Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

414 3) Den almindelige Opal, Voropai, Begopal, mælkehvid, i bet Guulag- tige. 5)en forekommer i de samme Klippearter som den ædle Opal, og anvendes til Smykker af ringere Værdi. Pulveret bruges til Prlering af mange Ædelstene. — Hy- drophan eller Verdensøic er en ædel eller almindelig Opal, fom ved en ejendommelig Forvittringsproces har tabt sit Band, sin Glands og sin Gjennemsigtighed. Kastet i Vand, smeltet Fedt eller Bor, faaer den igjen sin forrige Glands, men ben taber disse Egenstaber igjen, naar ben tørres. Den findes fornemmelig i Porphyrbjerge i Sachsen. Finder liden Anvendelse. 4) Halvopal, uigjennemfigtjg, hvid, i det Gule, Grønne, Graae, Brune, oste med tydelig Trætextur, i hvilket Tilfælde den ofte kaldes Træ op al. Den findes fornemmelig smuk i Ungarn og Siebenbürgen. Den anvendes som Ringsteen og til forftjelligc Bi- jouterivarer. 5) Menelith, fra Egnen omkring Paris. Kastaniebruun til guulgraa, oste blaa, næsten uigjennemsigtig, i B.uddet fladmustlet. Liden Værdi og Anvendelse. 6) Hyalith, fra Böhmen, Ungarn, Mexico. Nvredannet eller drypsteenagtig, i Brud- det mufflet, gjennemsigtig, vandklar, ogsaa hvid, faldende i det Gule, Graae og Grønne. Jkke uden Værdi og anvendes til forstjellige Galanteriarbeider. 7) Kascholong eller Perlemoropal, fra Kärnthen, Jsland og Grønland. Bruddet fladmustlet, lidt perlemorglindsende hl mat mælkehvid, gaaende over i det Røde og Gule. Værdi og Brug ubetydelig. 8) Jaspopal eller Opaljaspis. Findes indsprengt i trachytifte Stene i Ungarn og Sachsen. Stærkt fedtglindsende; Bruddet fladmustlet. Graa, guul, røb og bruun. Værdi og Anvendelse af ringe Betydning. Undertiden blive Glasstykker, som tilfældig ere farvespillendc, solgte som Opaler. b) Den rhomboddriske Qvarts bestaacr fordetmeste af rcen Kiseljord, eller har en ringe Tilsætning af Lcerjord, Jernilte o. desl. Til Smykker og Galanterivarer anvendes følgende Arter: 1) Bjergcrystal. Under dette Navn forstaaer man den reneste gjcnnemngtigc stalliserede Qvarts, som enten er farvelos eller dog kun blegguul eller roggraa. Smaae Crvstaller ere sædvanligen bedst uddannede. Man finder ikke sjeldent saa farveløse og gjennemsigiige Bjergcrystaller, at de i Klarhed ikke give de reneste Dugdraaber det mindste ester, som f. Ex. de fra Marmaros i Ungarn. Saadanne blive undertiden slebne i Brillantsorin og forekomme i Handelen under Navn af occidentalske Diamanter. Derhen hørede Marm aro scher, A len<? o ner, Schaum burger, RhinskeDeamanter o. a. Fl. Den guulagtige Bjergcrystal kaldes as Steenstjærerne Citrin, den graae Røgtopas, den mørke Morion. Undertiden indeholde Bjergcrystaller haaragtige kry- staller af andre Metaller, s. Ex. Asbest, Straalsteen o. s v.; man kalder saadanne Stene Ha arstene. De smukkeste og største Bjergcrystaller komme fra Schweiz, Frankrig, Ma- dagaskar og Ceylon. Dens Anvendelse er vel ikke nicer saa betydelig som forhen, men dog endnu vigtig. Man forsærdiger deraf isærdelesl^d Ring- og Uhrstene, i den saa- kaldtc Laltse- og Lindsesorm. Man sliber ogsaa LrilleglaS deraf. Den benyttes tillige meget til Tilberedning af farveløst Glas og til Efterligning af Ædelstene. 2) Amethyst, et af Manganilte farvet Bjergcrystal. Den gaaer sra det dybeste Violette over i det Blaalig og Rødlighvide. De fleste Stokker ere blege og ueensfar- vede. Mørke og eenssarvede Stene ere meget yndede, og det saaineget me er, som de ere sjcldne. Udmærkede Ametdyster findes i Ungarn, Sachsen, Spanien, paa Ceylon og i Ostindien.