd-Tydskland ineb Indførelsen af Hoiovne. Jdctmindste have Højovnene været bc- kjcndte paa Ovre-Harz tidligere end i Böhmen og langt tidligere end i Sachsen. Jern- hyttevæsenet paa Harzen er altid bleven drevet med særdeles Omhu, og var længe et Monster for Jernhytternes Drist i Tydflland. De hannoverffe Harzbjerges Jernmalm er dog hverken udmærket ved dets Gehalt eller ved dets øvrige Qvalitet. I Almindelighed fremhrrfker Rødjernsteen, men den rene Glaskopf, som indeholder 70 °/0 Jern, udgjor kun en ringe Deel deraf, og den meste Rødjernsteen er ydermere saa stærkt blandet med kisel- kalk-, leer- -og mergclagtige Fossilier, at dens Gehalt i Gjennemsnit kan antages omtrent til 30 ä 40 °/o, men ogsaa hyppigt meget mindre. Nogen ErtS synes ogsaa at inde- holde Phosphorsyre. Manglen paa en storre Mængde Spath- og Bruunjcrninalm har- den Indflydelse paa de hannoverffe Jernhytters Productivner, at der ikke frembringes staalartet Raajern. Dtn ved Udbankning rensede Erts bliver svrstørstedelen røstet før Smeltningen. Som Brændmateriale betjener man ug af Trækul. Størrelsen af hele Productionen beiober sig aarlig i Gjennemsnit fra Højovnene til 70,000 Ctr. (omtrent 18,000 Ctr. Støbegods, 20,000 Ctr. Granulcerjern og 32,000 Ctr. Raajern til ^rist- ningen). Friskilden leverer 32,000 Ctr. Stangjern, og desforuden solge omtrent 5000 Ctr. „Zainog ©trætjern, 150 Centner Traad, 500 Ctr. Blik og 150 gtr. Staal Foruden denne kongelige Hytte gives der endnu nogle Privatværker (hvoriblandt den bra- beckste Hytte ved Kassel i Nærheden af Solling er den betydeligste), hvilke aarlig levere 8000 Ctr. Støbegods og 2500 Ctr. Stangjern. — Schweiz har ingen betydelig Jern- production. Holland frembringer ikke Jern i sine gamle Provindser, men forsynes med denne Artikel fra England og for en ringe Deel fra Belgien. Men Hertugdømmet Luxemburg frembringer aarlig 50—60,000 Centner Raajern i Trækul-Høiovne, hvilket forstørstedelen forsendes til de preussiske Rhinprovindser for at forarbejdes til Stangjern. Den mindre Halvdeel forbliver i Landet. Portugal har vel flere Steder Jernmalm, dog blive kun lidet deraf benyttet. Den hele Jernproduction stal kun aarlig belobe sig til 6000 Centner. Spanien stod allerede i gamle Dage i stort Ry for sit Jerns fortræffelige Bcffas- senhed, og Iernsabricationen blomstrede der meget under Romernes Herredomme. Jern- industriens Hovedsæde er i Catalonien og i de baskiske Provindser. De catalonifke Smedier faae alle deres Erts fra Somorostro ved Bilbao. De tilberede fortræffeligt Stangjern af den herlig sorvittrede Spathjernsteen.