Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
33 lige Afrika og Asien. Blomsterbladene, 5, ere mørfe karminrøde og beholde deres Farve ved forsigtig Tørring. De farve med Jernopløsning sort. De haves i Apotheket under Navn af Flores Balaustiorum og bruges imod Slim- og Blodflvd. Blomsterne af bredbladet Katost (t. Pappelblüthen, lat. Malva vulgaris) kunne anvendes til blaa Farve. Den vover vild ved Veie og Gjærder. Blomsterne af prik bl ad et Pericon (t. Johanniskraut, gem. Hartheu, lat. Hypericum perforatum), der voxer meget hyppigt, lade sig bruge ikke alene til at farve Papiir og Læder, men ogsaa Silke, Uld, Bomuld og Linned guult og rødt. Pigmenten uddrages med Alkohol. Blomsterne af Farve-Gaaseurt (t. Färberkamille, lat. Anthemis tinetoria) og flere Gaaseurter, give en guul Farve. Fremdeles kunne Blomsterbladene af Georginer give uægte Farver paa Papiir etc. Altheæblomsterne give en mørkeblå« Farve. Blomsterne af Kongelys, alm. Knopurt, Morgenfruer etc. give cn guul Farve. Kornblomsterne give en blaa Farve. Kornvalmue-Blomster give rød Farve paa alle Stoffer og anvendes i Holland til at sarve Oste med o. s. v. V I. Gruppe. Frugter og 5rø. Gule Bær, Avignon Bær, levantiske Bær etc. ft. Kreuz- eller Gelbbeeren, sr. Graines d’Avignon, engl. french-berries, lat. baccae spinae cervinae) ere Bær as flere Slags Vrietorn f. Ex. Tvebo Vrietorn (Rhamnus cathar- ticus V. I,) der voxer i Krat temmelig hyppig i Danmark. Bærene grønnes til de modnes og blive da sorte med en guul Saft. Det er imidlertid ikke de indenlandske Bær, som cre Handelsvarer; ffjcmdt ogsaa disse finde deres Anvendelse. I Handelen uddeles Beerene ester Fædrelandene. a) De persiske cre anseete for de bedste og største. De have en smuk lysegrøn Farve, ere fire frøed c og give en ægte guul Farve. b) De levantiske holdes for de næstbedste, de føre ogsaa Navn af tyrkisk« (Tschekri) og komme fra Morea, Natolien, Wallachiet etc. Bærme cre trefroede. c) Avignvn-Bcrr stamme fra forfkjellige Slags Vrietorn, s. Ex. Bh. alatemus vg Rh. infeetorius; de ere af en Ærts Størrelse, grønlig gule, tofrøede med to guld- gule Frskorn. Deres Farve er mindre ægte enb de Forriges. Det er især i det sydlige Frankrig: Provence, Languedoc, Dauphine etc., hvor de samles, især cre de gode i Omegnen af Avignon. d) de ung rske Bær stamme fraRh. catharticus ogRh. saxatilis, cre firefrocde in ed sire næsten trekantede Frøkorn. Deres Farve er mindre ægte og smuk end Avignon Værenes. Endnu forekomme e) italienske og k) spanske Bær; men Begge ere af en endnu ringere Ovalitet. Som Handelsvare forekomme disse Bær hos os næsten kun af Avignon-Bær. Snig. For at tjene som Farvcvare asplukkes Bærene inden de । --------------------------- blive modne. Den gule Saft, som Bærenc indeholde, kaldes Rhamnin. Bærene anvendes især i Katluntrykke- rierne, i Papiir- og Læderfarvericrne, ogsaa anvendes de til Skytguult og til Saftgront, naar De plukkes modne. Med Viinsteen og Tinsolution give de paa Uld l . ------------ --------- en temmelig ægte Farve.