Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

409 4) Den orientalske Amethyst. Svag violetblaa, falder undertiden lidt i de Rosen- og Purpurrøde. Haardere, meer glindscnde og dyrere end den egentlige Amethyst 5) Den orientalske Aqvamarin. Blcggraa eller gronligblaa og gjenncm- sigtig. Almindelige Kjendetegn som ved de Foregaaende. 6) Den orientalske Smaragd. Meer eller mindre mørkegrøn. Farven er ikke saa smuk som den ægte Smaragds, men den har en stærkere Glands, er haardere og spccisiff sværere end den ægte Smaragd. 7) Den orientalske Chrysolith af guulgron Farve. Med dette Navn be- tegner man ogsaa Chrysobcryller af samme Farve. Ved at prøve deres Haardhed og specitiste Vægt cre de lette at skjelne fra andre Stene af lignende Farve. b) Den prismatiske Korund eller Chrysobery l findes fornemmelig i Pegu, paa Ceylon og i Brasilien, er gjennemsigtig til halvgjennemsigtig. Glandsen staacr imellem Fedt- og Glasglands; Farven olivengrøn, som undertiden salder lidt i det Graae, Brune og Gule. Den anvendes til Ring- og Naalestene; men den staaer ikke hoit i Priis paa Grund af dens svage Jld og lidet paafaldende Farve. Jkke sjeldent sættes grønne Bjergcrystaller eller Flodspather saavelsom ogsaa kunstigt Glas i Handelen istedetfor Chrysobcryller, men adstille sig fra Samme ved deres ringere Haardhed. o) Den dodekaödriske Korund eller Spinel. Den har Glasglands, dens Farve er røb, men falder ikke sjeldent i det Gule, Brune og Sorte. Dog benyttes kun de røde Varieteter som Ædelstene. Findes fornemmelig paa Ceylon og" i Baaindien Man adskiller følgende Arter: 1) Ru bin - Spinel, lys ponceau eller mørk rosenrød. Holder man den nær til Oiet og seer igjennem ben, viser ben et svagt Rosenstjær. 2) Rubin-Ballas, bleg- eller rosenrød, falder undertiden lidt i det Violette. 3) Almandin, cochenillerod, violblaa og rodligbruun; adskiller sig fra den ædle Granat (ogsaa kaldet Almandin) ved lysere Farve, stærkere Glands og større Haardhed. 4) Rubiccl, bvacinth- cllcr guullød, orangeguul. Dens Farve er oste liig den ægte Hyacinths, men den er haardere og har større specifist Vægt. , Spinel hører til de nicest anseete Ædelstene, iscrrdclcshed Rubin-Spinel og Brug Ballas-Rubin. Man giver den meget forskjellige Former og anvender ten til at indfatte i Ringe, Naale etc. Den blaae Spinel fra Mähren og Sverrig, saavelsom den grønne cllcr sorte fra Tyrol og Jtalien benyttes sjeldent til Smykker paa Grund as Farvens Ureenl cd. <l) Den octaödriskc Korund eller Gadnit. Den kaldes ogsaa Antonio lit og indeholder foruden Lecrjord en bctvdclig Deel Zinkilte. Dens Farve og Glands er sor ubetydelig, til at den kan anvendes til Smykker. 3) Topas. Ved Opvarming eller Rivning bliver den elektrisk. Den er guul i forstjellige Schatteringer; sjeldent lvsegrøn eller lyseblaa. Den bestaaer hovedsageligen af kiselsuur og siodsuur Lcerjord. Ester Farve og Findested adskiller man følgende Arter: 1) Den brasilianske Topas, af guldguul, i det Røde faldende Farve. 2) Den brasilianske Rubin, en Topas af rosenrød Farve. 3) Den brasilianske Saphir en eopas af lyseblaa Farve. 4) Den indiske Topas, sasranguul. 5) Ten sideriske eller tauriske Topas, ganske lyseblaa, næsten hvid, fornemmelig sra Ural, ogsaa fra Kamschalka. 6) Den blege, viingule sacksiske eller Schncckentopas fra Auerbach i Sachsen, hvor den findes i en qvartshoidig Masse i enkelte Crystaller. Naar den spiller i del Grønne, kaldes den sachsisk Chrysolith. 7) Banddraaber, ganfle sarvelsse Topaser sra forskjelligeFindesteder. 8) Aqvamariner, blaae eller grønne To- paser. I Böhmen, Mähren og Schlesien findes ogsaa Topaser, men af ringe' Skjonhed. 18