Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

421 Hydraulisk Leerskiser fra Osterrig (nedenfor Ens) lader sig forarbejde til hydraulisk Cement, der benyttes til Billedbuggcrarbeide, Stukkaturarbeider etc. 17) Tegneskifer, sort Kridt (t. Schwarzkreide, lat Nigrica) er en ved Kul sort- farvet, meget blod Masse af blaasort Farve. Den bruges til Tegning paa Papiir, Træ o. s. v. Den sindes hyppig i Nærheden af Cteenkulsfløtscr i Spanien, Frankrig, Jtalien og Tydffland, f. Ex. ved Bairemh. De Bedste ere de Franske (Crayons noirs) fra Eg- nen ved Rennes. De naturlige blive nu titt erstattede ved dc kunstige, der ere opfundne as Conte og ere meget sortere. Disse bestaae af stemmede og atter tørrede Tegneskifer, som ved Hjælp af Gummi eller Liimvand igjen sættes sammen til Tegnestifter (Pariser Kridt). Stemmet og tønet Tegneskifer kan ogsaa anvendes til Olie- og Liimsarve. sHvæssestene see senerej. 18) Glimmer (Mica) forekommer især i Rusland, i Siberien, ved Baikalsøen o. s. v. Den er af hvidagtig Farve, Perlemors- eller Metalglands. Den er i Tavler af anselig Størrelse, undertiden over 1 Alen i Ovadrat. Tavlerne kunne kloves i Blade med en tveægget Kniv. Denne storbladede Glimmer kaldes russisk Glas, Marien- glas (t. russisches Glas, engl. Moseovery Glas, fr. Verve de Moscovie) og anvendes som Ruder i Vinduer, Lygter, Tage o. s. v. Den bruges af Miniaturmalere og til Mi- kroskoper, til Forziiringcr paa Helgenbilleder og andre Klostcrarbeidcr, lig ledes paa Pot- temagcrarbeider. En væsentlig Nytte gjsr den, naar den anbringes for Lysets Skyld i Ovne, hvor der udkræves en stærk Hede, da den hverken smelter eller springer itu ved Heden. Bladene ere elastiske og bsielige, og adstille sig især derved sra det spathiske Gips, Frueglas, der ogsaa bliver til Gips i Ilden. Glimmer sindes iøvrigt ogsaa i Noige, Svcrrig, Steiermark, isyrol etc. As Guid- og Sølvglimmer pulveriseres Strø- sand, fom kommer i Handelen. 19) Lcpidolith er en rodagtig eller liilasarvet Glimmer, en paa Kanterne halv- gjennemsigtig Steen, som findes smuk i Mähren, i Svcrrig, paa Ural etc. Man forsær- diger deraf Tobaksdaaser, Urner, Baser, Brevtvingere etc. Affaldet bruges som Strøsand. Den violette Lcpidolith er meest yndet. 20) Mgte Smergel (Smiris) er et Slags Korund af samme Haardhed og sp. B. som Saphir og Diamantspath, as ringe Glands, sædvanlig morkegraa af Farve. Den bestaaer as 8 Leerjord, 3 Kiseljord og 4 Jernhammerstag og er ofte sammenvoxet med Magnetjern. Den pulveriseres og bruges til Slibning og Polering. Den Bedste kommer fra den græstc O Naxos eller Naria, især over Triest, i Handelen, dog saaes den ogiaa sra Ostindien, Spanien, Portugal, Norge, Svcrrig o. s. v. Den forfalskes meget. Man har ogsaa kunstig eller uægte Smergel. 4. Talk- eller bitterjordholdige Mineralier. Grundlaget for disse Mineralier danner Talk- eller Bitterjord (Magnium). De Bekjendteste deraf ere: 1) Meerskum (t. Meerschaum, engl. Turkish tobacco pipe clay, sr. Écume de mer, Pierre a calumet, lat. Spuma marina), et bekjendt, hvidt, sjeldenk guult eller rød- ligt, i uregelmæssig, knollct, djærv Masse, lagviis i Serpentin forekommende Mineral, hvis Navn hidrører sra dets løse Beskaffenhed og lyse Farve. Det er mat, uigennem- sigtigt. bliver voxglindsende ved Rivning og hænger stærkt ved Tungen. Sp. ®. = 1,27 til 1,60. Det bestaaer as 8/a Kiseljord, over vk Talkjord, Vio Dand og noget Icrnilte