Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
405
XXX. Gruppe. Jordarter og Stene.
A. Enkelte eller mindre blandede Jordarter og Stene.
1 .'2Edelstene.
Mdelstene (L Schmuck- eller Edelsteine, cngl. Gems, Precious-Stones, fr. Pierres
précieuses, lat. Gemmae) kalder man saadanne Mincralier, som udmærke sig ved deres
smukke, livlige Farve eller Farveloshcd, ved deres Glands (Ild), Gjcnnemsigtighed, Reen-
hed og Haardhed. De, som besidde alle disse Egenskaber, kalder man egentlige Ædel-
stene; de som tun tildecls eller og kun i ringere Grad besidde disse Egenskaber, kaldes
Halv-Mdelstene. Grændsen er imidlertid temmelig vilkaarlig. De bedste Provcmidler
for at bedømme Ædelstene ere vel at undersøge Haardheden og den specifiske Vægt,
omendftjøndt der gives uægte Mdelstene, hvis sp. B. er den samme som den tilsvarende
ægte Wdclsteens, saa at Haardheden ene maa gjore Udflaget, idet de lade sig ridse af
Flintensteen (Bjergcrystal). De Mdelstene, som Juveleren bearbejder, deler Brard i tre
Classer: Saadanne, som ere haardere end Bjergcrystal: Diamant, Korund (Saphir, Ru-
bin), Chrysoberyl, Zirkon, Spinel, Smaragd og Baryl, Topas, Essonit (Hyacinth),
Granat, Peliom (Dichroit) o. s. v. 2) Saadanne, som ere mindre haarde end Bjcrg-
erystal, nemlig: Agat, Onyx, Heliotrop, Opal, Chrysopras, Jasspis, Træsteen, adskillige
qvartsagtige Stene. 3) Saadanne, som ere blødere end Qvarts og i det Højeste kunne
ridse i Glas; Peridot (Chrysolith og Olivin), Jdokras (Besuvian), Arinit, Disthen, Felt-
spath, Lazulit, Turkis og Flere.
Steensliberne give Stenene forskjellige Snitformer, og adskille ved Samme 1)
Ovre-Delen (Krone, Pavillon); 2) Nedre-Delcn (Culassc), som befinder sig i Fat-
ningen og ligger underneden; 3) Runddelen (Randen, Jndsatning), den bredeste Deel,
hvorved Stenen er fastgjort i Jndfatningcn, og som altsaa danner Skjællct imellem de to
nævnte Dele. De vigtigste Snitformer ere:
a) Brillanten, der især er brugelig ved Diamanten. Den har Ovredeel %,
Runddeel og Ncdredeel Vs. Den øverste Flade as Ovredelen kaldes Taffel, den underste
Flade af Nedredelen hedder Calettc, og er kun T/s saa stor som hun. Stjerncsacetter
kaldes de Flader, som med deres større Sider grændse til Taffel; de, som støde til Runddelen,
kaldes Tværfacetter. Efter Facetternes Antal har man: tredobbclte Brillanter, hvis
Ovredeel foruden Taffel har 32 Facetter, den nedre Deel med Undtagelse af Caletten har
24, altsaa hele Stenen 58 Flader; dobbelte Brillanter have paa Ovrcdelen 16—24 og
paa Nedredelen 8—12 Flader, hvoraf nogle ere tre-, andre semkantcde. Halvbrillanter
mangle Nedredelen. Engelske dobbelte Brillanter kaldes saadanne, hvis Ovredccls
Facetter danne en Stjerne.
b) Rosetten (Rose, Rosensteen) anvendes ved saadanne raae Stene, hvis Fayons
ikke ere fordeelagtige nok til at blive Brillanter. Dette Snit er uden Ncdredeel og danner
oventil en Pyramide, som løber ud i en Spids i trekantede Facetter. Rosettens Høide
svarer til Grundfladens Radius. Man har hollandske (kronede), Brabanter Rosetter,
Brioletter eller Pendeloquer o. s. v.
c) Tasfelstene. Dette Snit anvendes kun ved Stene as ringe Tykkelse, med flad
Form, undertiden med nogle vilkaarlige Facetter. Aldeles fladslebne Stene med ringe