Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

407 sp. V. 3,9—4, Chrysoberyl, sp. B. 3,7—3,8, Topas, sp. V. 3,4—3,6, guul Turmalin, sp. V. 3—3,2, guul Baryt, sp. V. 2,6—2,8, Citrin, sp. V. 2,5—2,6, Ild opal, sp. V. 1,9—2,2. Grønne Stene: Zirkon, sp. V. 4—4,7, Saphir, sp. V. 3,9—4, Chrysolith, sp. V. 3,3 —3,5, grøn Turmalin, sp. V. 3—3,2, Smaragd eller Baryl, sp. $. 2,6—2,8, Chrysopras eller Heliotrop, sp. V. 2,5—2,6. Blaae Stene: Saphir, sp. V. 3,9—4, Disthen, sp. V 3,5—3,7, blaa Topas, sp. $. 3,4—3.6, Turmalin, sp. V. 3—3,2, blaa Baryl, sp. V. 2,6—2,8, Dichroit, sp. V. 2,5—2,6. Violette Stene: Granat, sp. V. 4—4,2, violet Saphir, sp. V. 3,9—4, Spinel (Almandin), sp. V. 3,5—3,6, Turmalin sp. V. 3—3,2, Amethyst, sp. D. 2,5-2,6. Rode Stene: Granat, sp. V. 4-4,2, Rubin, sp. V. 3,9—4, Pyrop, sp. V. 2,7—3,8, Spinel, sp. V. 3,5—3,6, Topas, brændt 3,4—3,6, Turmalin, sp. V. 3—3,2. Brune Stene: Zirkon, sp. V. 4,5—4,7, Granat p. V. 4—4,2, Essonit sp. V. 3,6, Turmalin, sp. V. 3—3,2. Stene med bølgende Lysskjær: Granat, fp. 93.4—4,2, Saphir, sp. V. 3,9—4, Chrysoberyl, sp. V. 3,7-3,8, Antik-Smaragd, sp. $. 2,6—2,8, Katøine, sp. V. 2,5—2,6, Adular, sp. V. 2,5-2,6. I Benævnelserne hersker imidlertid betydelig Forvirring. I) Diamant, Demant (t. Diamant, engt. Diamond, fr. Diamant, lat. Adamas) Diamanten er fortættet Kulstof og et af de interessanteste Naturlegemer, saavel i Hen- seende til sit Udseende som til sin Haardhed, Sjeldenhed og bøie Priis. Den kan ridse i ethvert Legeme uden at ridses af noget. Ostindien har længe været berømt for sine Diamanter, og man finder dem endnu i Golkonda og Visapur. De findes enkelte i Jorden. Man finder ogsaa Diamanter paa Borneo, Java og Malakka. De ostindiske holdes for de bedste. Det næste Diamantland er Brasilien, men Diamanterne herfra have et mindre smukt Band. Paa Sletterne finder man dem her blandede med Sand og Leer, sammen med Guld, Korund, Topas etc., dog ligge de gjernc frie. Det berømteste Diamant-District ligger omkring Tijuco i Provindsen Minas Gcraes, hvor Diamant- vaskeriet drives, især i Flodsengen af Floden Jiquitinhonha, i betydelig Udstrækning. Fremdeles leverer et Landstrøg langs med Rio-Claro flere Diamanter. De med en gron Skorpe om ansees for de bedste. Man gjør i den engelske Handel Forfkjel päa orien- talske og occidentalste Diamanter og sorstaacr ved de Forste de smukkeste, hvadenten de cre fra Ostindien eller Amerika. De ostindiske komme til London i smaae Punge, som kaldes Bulces (portug. Bolsa); de, som ere slebne i Ostindien, kaldes Lasques eller La scares. J Holland kaldes de raae Diamanter Bollen. Man har vel endnu neppe flere end 19 Diamanter, der veie over 36 Karat. Den Største ties af Kronen i Portu- gal; den er raa og veier 1680 Karat og sieben vilde den have en Værdi af 5,69!),800£. J'en er 4 Tommer lang og 3 Tommer tvk. En anden Diamant, som tilhører Huset Braganza, er paa det nærmeste ligesaa dyr. Rajah af Mattan paa Borneo har en Dia- mant af det reneste Vand, den veier omtrent 367 Karat, eller lidt over 5 Lod colnsk. 5)en^istnrit- fandtes ved Landack for noget over 100 Aar siden. Den Diamant, som Stormogulen eicde, og, som ifølge Tavennicr vog 279^8 Karat, ansættes til en Værdi af 11 Mill. Fees., er under Englændernes Herredomme gaaet tabt. Paa det russiske Scepter befinder sig en Diamant, der veier 193 Karat og skal have udgjort et as Vinene paa Cherigans berøm- teste Statue i Bramahs Templet og er saa stor som et Dueæg. I Malabar blev den solgt af en fransk Grenadeer til en Skibscapitain for 21,000 Fl. og as denne til en Jøde for 126,000Fl. Han solgte den igjen til en armenisk Kjøbmand Schasraß, af hvem Kejserinde Catharine 1772 kjøbtc samme for 630,000 SRfcl og en Livrente af 28,000 Rdl I den østerrigfke Keisers Skatkammer befinder sig en Diamant, der veier 139V« Karat og