Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

391 Undersøgelsen af Raajern, Smedejern og Staal steer lettest ved at gyde en Draabe Skedevand paa det Metal, som stal undersøges. Dette fremdriver paa Raajern en graasort, paa Staal en affegraa og paa Smedejern en hvidgraa Plet. Ere, fom #tsnt det sædvanligt er Tilfældet i Smedejern eller Staal, Dele af forsijellig Kulstvfgehalt * blandede med binanden, saa viser ben affilede, med Skedevand eller Saltsyre bestrøgne og igjen afvaskede Overflade, som en Følge af.denne Blanding, Striber eller Pletter af lysere eller mørkere Farver, som ved siet Smedejern ere overordentlig paafaldendc. Denne Frem- gangsmaade tilbyder altsaa ogsaa et Middel til at prove Jernets Godhed. — Jernet, fcet er det vigtigste af alle Metaller, er af Forsynet i meget stor Mængde bleven nedlagt Tindes, i æt(e Jordens Egne. De fleste Lande af en nogenlunde betydelig Udstrækning besidde i en eller anden Deel Zernerts i tilstrækkelig Mængde, om ikke i stor Overflod. Men det er ikke nok, at et Land besidder en Rigdom i Jernerts; for at drage Fordeel deraf, maa det tillige have Midler til at smelte Ertsen uden altforstore Omkostninger. Derfra hidrører den overordentlige Forffjel i Productionsomkostningerne i de forstjellige Lande, hvor oernet bliver vundet. England er i denne Henseende meget begunstiget ved de ved Erts- gruberne liggende rige Steenkulslagre; Rusland, S verri g og Steiermark blive ved deres Oveiflod af -træ satte i Stand til at fabrikere billigt Jern.f I England var der allerede 1066 Jerngruber, og vistnok vare de første i Gloucestershire, men da der til Jernets Ud- smeltning udfordredrs saa betydelige Omkostninger til Brænde, saa bleve disse ved en Parlamentsact indskrænkede. Snart efter opfandt Lord Eduard Dudley den Jrem- gangsmaade, at anvende Steenkul istcdetfor Brande ved Jernets Smeltning; denne Op- findel,e kunne kun faa Opfindelser sættes ved Siden as. .Patentet, som han erholdt 1619, Var ikke underkastet Virkningerne af Forordningen af 1625, hvilken ophævede alle den- gang bestaaende Privilegier og Forrettigheder. Uagtet hans Fremgangsmaadc havdeHirtarir bevnst, hvilke indre Rigdomme Landet besad, blev dog hans Værk forstyrret ved Poblens Uvidenhed. Hans Bestræbelser for at indføre og suldkommengjøre den nye Fremgangs- maade havde nær styrtet ham i Fordærvelse, og først et heelt Aarbundrcde senere kom en saadan almindelig i Brug. I Begyndelsen af forrige Aarhundrcde hævede sig nemlig tildeelo meget grundede Klager over Skovenes Aftagen og Odclæggclsc, hvortil Jern- smeltehytterne vare Aarsagcn. Der blev derved frembragt saadan Dyrded og Mangel paa Brænde, at den af Lord Dudley soreflaaede Brug af Steenkul igjen blev antaget. Fra denne Tid as ere de dristigste Forventninger, som man havde næret for Jcrnproductionen, blevne overtrusne. I Aaret 1740 beløb Qvantiteten as det i England og Wales produ- cerede Raajern i 59 Højovne sig til omtrent 17,000 Tons. Bed Stangjernsberedningen sin er i hele Riget kun een og jamme Fremgangsmaadc Sted; thi Afvigelserne crc kun n,u\ c**cl m*n^rc Modificationer af een og samme Fremgangsmaadc. Med Hensyn til Raajernsberedningen og Driften af Bjergværkerne er ialmindelighcd Følgende at bemærke: Ophedet Blæselust bliver almindelig anvendt i Skotland og i Derbyshire, soruden i New- castle og nogle andre Steder, og giver isærdeleshed der meget gunstige Resultater, hvor Anvendelsen deraf er forbunden med Steenkul i raa Tilstand. I Staffordshire og Syd- wales skrider Indretningen dertil meget langsomt frem, deels forbi man er afben Mening, at Raajcrnets Godhed, som stal anvendes til Stangjernets Tilberedning, taber derved beelé forbi den Beliggenhed, som de allerede existcrendc Ovne indtage, gjør hiin Jndret- ning sværere, og endelig fordi man skyer Patents-Omkostningerne. I Yorkshire og Shropshire, hvor altid det bedste Jern i England blev frembragt, bliver endnu eller blev nylig blæst med kold Vind, og det saalcdes fremkomne Jern foretrukket for det, der er frembragt ved