Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
417
6) Obsidianer eller empyrodoxer Ovarts. Obsidian er en ikke sjeldcn,
glasagtig, sort, undertiden mørkegrå« eller Bruun, ogsaa lysere farvet Steen af vulkanst
Oprindelse, Glasglands, undertiden gjennemsigtig. Skjort Brud, mufflet; den sindes
isærdelesbcd i Egne, bvor der findes brændende eller udbrændte Vulkaner, s. Ex. Italien,
Arland, Ungarn, Mexico etc. Den böhmiske er mørkegrøn, den ungarske sort og mør fe®
g aa. Grønne Obsidianarter kaldes af Steenskjærerne Bouteillestene. I Handelen fore-
kommer den under Navn af Lavaglas, Glaslava, islandsk Agat, islandsk
Lava eller G las a g ak De i flere Farver spillende blive jlebnc en cabochon og an-
vendte til Smykker. Obsidian bruges ogsaa til Daaser, Kniveffafter, Knapper, Speile
etc. Skarpkantede Stykker anvendtes fordum af Mexicanerne og Peruanerne til Vaaben
og ftjærende Jnstrumenter.
2. Kiselagtige Mineralier.
Den meest ftem-erffcnde Äestanddeel af disse Mineralier er Kiseljord, som gierne
kaldes Kisclsvre, omendffjøndt de ingen suur Smag have og ingen Reaction vise paa
Syre ved blaae Farvcpigmenter. De erc udbredte paa cn stor Deel af Joiden og ud-
gjore en Bestanddeel i de fleste Ædelstene og i den største Deel nyttige Stene paa Jorden.
De Fleste give Gnister med Staal og ridse Glasset; de lade sig ikke opløse i Vand;
smeltede med Soda give de Glas.
1) Kisel eller Qvartö (Silex). Den er fedtglindsende, splintret, ujevn, af ud-
mærket mufflet ®rub. Anvendelsen heraf er meget betydelig. Den bruges til Forfærdi-
gelsen af Glas og Glasflusser, Email, Glasperler, til hvilket Oiemed den smeltes sammen
med Kali eller Loda. Jo renere den er, desto renere bliver Glasset. Man bereder ved
Hjælp af Ovarts Smalte; den tjener som Tilsætning til Porcellain og Steentøi, til
Mørtel, som Slibemiddel, til Macadamisering af Veie; Steensliberne forfærdige mange
Bijouterivarer, Mortere. Rivestcnc for Malere etc. deraf. Brændt Ovarts bruges i Porcel-
lainsfabricationen og til Slibesand. Stødt Ovarts eller Ovartsmeel, der er et hvidt,
meget fiint og skarpt Pulver, anvendes til Glassmte, Porcellain, Poltemagerglasur, Email
etc. Fortrinligt Qvartssand sindes ved Lyng, Maidstone og paa Oen Wight, samt
ved de hollandske Kyster, hvor Englænderne hente det for at anvende det i Glassabrica-
tionen (krystalglas).
2) Flintestene anvendes til lignende Oiemed. For udgjorde de, flagne til
Bøsscstene, cn betydelig Handelsartikel og kom navnligen sra Frankrig (Champagne).
Naar Flintesteen glodes og pulveriseres, faaes et fortrinligt Sand til Glasslibning, som
i Haardhed og Skarphed langt overgaaer Kiselsand. I England bruges disse Stene i
flere Egne til Steenbrolægning.
3) Kisel skifer bcstaacr as Ovarts, Leers ord, lidt Jcrnilte og Kul. Den er graa
as Farve og har et skifret, splintret Brud. Den brudes paa Harzen, i Bobinen, paa
Schwarzwald etc. Den lydiske Steen, Probeersteen ssee Guld og Selvs er en
egen Art heraf.
4) Tripclse (Terra tripolitana) anvendes til bløde Metallers, Stenes og Glas-
sets Polering. Den findes i adskillige Lande, s. Ex. i det hvide Bjerg ved Prag, i
Frankrig, England, i Danmark paa Møen, Fuur, Mors, ved Frisenborg etc. Den bedste
kommer fra Corfu i Handelen over Venedig. Man bar slem met Tripelsc.
5) Okker, guul Jord, bruges meget til Anstrøgsfarve. Den høigule kalder man
Satinober, den guldgule Guldokker, den svaglbrændte, og derfor rødagtige, brændt