Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

413 11) Tyrkis. Tyrkis eller Kaolit er fornemmelig phosphorsuur Leerjord, farvet blaa as kulsuurt Kobberilte. Den er sadvanligen himmelblaa, faldende i det Grønne. Man fljelncr imellem: a) Den orientalske eller persiske Turkis, himmelblaa, undertiden nærmende sig til det Hvide. Det eneste bittil bekjendte Sted, hvor der findes god Turkis af denne Slags, er Nischabour i Persien, hvorfra den kommer til Moskau. Man sliber den be- standig en cabochon og benytter den hyppigt til Ringstene, til Jntfatning af andre Ædelstene og til forstjellige Smykker. Den agtedes fordum meget høit, og endnu staae store, smukke Tyrkiser i en betydelig Værdi. b) Den occidentalste eller Tand tyrk is er lyse- eller mørkeblaa, ogsaa blaa- liggrøn. Den er af organisk Oprindelse, nemlig af Tænder af Urverdenens Dyr. Den adskiller sig allerede ved Strukturen fra den orientalske og antager ilte en saa glindsende Politur. Den opløses i stærke Syrer og taber Farven i destilleret Vand. Den fore- kommer i Sibericn. Languedoc og andre Steder. Anvendelsen er den samme som af den Forrige, dog betale Kjendere en ringere Priis for denne. Man kan ffuffende efterligne Tyrkis, idet man lader calcineret Elfenbeen ligge omtrent i en Uge i en Kobberopløsning med Hjortetakspiritus. Men en saadan kunstig Turkis er blødere end den ægte og giver Spaaner ved Skrabningen med en Kniv, medens den ægte viser et fiint Pulver. En usædvanlig stor Tmkis sindes i det keiserlige Museum i Moskau; den er mcer end 3 Tom. lang og 1 Tom. bred. 12) Qvarts. Mange Ovartsarter udmærke sig ligesaameget ved deres Haardhcd som ved deres Jld og Glands, og blive tildeels henregnede til de meget yndede Smykke- stene. Ester Strukturen fljelncr Mineralogen imellem følgende Arter: a) Den udelelige Ovarts eller Opal bestaaer ganste eller dog fornemmelig as Kiseljord-Hydrat. Den forekommer i Naturen i glasagtige Masser af forstjellig Form, er dcels vandtlar, dccls bvid, ogsaa gaaende over i del Gule, Brune og Rode. Flere Arter af Opal blive paa Grund as l^res herlige Farvespil henregnede til de me c ft anseete Ædelstene. De vigtigste Arter af Samme ere: 1) Den ædle Opal eller Elementsteen; Druddetmufflet, den er halvgjennemsigtig, stærkt glindsende, mælkehvid eller svagt guulagtig. Den udmærker sig fremfor de øvrige Opalarter ved sil livlige Farvespil, som ved Stenens forstjellige Stillinger mod Lyset frembringer den herligste Vexlen as alle Regnbuens Farver, saa at den næsten forbinder alle Wdelstenes Farver i sig. Man flider stedse den ædle Opal en cabochon, deels fordi Stenens 'Blødhed ikke tillader at facettere den, deels fordi dens Farvespil bliver virksrm- mere i denne Form. Den anvendes som Ring- og Naalesteen. Dens vigtigste Findested er ved Landsbyen Czerveniza i Ungarn, bvor ten i større og mindre Partier sindes ind- sprengt i en graa Masse. Man ynder fornemmelig de livlig rødt og grønt spillende, og da disse sjcldent sindes større, saa bave smukke Opaler en meget bøi Værdi. £en største bekjendte ædle Opal sindes i Wien, den vcier 31 Lod. Flam me op al er en ædel Opal, som paa en mælkeagtig Grund viser et Flammespil i Slribcr. Flimmeropal viser paa samme Grund Flammespil i Punkter og Pletter. 2) Jldopal. Gjennemsigtig, stærkt glindsende, hvacinkhrod, gaaende over i Hon- ning- og Diinguult. Bruddet must let. Findes i traci vlisk Porphyr i Mexico og i Man- delstenen paa Færøerne, men forekommer kun sjcldent i Juvcelhandelcn. Anvendes som den Forrige.