Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

418 Okker. Den sindes i Fløtsbjergene og forekommer i Handelen under mangfoldige Be- nævnelser, süasom: Casseler Guldguult, Amberger Guult eller Pfalzer Jord, Chineser Jord, Skjonguult, guult Leer, Striegauerjord etc. Engelsk Okker, fra Surry, Oxfordshire etc., hvoraf den bedste kommer i Stykker, der, ligesom den brune, ikke er glodct, og bruges i naturlig Tilstand. De ringere Sorter blive i England glødede, revne, meget fiint sigtede og stemmede, dcrpaa pakkes de fast ned i Fade og sælges for ægte arm en i sk Bolus. 6) Poleerskifer (Schistus politorius) bestaacr af Kiseljord farvet ved Jernilte i Forening med nogen Leerjord, Kalk og 14 °/o Vand. Farven er guulgraa. Den bruges ved Polering as Glas og Ædelstene. Ved Paris sindes Klæbeskifer, der bruges til Polering og til at tage Fedtpletter af med. 7) ^pimpftten (Lapis Pumex) er et vulkansk Product, der sandsynligt bestaaer af det smeltede Skum af Obsidian. Det er en svampet porøs Masse af uregelmæssig Skik- kelse. Sp. V. — 0,914. Den Lipariske er lysegraa, den Neapolitanske er mørkere af Farve. Man bruger den som Slibe-og Poleermiddel for Metaller, Marmor, Alabaster, Glaii, Træ, Elsenbeen, Pergament, Læder, Pap etc. Den tilsættes Tandpulver, men til stor Skade for Tænderne. Glatsleben kan den ogsaa bruges, og bruges virkelig as Sø- folk til Barbering Pimpsteen forsendes fra saadanne Pladser, som ligge nærved Vul- kaner, altsaa fra Neapel, Sicilien, Andernach ved Rhinen, Auvergne, Teneriffa etc. Den kommer s. Er. i Fade paa ca. 100 ti. Man har ogsaa kunstig PUnpsteen, som er- holdes ved Steentoisabricationen. Pulveriseret og stemmet Pimpsteen kommer i Handelen i Kugler, og bruges til at polere Lak, Pergament, Slibepapiir, til Pimpsteensæbe. 3. Leeragtige Min era lier Grundlaget i disse Mineralier udgjør Leerjord, der jo er udbredt paa Jorden i overordentlig Mængde. De ere uopløsclige i Band og deres sp. $. = 2,5—5. 1) Leer, blaat Leer, $pottcmagfrlccr (Argilla) bruges til Fabrication as Muur- og Tagsteen, Steentoi etc. Reent Leer smelter ikke engang i den stærkeste Hede; naar det brændes noget, bliver det haardt, porøst,, det indsuger Band og klæber ved Tungen. Det findes i de fleste Lande. 2) Kaolin eller reen Porcellainjord fra Japan er der og i China i Aarhun- drcder bleven brugt til Porcellain. Den er en hvid, mager Masse, som let lader sig rive. Den ligner Leer, men er mindre fed og plastisk end dette. 3) Kaolin eller bohinisk Porcellainjord fra Zedlitz er reen, fast oq fortrinlig. Det er sandsynligt, at al Porcellainjord er opstaaet ved Fcldspatbens Forvittring. Fcld- spathens Bestanddele ere Kiseljokd, Leerjord og Kali. Porcellainjordens Bestanddele ere næsten overalt i Europa 47,6 Kiseijord, 38,6 Leerjord og 13,8 Vand; undertiden med lidt Kalk, Jernilte, Birterjord og Kali. God Porcellainjord maa lade sig brænde hvid og haard. Den findes gjerne i Lag i Granit og transporteres stundom langt bort. I Tydskland har man, foruden ved Byen Zedlitz, der sorsyner Porcellainssabrikerne i Schlaggenwald, Ellbogen, Pirkenhammer etc, ogsaa Porcellainjord ved Dal- Wih, i Egnen ved Carlsbad, der er meget god og hvid, blandet med lidt Sand, ved Mielnik, hvor den sindes under Agerne, ved Merklin, hvor den vindes i Lag, men anvendes kun til simple Kar, ved Bozetitz i TaborerKreds, meget reen, flin, fed og lid! rødagtig, ved Schnecbctg i Sachsen, der forsoner Fabriken i Meißen, hvor Bott (i)g e r fra Schleitz 1810 først andvendte Porcellainjorden. I Preussen findes den ved Morl nærved