Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

415 Ved Glødning taber Amethysten sin Farve. Man anvender denne smukke Steen til mange Slags Bijouterivarer og giver den gjerne Brillant- eller Rosetsnit. For at for- høje Farvens Livlighed, underlægger man den undertiden ved Indfatningen violette Folier. Den eftergjøres meget skuffende. 3) Chalcedon. Den er mælkehvid, graa, guul, bruun grønlig, hyppigt med baand- agtige Striber, Pletter og Skver. Halvgjennemsigtig til gjennemsigtig, litt glindscnde til mat. En Chalcedon, hvori lyse og mørke Lag regelmæssig asvexlc med hinanden, kaldes Cbalcedonvr. Jndeholder den træagtige forte, brune eller rode Tegninger, saa kaldes den Moccasteen eller Træstecn; den msrkegræsgrønne hedder Plasma, den blaae Saphirin, den hvide med blodrøde Pletter Stephanssleen. Den gule Chalcedon hedder Halvcarneol. De smukkeste Chaleedoner findes paa Island, Færøerne, i Ungarn, Siebenbürgen, paa Ceylon etc Chalcedon forarbejdes til sorstjellige Bijouteriartikler, og Værdien ashænger af Farvens Eensbed og Skjønhed. Finere Sorter anvendes til Ring- og Naalestcne, Signeter c. beøl., større til Taaser. Vaser o. f. v. Chalcedonvx b uges til Lameer, og man'sliber den da saaledeü, at det fremtrædende Billede fremstilles hvidt paa en farvet Grund. I Reglen cre Chalcedvnvxer, Plasmaer og Moccastene ag- tede bøiei't. 4) Kattesic eller Schillerqvarts, en nicer paa Grund af sin Sjeldenhed, end paa Grund af sin Ckjonhed, ftaltet Ovartsart. Af guulgraa eller bruunlig, ogsaa i det Røde og Gronne spillende Farve og med et ejendommeligt bevægeligt Lvoffjær, som har en fjern Lighed med den bckjendte Lysning as Katteøjne, hvilket viser sig smukkest paa rundt og convcxt slebne Stykker. De smukkeste Exemplarer af denne Steen komme fra Ceylon og Malabar; de, som findes paa Harzen og andre Steder, erc af ringere Bærdi. Stene saa store som en Hasselnød cre sjeldne og betales dyrt. 5) Carneol. Egentlig en blodrødsarvet, i del Brune og Gule overgaaende, vor- glindsende Chalcedon. Den bruunrode kaldes Sarder. Afvexle blodrøde og dvide eller brune og hvide Striber, saa kalder man den Sardonyx eller Carneolyx. De stjon- ncstc Carneoler findes i Afrika, Arabien og Siberien. Prisen rcttcr sig væsentlige» ester Farvens Reenhed eg Jntcnsitet. Onyxen bliver nicest an se et, derefter den røde Carneol. Man anvender dem til Ringstene, men de graveres hvppigcre til Cameer og Signetstene. 6) Chrysopras. En æblegrøn eller i det Græsgrønne overgaaende Chalcedon. Halvgjennemngtig til gjennemsigtig. De vigtigste Findesteder erc i Schlesien. Den an- vendes temmelig hyppigt som Ring- og Naalestcen, hvortil man facetterer den eller sliber den en cabochon. Fejlfrie, nogenlunde store Stene staae i en temmelig betydelig Værdi. Kun Skade, at denne Steen ved Indvirkningen as tøt Luft og Solskin bliver mat og bleg. Man beskytter den derimod ved at opbevare den i sugkig Bomuld. Ved Behand- ling med salpetcrsuurt Nikkelilte skal den igjcn saae sin tidligere Farve. 7) Heliotrop. En mørkegrøn, næsten uigennemsigtig (shalcedvn med indsprengte røde eller gule Pletter. Jo meer gjennemsigtig den er, og jo flere rode, lige sordeelte Punkter dur har, desto meer er den yndet. Findes fornemmelig i Siberien, Buchariet og Wgvpten. Den forarbejdes til Ring- og Naalestene til Daaser, i Orienten til Dvlke- og Sabelgreb. 8) Prasem eller Smaragdm or. Grøn; forekommer fornemmelig i Sachsen. Den amager tn god Politur og anvendes til mange Steenftjærerarbcider. 9) Rosen- eller Mælkqvarts. Rosenrød, i del Graae og Mælkehvide. Findes