Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

420 9) Sukkerleer, magert Leer, som findes i flere Egne og bruges til Dækning i Sukkerraffinaderier. Det, som graves ved Roucn (Raffini), er hvidt og roses meget. 10) Rod Bolus (Bolus rubra), et Leer, som er stærkt blandet med Jerndele, uigjennemstgtigt og klæber stærkt ved den fugtige Læbe. Sp. B. — j 9qq_______________2 Okker adskiller den sig ved en større Leerholdighed, en mindre Kiselholdighed og derved, at den har 17°/o Band. I Band hensmuldrer den med Knittren. Den findes mange Steder, s. Ex. i Kurhessen, Schlesien, Sachsen, Böhmen etc. Forgylderen bruger den som Poliment, til forgyldt Papiirs Fabrication; stemmet bruges den som Polermiddel for Metaller, Glas og Stene, til Anstrøgssarver, blandet med Fernis til Kit. Den vel- lugtende røde Bolus, som forekommer i Portugal, Estremoz (Barro de Estrcmos), bruacs i Apotheket og til Drikkekar. 11) Armenisk eller orientalsk Bolus (Bolus Armenia seu orientalis) sindes nu oflfaa i Tydflland, Frankrig etc. Den er guulrød, meget zart og fiin og anvendes som den Forrige. i .) Bolus fra Lemnos, Lemnrfk Jord (Lemnia terra) er en blod, rødbruun Masse, søm især sindes paa den tyrkijke O Limn0 eUer»StaIimene, forhen Lemnos, og forsendes i forseglede Kugler, under Benævnelsen Segljord (Terra sigillata). Den bagtes som Lægemiddel. Man finder den ogsaa i Tyrol, Steiermark etc. 13) Hvid Bolus (Bolus alba), et med Glimmer blandet Leer, som pulveriseret bruges til ar tage Fedtpletter af med. Man saacr den fra Samos, Elba (med Apostelen Paulus o Billed paa), fra Liegnitz 0. s. 0. under Navn as Segljord. li) Valkejord (t. Walkererde, lat. Terra fullonum) forekommer i mange Egne og bestaaer af kiselsuur Leerjord i Forbindelse med Talkjord, Jernille, lidt Kalk og Kog- salt og 24 % Vand, sp. V. - 2,198. I Vand henfalder den til Vælling og bliver ikke som Leer til en plastisk Masse. Man anvender den til Balkning af uldne Tøier, istedetfor Sæbe, dog bør den først omhyggelig renses for Sand og Gruus. Den bruges ogsaa til at tage Fedtpletter af med, og sælges saaledes som Fedtkugler (t. Fett- eller Fieck- kugeln). Man rører den ud i Vand eller Brændevin,, kommer Deigcn paa Pletten oa børster den af, naar den er tør. Berømtest er Valkejorden i England ved Woburn 'i Bedfordshire! men den maa ikke udføres. Hertillands faaes Valkejord fra Fredericia 15) Alunstcen og Alunskifer benyttes til Alunfabricationen eg findes i adffilliae Lande, f. Er. i Sverrig, England, Italien etc. J 16) Leerskifer, skifer (Schistus, Ardesia) eller Overgangsleerskifer er, som be- kjendt, i Reglen sortegraa af Farve og findes meget udbredt i flere Bjerge, hvor den da brydes og benyttes til Regnetavler og Grifler, eller til Tagskifre, eller for at males til Skifersort, der ogsaa forekommer i Handelen og anvendes til Anstrøgssarve. berømteste Skg'erbrud i hele Verden findes visk ved Bangor i Carnarvonshire i England, hvor 3000 Mennesker beikjæftiges og hvorfra aarligen 500 Skibe befragtes. Stenne Skifer lader ug ipalte meget tnnb, og er dog stærk og varig, tilmed er den let, og egner sig derved navnligen til Transport. Den gaaer derfor i Mængde til Sydame- rika og Ostindien. Store Masser udsaves til Gesimser, Bordplader etc. Tagffifer brydes ogiaa paa Harzen, Schwarzwald, Eifel, Fichtelbjergene, i Sachsen, Thüringerwald etc., i Frankrig, i Italien (det berømte Skifecbrud Lavagna, som fra sordumS Dage indtil nit foripnebe Genua med Tagdækning), i Norge, paa Bornholm 0. s. v. Lcerstifer kan ogsaa anvendes til Slibestene, HvæSsestene og selv til Probeerstcne (istedetfor den lydiske Steen).