Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
405 XXX. Gruppe. Jordarter og Stene. A. Enkelte eller mindre blandede Jordarter og Stene. 1 .'2Edelstene. Mdelstene (L Schmuck- eller Edelsteine, cngl. Gems, Precious-Stones, fr. Pierres précieuses, lat. Gemmae) kalder man saadanne Mincralier, som udmærke sig ved deres smukke, livlige Farve eller Farveloshcd, ved deres Glands (Ild), Gjcnnemsigtighed, Reen- hed og Haardhed. De, som besidde alle disse Egenskaber, kalder man egentlige Ædel- stene; de som tun tildecls eller og kun i ringere Grad besidde disse Egenskaber, kaldes Halv-Mdelstene. Grændsen er imidlertid temmelig vilkaarlig. De bedste Provcmidler for at bedømme Ædelstene ere vel at undersøge Haardheden og den specifiske Vægt, omendftjøndt der gives uægte Mdelstene, hvis sp. B. er den samme som den tilsvarende ægte Wdclsteens, saa at Haardheden ene maa gjore Udflaget, idet de lade sig ridse af Flintensteen (Bjergcrystal). De Mdelstene, som Juveleren bearbejder, deler Brard i tre Classer: Saadanne, som ere haardere end Bjergcrystal: Diamant, Korund (Saphir, Ru- bin), Chrysoberyl, Zirkon, Spinel, Smaragd og Baryl, Topas, Essonit (Hyacinth), Granat, Peliom (Dichroit) o. s. v. 2) Saadanne, som ere mindre haarde end Bjcrg- erystal, nemlig: Agat, Onyx, Heliotrop, Opal, Chrysopras, Jasspis, Træsteen, adskillige qvartsagtige Stene. 3) Saadanne, som ere blødere end Qvarts og i det Højeste kunne ridse i Glas; Peridot (Chrysolith og Olivin), Jdokras (Besuvian), Arinit, Disthen, Felt- spath, Lazulit, Turkis og Flere. Steensliberne give Stenene forskjellige Snitformer, og adskille ved Samme 1) Ovre-Delen (Krone, Pavillon); 2) Nedre-Delcn (Culassc), som befinder sig i Fat- ningen og ligger underneden; 3) Runddelen (Randen, Jndsatning), den bredeste Deel, hvorved Stenen er fastgjort i Jndfatningcn, og som altsaa danner Skjællct imellem de to nævnte Dele. De vigtigste Snitformer ere: a) Brillanten, der især er brugelig ved Diamanten. Den har Ovredeel %, Runddeel og Ncdredeel Vs. Den øverste Flade as Ovredelen kaldes Taffel, den underste Flade af Nedredelen hedder Calettc, og er kun T/s saa stor som hun. Stjerncsacetter kaldes de Flader, som med deres større Sider grændse til Taffel; de, som støde til Runddelen, kaldes Tværfacetter. Efter Facetternes Antal har man: tredobbclte Brillanter, hvis Ovredeel foruden Taffel har 32 Facetter, den nedre Deel med Undtagelse af Caletten har 24, altsaa hele Stenen 58 Flader; dobbelte Brillanter have paa Ovrcdelen 16—24 og paa Nedredelen 8—12 Flader, hvoraf nogle ere tre-, andre semkantcde. Halvbrillanter mangle Nedredelen. Engelske dobbelte Brillanter kaldes saadanne, hvis Ovredccls Facetter danne en Stjerne. b) Rosetten (Rose, Rosensteen) anvendes ved saadanne raae Stene, hvis Fayons ikke ere fordeelagtige nok til at blive Brillanter. Dette Snit er uden Ncdredeel og danner oventil en Pyramide, som løber ud i en Spids i trekantede Facetter. Rosettens Høide svarer til Grundfladens Radius. Man har hollandske (kronede), Brabanter Rosetter, Brioletter eller Pendeloquer o. s. v. c) Tasfelstene. Dette Snit anvendes kun ved Stene as ringe Tykkelse, med flad Form, undertiden med nogle vilkaarlige Facetter. Aldeles fladslebne Stene med ringe