Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

393 Jcrnfabrication er beftyttet ved en betydelig Jndførselstold paa fremmed Jern, og nogle Jernsorter, som ikke kunne anvendes til Fabricationen as visse Artikler, isærdclcshcd til Staaltilbcredning, cre begunstigede i Tolden. Frankrig producerer næst efter England det meste Jern, alligevel ikke tilstrækkeligt til Landets Behov. Jndtil 1818 brugte man her kun Træ og Trækul, men fra den Tid as begyndte Stcenkul at benyttes. I Ovre-Marne, Cote Vov og Ovre-Salme tilvirkes det meste Jern. Der indføres aarlig over et Par Tusind Centner fra England og Bel- gien, foruden fra Sverrig, Tydskland etc. Belgien har cti meget betydelig Jernproduction. Her sindes fortræffelig Jernsteen og Kul i Overflod. I Egnen imellem Sambre og Maas ved Charleroi og Lüttich ere de største Jcrnhytter. Og Belgien er fremfor England saa heldig, at det endnu hist og her kan bruge Træ og Trækul, hvad der stal være af megen Vigtighed, nnar Jernet stal forarbejdes til Stangjern. 1824 begyndte man her at fine med Coaks i Høivvne, og Indførelsen af Heiovne gjør unægtelig overalt Epoke i Jernhytternes Historie. Eng- land skyldes denne Opfindelse. Cockcrill var ben Første paa Continentet, der i sit berømte Etablissement i Seraing optog denne engelske Fremgangsmaade. (Egnens hvor Jernbanen gaaer igjennem fra Herbcstadl ved Grændsen af Neder-Rhin til Brüssel, er saa at sige besaact med Bjergværks-Etablissementer). I England kjender man tildcels kun en eneste Sort af Raajern, nemlig saadant, som er fembragt ved Coaks. Det er anderledes i Frankrig, hvor Frembringelsen ved Trækul næsten er (eller nylig var) den fremherskende, og man kan antage, at der bliver vundet over det Halve af det franste Raajern ved Tmkulsild. Belgien staaer med Hensyn til det ved Raajcrnsrembringclscn anvendte Materiale midt imellem begge de nævnte Lande. Landets Jernindustri tjener saaledes til de forskjcUigartigste Fornødenheder; den frembringer Trækulsjern i tilbørlig Mængde for at anvendes i saadanne Fabricationsgrene, hvorved fyin Qvalitet enten er uundværlig, eller bliver idctmindste fortrinsviis søgt, s. Ex. til Vaabenfabrication, adskil- ligt Værktoi og Huusgeraad. Preussen frembringer meget Jern. Moseerts benyttes kun af en Jernhytte i Won- dollik ved Johannisburg og i Torgelow ved Stettin. Ved Danzig, hvor man benytter gammelt Jern, der smeltes ved Trækul, hamres og forarbejdes til Stangjern, frembringes 50,000 Centner og Raastaal 1500 Ctn. aarlig. I Rhinprovindserne og i Schlesien er de vigtigste Jernbytter. Osterrig har i alle sine Provindser Jernværker, med Undtagelse af Kystlandet og det Venetianske. De righoldigste Malmlagre cre i Steiermark (paa Erzgebirge) og i Kärnthen, ved Huttenberge etc, frembringe aarlig ca. 2 — 300,000 Centner Raajern, hvormed de forsyne Landets talrige Hammcrværker (fornemmelig i Landet oven-og neden- for Ens). Med det østerrigffe Monarkies Jernkammer (hvilket Navn man med Rette tillægger Steiermark og Kärnthen), som ikke alene leverer det mestr, men ogsaa det bedste Jern, og kan sættes ved Siden af det svenske, kappes Böhmen og Ungarn med Hensyn til det aarligc Udbyttes Størrelse. Dernæst følge de øvrige Provindser, Mähren og Lombardiet, hvis Jernproduction (Jernsrembringelse) er stor. Badens Stangjern er berømt formedelst dets Godhed og forsendes tildecls til Schweiz (Basel, Zürich og Lausanne). I Würtem- berg, hvor man kun forarbejder Ertsen af Juraformationen, fleer Smeltningen i Hoiovne ved Trækul. Omendfkjøndt Raajernfrembringelsen efter Landets Forfatning er Regjerin- gens Reservat (Monopol, Forbeholdelse), og det kun er Hyttcbesiddernc tilstaact at luttre