Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Ogsaa i Nyholland har man fundet udmærkede Topaser. Undertiden bliver Topas for- vexlct med Beryl og Chrysolith, men er haardere og specifisk sværere end disse Ædelstene. Da Topasen ikke er sjelden, saa staaer den, med Undtagelse af enkelte udmærkede Exemplarer, heller ikke i høi Priis. De rosenrøde Brasilianske og Farveløse ere de dvrcste. Derefter komme de Gule; Schneckentopaser ere betydeligt billigere. I Sachsen sælges de rode To- paser pundviis ; de reneste og største kaldes Ringstene, de ringere Spændestenc. Topasen fljæres som Brillant, som Tavlcsteen, eller den gives et blandet Snit for at $rug. bruges til Naale, Ringe eller andre Smykker. Slette Topaser saavelsoin Affaldet ved Slibningen anvendes som Smergel. Ved en middelmaadig Ophedning blive gule Topaser røde og vinde derved i Skjonhed og Værdi: IsærdeleShed blive de Brasilianste af hoi- guul Farve smukt rode og gjælde da undertiden for Spineller etter Ballas-Rubiner. Dog lykkes ikke altid Brændingen, og mange Stene blive dewed fordærvede. Gule Bjcrgcry- staller kaldes ofte bøhmiske Topaser. Falske Topaser ere ofte ikke andet end guult Flusspath. Bed at prove Haardheden, kan man let ffjeine imellem den ægte Topas og den uægte. 4) Smaragd. Minera!ogerne gjøre Forfkjel paa ben rhomboödriske og den prismatiske Smaragd. Den bestaaer fornemmelig af kiselsuur Veryljord og kiselsuur Leerjord med en ringe Blanding af farvede Metalilter. o) Den rhomboödriske Smaragd deles igjen i Juveelhandelen i to, efter deres chemifle Sammensætning eensartcde, men efter Farven sorskjellige Varieteter. 1) Wdel Smaragd. Den er glasglindsende, gjennemsigtig og af en ejendommelig græs- grøn, i det Blaac og Grønlighvide faldende Farve. Den forekommer dcels i regelmæssige sexstdede Prismaer, deels i runde Stykker. De smukkeste og meest afholdte Smaragder findes i Peru og i Bjergene i Nygranada. Smukke Smaragder kaldes imidlertid uden Hensyn til deres Findested af Juvelererne peruanike. Smaragder ere hyppigt beiatte med uklare Pletter, ogsaa skal Farven med Tiden blive blegere, ot Farven mørk og tillige feilfri as det reneste Band, saa henregnes de til de kostbarste Ædelstene. Falske Smaragder ere fordetmeste Turmaliner, Malachite: eller lignende Glassubstantser, hvorved Oiet let fluffed. Bed at undersøge Haardheden og den specifiske Vægt, kan man let fljelne imellem ægte og uægte Smaragder. 2) Beryl (stubet Smaragd). Den kaldes sæd- vanlig Aqvamarin og findes hyppigere end den ædle Smaragd, og staaer uagtet sin Skjonhed i billigere Priis. G landsen er glasagtig. Farven fordetmeste lys, æblegrøn, oste faldende i det Gule og Blaae. De vigtigste Findesteder ere Brasilien, Siberien og Skotland. I Handelen skjelner man imellem egentlige Aqvamarincr, lyse og rene himmelblaae, sideriske Aqvamarincr, lyse gronligblaae, livligt glindsende, og Aqva- marin-Chrysolitbcr, grønliggule og ligeledes meget glmdsende. Aquamarin skelnes sra farvede Glassubstantser vet dens større Haardhed. p) Den prismatiske Smaragd. Denne meget sjeldne Æd.lsteen kommer sra Peru og Brasilien og fører i Mineralogien Navnet Euklas. Den er glasglindsende, gjennemsigtig til halvgjennemfigtig, bjerggrøn, men stedse bleg. Uagtet dens Sjeldenhed staaer den ikke i høi Priis paa Grund af dens uanselige Udseende. s) Zirkon og Hyacinth. Bestaaer af Kisel- og Zirkonjord samt noget Jernilte. Den har Glas-til Diamantglands og kan modtage en smuk Politur. Farven er forffjellig blegguul, pomerantsguul, grønliggraa, grøn, ejendommelig hyacinthrød, ogsaa farveløs. De røde og gule Stykker kalder man i Handelen Hvacinther, de øvrige Zirkoner, hvoraf kun de meer livligtfarvede have en anseligere Værdi. De reenl mørktfarvede sættes høiest.