Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
417 6) Obsidianer eller empyrodoxer Ovarts. Obsidian er en ikke sjeldcn, glasagtig, sort, undertiden mørkegrå« eller Bruun, ogsaa lysere farvet Steen af vulkanst Oprindelse, Glasglands, undertiden gjennemsigtig. Skjort Brud, mufflet; den sindes isærdelesbcd i Egne, bvor der findes brændende eller udbrændte Vulkaner, s. Ex. Italien, Arland, Ungarn, Mexico etc. Den böhmiske er mørkegrøn, den ungarske sort og mør fe® g aa. Grønne Obsidianarter kaldes af Steenskjærerne Bouteillestene. I Handelen fore- kommer den under Navn af Lavaglas, Glaslava, islandsk Agat, islandsk Lava eller G las a g ak De i flere Farver spillende blive jlebnc en cabochon og an- vendte til Smykker. Obsidian bruges ogsaa til Daaser, Kniveffafter, Knapper, Speile etc. Skarpkantede Stykker anvendtes fordum af Mexicanerne og Peruanerne til Vaaben og ftjærende Jnstrumenter. 2. Kiselagtige Mineralier. Den meest ftem-erffcnde Äestanddeel af disse Mineralier er Kiseljord, som gierne kaldes Kisclsvre, omendffjøndt de ingen suur Smag have og ingen Reaction vise paa Syre ved blaae Farvcpigmenter. De erc udbredte paa cn stor Deel af Joiden og ud- gjore en Bestanddeel i de fleste Ædelstene og i den største Deel nyttige Stene paa Jorden. De Fleste give Gnister med Staal og ridse Glasset; de lade sig ikke opløse i Vand; smeltede med Soda give de Glas. 1) Kisel eller Qvartö (Silex). Den er fedtglindsende, splintret, ujevn, af ud- mærket mufflet ®rub. Anvendelsen heraf er meget betydelig. Den bruges til Forfærdi- gelsen af Glas og Glasflusser, Email, Glasperler, til hvilket Oiemed den smeltes sammen med Kali eller Loda. Jo renere den er, desto renere bliver Glasset. Man bereder ved Hjælp af Ovarts Smalte; den tjener som Tilsætning til Porcellain og Steentøi, til Mørtel, som Slibemiddel, til Macadamisering af Veie; Steensliberne forfærdige mange Bijouterivarer, Mortere. Rivestcnc for Malere etc. deraf. Brændt Ovarts bruges i Porcel- lainsfabricationen og til Slibesand. Stødt Ovarts eller Ovartsmeel, der er et hvidt, meget fiint og skarpt Pulver, anvendes til Glassmte, Porcellain, Poltemagerglasur, Email etc. Fortrinligt Qvartssand sindes ved Lyng, Maidstone og paa Oen Wight, samt ved de hollandske Kyster, hvor Englænderne hente det for at anvende det i Glassabrica- tionen (krystalglas). 2) Flintestene anvendes til lignende Oiemed. For udgjorde de, flagne til Bøsscstene, cn betydelig Handelsartikel og kom navnligen sra Frankrig (Champagne). Naar Flintesteen glodes og pulveriseres, faaes et fortrinligt Sand til Glasslibning, som i Haardhed og Skarphed langt overgaaer Kiselsand. I England bruges disse Stene i flere Egne til Steenbrolægning. 3) Kisel skifer bcstaacr as Ovarts, Leers ord, lidt Jcrnilte og Kul. Den er graa as Farve og har et skifret, splintret Brud. Den brudes paa Harzen, i Bobinen, paa Schwarzwald etc. Den lydiske Steen, Probeersteen ssee Guld og Selvs er en egen Art heraf. 4) Tripclse (Terra tripolitana) anvendes til bløde Metallers, Stenes og Glas- sets Polering. Den findes i adskillige Lande, s. Ex. i det hvide Bjerg ved Prag, i Frankrig, England, i Danmark paa Møen, Fuur, Mors, ved Frisenborg etc. Den bedste kommer fra Corfu i Handelen over Venedig. Man bar slem met Tripelsc. 5) Okker, guul Jord, bruges meget til Anstrøgsfarve. Den høigule kalder man Satinober, den guldgule Guldokker, den svaglbrændte, og derfor rødagtige, brændt