Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

392 varm Vind, ja endogsaa betalt dyrere end dette. Anvendelsen af raac Steenkul finder kun Sted i Skotland og Derbyshire (med Undtagelse af Caron, hvor tildeels endnu Coaks blive anvendte). I Staffordshire bleve først nogle Højovne drevne dermed, og ogsaa der var det sorstørstedelen blandet med Coaks. I Sydwales derimod sinder Anvendelsen as raac Steenkul noget mere Sted, isærdeleshed imod Vesten, hvor Kullenes Beskaffenhed begun- stiger en saadan. Hytterne i Cyfarthsa og Plymouth ved Merthyr-Tyd o il vedblive dog at arbeide med Coaks, imedens Dowlais og Penydarran have begyndt at anvende Steen- kul i Høiovne. Der udfordres dertil meget rene Kul, som maae være frie for Svovltic» og kun indeholde liden Afle, dertil maae de være magre og isærdeleshed ganffe safte, uden at gaae i Smuld, da de smaae Kul stoppe Trækket og blive derved ubrugelige. Alle disse Egenstaber besidde Steenkullene fra Glasgow og Derbyshire i en fortrinlig Grad, og derfor finder Højovnenes Drist ikke alene Sted der uden Vanskelighed, men Raajernets Godhed stal ogsaa der have tabt meget lidet, medens man paa alle andre Steder i England, ved Anvendelsen af raae Steenkul til Høiovne, foruden Besværligheden i Driften, har erfaret en meget betydelig Aftagen i Raajernets Godhed. Meget lovende er derfor ogsaa Anvendelsen af Anthracit ved Høiovne, især sor Svdwales, da Egnen ved Swansea er meget rig paa dette fortræffelige Brændmateriale. Da Anthracitfløtserne vexle med mange Jernsteenfløtser, saa vil Jernfabricationen ved Swansea snart blive af stor Betydning. Af det uhyre Ovantum Raajern, som Storbritanien frembringer, bliver vel en Deel ført til Udlandet som Raajern, og en anden som Støbcvare; imidlertid er denne Udførsel, om ogsaa for sig ikke ubetydelig, dog altid ringe i Sammenligning med eget Forbrug. Sammenligner man de Qvantiteter Stangjern, som Storbritanien aariig consumerer, med Frembringelserne og Forbruget i andre Lande, saa bliver det klart, at Jernet ved al Bygningsopførelse i England maa være traadt istedetfor Træ. — Jngen Frembringelse af den britiske Industri vil falde den Fremmede, der for første Gang betræder den engelske Jordbund, meer i Oinene; Jntet være mecr egnet tit at vække et levende Begreb om Størrelsen as dette Lands Jndufiri og dets indre Rigdomme, end Jernet; til dets overdaadige Bekostninger i offentligt og Privatøiemed vil intet Land kunne opvise noget Lignende. Beboelsesbygningerne, ikke alene i London, men ogsaa i de andre Stædcr, ere forstørstedelen i Fronten forsynede med Jern-Gitterværk, de store offentlige Pladser (Squares) tildeels omgivne med pragtfulde Jcrn-Gittcre, mange Parker have milelange Indhegninger af dette Materiale; Jernledninger til Vand og Gas i Stæ- derne, hvoraf hine i London med Omgivelser alene blive vurderede til 600 engelske Mile, Jerntækningerne af en utallig Mængde techniske og andre Bygninger, Kjædebroerne, en- delig Agriculturindretningerne, de store Manufacturer, de uendelig mangsoldiggjvrte Ma- skiner, Arsenaler, Marinen, Jernbaner, Dampvogne og Dampskibe vidne om et overor- dentligt Forbrug af dette Metal. England og Skotland forsyne alle Verdensdele med Jern. Desuagtet beløber det store Udførsels-Ovantum af Stangjern sig neppc til en Fjerdedeel af dets eget indre Forbrug. Rusland og Sverrig ere nu de eneste Stater i Verden, som ikke saae Stangjern, snarere afsætte disse aariig til England endeel Stang- jern ul' et bestemt Niemed, nemlig til Staalberedning. De betydeligste Consumenter af engelft Jern ere de Forenede Stater af Nordamerika. Endnu indtil Aaret 1694 fik Eng- land Stangjern fra Spanien, nu blive fra Rusland og Sverrig tilsammen aarlig indført omtrent 46,000 Ton. tit Staalfabricatjonen, hvori begge Lande have temmelig lige An- deel. I Jrland synes Jernproductionen nu ganske at være kommen til at bukke under. Jøvrigt staaer Prisen paa Jern i England lavere end i noget andet Land. Den engelske