Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

419 Halle, men er fuu Porcellainleer. Den forarbejdes i Berlin. I Baiern findes den paa Donaus Venstre Bred, ved Passau og flere Steder. Den bedre findes ved Auerbach og for- arbejdes i Wien og Nvmphenburg. I forrige Tider hentede Frankrig sit Forraad fra Passau, Lmcn siden 1765 bruger man den fra St. Urieux ved Limoges. Denne føres nu ogsaa over Bordeaux til Holland, Belgien, Italien, Rusland og Spanien. England har Porcellainjord ved St. Austle i Cornwall. Toscana har forvittret Kaolin ved Castel del Piano, som forsendes, under det urette Navn Latte di luna (Maanemælk) og benyttes som Poleerpulver. Danmark har Porcellainjord paa Bornholm, hvorfra den kongelige Fabrik i Kjobenhavn og den der 1854 anlagte private forsynes. Ved Halle findes et Leer, som bruges i Berlin til ægte Porcellain, og hvoraf Boliger, før man fandt Pvrcellainleret, forfærdigede det nu saakaldte „Dottgerzcug", „faet;fiff Porcellain", „Bruunt Tøi". Juden Porcellainjorden kan benyttes til Porcellain, maa den forst slemmes, tørres, steles og sigtes, blandes med calcinerct, stolt og sigtet Qvartd og Gips, og M ssen males tre Gange paa en egen Mølle, og hensættes for al gjære etc. Saaledes færdig forsendes Pvrcellainjord fra LiMvges. 4) Pibeleer er en Mellemting imellem Pottemagerleer og Porcellainjord. Er det frit for Kalk, kan det bruges til Porcellain. Det findes hyppigt i Fløtsbjergene; dog findes hvidt og kalksrit Pibeleer sjeldent. Det, som findes i Devonshire, Cornwall, paa Oen Wight, hvoraf det engelske Steentøi brændes, er meget godt; fremdeles det, som sindes ved Coblenz, heraf Coblenzersteentsi; ved Groß - Almer o de i Hessen, hvoraf de berømte hessiskc Smeltedigler forfærdiges. Det engelste Stourbridgelcer fra Worcestershire bruges til Smeltedigler, ildfaste Stene etc. Holland henter sit Pibeleer fra Cöln, Aachen og Lüttich. 5) Almindeligt Pibeleer, der egentlig er det reneste Slags Pottemagerleer, er noget fedt og af smuk hvid, guul eller graa Farve. Det bruges til Kridtpiber, til Pap i Kattuntrykkerier, til Puds paa Husene, Poleerpulver etc. Det udgjør en Bestanddeel af Kridtstisler (t. Pastell sti ske, ft. Crayons), idet det tilsættes med Dækfarver, Schellak, Viinaand og Terpentin. Ved Richmond i England gives der et Slags Lecrjord, som spises og betragtes af flere Personer som en Lækkerbidsken. Dens Farve er mørkeguul eller rødgaul, den opløses i Vand og kan derfor ikke æltes til Deig. Smagen er noget sød. Hyppig Nydelse heraf virker skadelig ind paa Helbredet. 6) Fajanrclccr er ikke en egen Sort, men et stretngtflydcnde, ildfast, meget recnt Leer, som i Brændingen bliver meget hvidt. Steentøiet, som brændes heraf, bedækkes af en gjenncmsigtig Glasur, fom erholter sin hvide Farve af Leeret. 7) Farvet Lccrjord, som den især bruges til Wedgewood-Steentøi, er enten farvet as Naturen, s. Ex. bruunt Leer fra G lins ko i Galizien, eller ved Kunst, ved metal- liste Substantser, s. Ex. sort ved Hammerflag og Bruunstcen, blaat ved Kobolt, guult ved Antimonium Diaphoreticum, lysegrønt ved Nikkelilte, bruungrønt ved Kobberilte etc. 8) Jnfusorielecr forekommer i sorffjellige Egne, s. Er. i Frankrig, Grækenland, ved Berlin etc. Det er meget let og bestaaer af Skaller af Jnsusoricr. Naar Stene brændes dcras, ere de kun 'm saa tunge som almindelige Stene. Stykker heraf, som overtrækkes med Vor, svømme paa Pandet. De smelte ikke i den stærkeste PorceUainild; sættes lidt almindeligt Leer til, blive de safte som almindelige Muurstcen, men kun halv saa tunge. Dette Leer finder derfor Anvendelse, hvor der fordres Lethed og en vis Grgd af Usclmtelighed. ,