Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

408 Lrng. IM kaldes Mediceer. Denne Diamant blev fleben 1545 af Louis de Berquem, Op- finderen af Diamantsliberiet, og tilhørte dengang Carl den Dristige. 1476 gik den tabt i Slaget ved Granson, fandtes as en schweizerifl Soldat (Lanzknecht) og solgtes af ham til en Borger i Bern for 5 Fl. Siden eicdes den as Greven af Fugge og kom herfra i Skatkammeret i Florents, hvorfra Keiser Frants den Ifte bragte den til Wien. I den franste Keisers Besiddelse er en Diamant, som kaldes Regenten eller Pitt. Den vcier 136 Karat og blev betalt med B/sMill. Frcs. Tre Diamanter paa ISSVe, 72 og 70 Karat besinde sig i den brasilianske Keisers Eie. Schahen i Persien eicr ligeledes to store Diamanter. De ere alle ostindiske Diamanter. Den Største, der er fundet i Brasilien, vcier 120 Karat og tilhører den portugisifle Krone. — Diamanterne fra Amsterdam eller med hollandsk Snit gjælde altid 10 — 15 % me er end de fra Antwerpen. Diamanten anvendes til Prydelser, til Slibning, til Lindser i Microfkopcr, til Gravering, Drejning, ®ro8- til at ffjære Glas med, til Uhrgange. Der forekommer ogsaa i Handelen Diamant- bort, Diamantsplintering, Diamantstøv. 2) Korund. Dette Navn føre i Mineralogien flere yndede Ædelstene, men som Juvelererne efter Farvens Forfkjcllighed betegne med meget afvigende Navne, a) Den rhomboödcrske Korund eller Saphir i videre Forstand. Den crystalliserer i sexsidede Pyramider, dog træffes ben ogsaa i Korn og Skiver. Den almindelige, oste meget liv- lige og udmærket smukke Farve er blaa og rod, undertiden ogsaa guul, grøn, violet eller stribet i flere Farver, ikke sjeldent opaliserende (orientalsk Girasol). Viser den et hvidt, stjerneagtigt Lysskjcrr, saa hedder den Ru bin-Astcrie Har den en graa, bruun eller sort Farve, anvendes den sjelden som Mdelsteen. Den bestaaer hovcdsagentlig af reen Leerjord, ofte blandet med nogen Kicseljord. Hovedfindestedcrne ere i Asien; Ceylon le- verer isærdeleshed mange smukke Haae, Bagindicn udmærket smukke røde Schatteringer. I Juveelhandelen adskiller man ester Farven følgende Arter af denne Mdelsteen: 1) Den orientalske Rubin, ogsaa ligefrem kaldet Rubin, af carmoistn-eller cochenillerød eller ogsaa i det Røde faldende Farve. Ved stærk Hede bliver den grøn, ved Afkjølingen bruun, og esterat den er fuldstændig afkjølet, crhvlder den igjen sin for- rige Farve. De smukkeste, reneste og ildrigste Eremplarer have omtrent samme Værdi som Diamanten. Blege, til Smykker mindre brugelige Rubiner blive ofte borede med Diamantsplinter og indsatte i fine Uhre for at sorhindre Tappernes Rivning. De fleste i Handelen under Navnet Rubiner forekommende Ædelstene ere ikke orientalske Rubiner, men Spineller. Lyserøde Topaser kalder man ogsaa brasilianske Rubiner. 3) Den orientalske Sa phir, eller som den ogsaa blot kaldes Saphir. Den er blaa i meget forffjellige Grader indtil farveløs, fuldkommen gjcnnemsigtig indtil i ringe Grad gjennemsigtig. De meest afholdte ere de mørkcblaae, naar de forene Ild med Gjennemsigtighed. Mørke, indigoblaae kaldes oste mandlige, blege qvindelige Sa- phirer. De blive sordetmeste flcbne som Brillanter og Rosetter. Af meget gjennemsig- tige, vandklare eller svagt farvede Saphircr har man flebet Lindser til Microfkopcr, som komme Diamantlindser meget nær. Slette Saphircr anvendes ogsaa, ligesom flette Ru- r 8‘ biner, til Slibepulver. Under brasi lianske Saphircr forstaaer man i Handelen lyse- blaae Topaser eller indigoblaae Turmaliner. 4) Den orientalske Topas er rodguul med Schatteringer indtil straaguul. Skattes meget høit. Fra egentlig Topas adskilles den ved dens større Haardhed. Topas-Aste- rier ere lige de ovenfoc beskrevne Rubin- og Saphir-Asterier.