Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

422 og Leers ord. Dens Hovedanvendelse er som bekjendt til Pibehoveder og adskillige Dreier- ærbcit'er. De bekjendteste Slags i Handelen cre: a) Græsk Merrskum f a Egnen ved Thiba og Negroponte: dette Slags Meerskum var især hyppigt i Handelen 1806 til 1808, men cr fra dcnnc Tid bleven sortrængt af det smukkere b) Nato liske fra Lille-Asien. Det kommer især fra Kiltschik ved ÄonicbXIconium) og er da det incest Berømte. Man har heraf simpelt, middel og ordinairt. Det findes næsten 24 Fod under Jorden i mægtige Aarer. Det kommer i Handelen i Klumper, om- trent dannede som Pibehoveder. Ved Jndkjøbet plejer man at veie disse Klumper i Haandcn. De af middel Tyngde holdes for de Bedste. Speil-Meerskum er haardt og antager c ti smuk Politur. Meerskum kommer oste i Handelen med nogen Forberedelse til Brug; saaledes over Constantinopel i grovt flettede Kurve eller bøic Kister af 75 S" med indtil 1000 Stykker større og mindre Pibehoveder. Det er somoftest græske Jøder, som drive handel dermed til Tydskland, Italien, Polen etc. Der horer megen Ks end stab til, for med Sikkerhed at kunne gjore Jndkjob, da man kun kan regne 2 a 3°/o at være feil fri. c) Spansk Meerskum fra Egnen ved Dalccas og Cavanias i Nærheden as Madrid, hvor det findes i Lag, hoist 2 a 3 Tom. mægtige. Den graves der slet ikke, er simpel og kommer altsaa ikke i Handelen. d) Mährisk Meerskum fra Hrubschitz ved Olmütz er af graahvid Farve, urcent og aaret. Det benyttes ikke til Pibehoveder. e) Uægte Meerskum tilberedes afSpaaner og Affald af det ægte, idet disse rives flint til Pulver, som slemmes og sigtes. Heraf laves en Dcig, hvoraf 100 ti tilsættes med 50 itl brændt Alun og 2 ti Sæbe, inden det formes. Dette uægte Meerskum, ogsaa kaldet Meerskummasse, er sædvanlig noget tungere og bliver lettere guult, end det ægte, hvorfra det iøvrigt vanskeligt fkjelnes. 2) Fedtstcen, Sabestcen, Spcrkstccn (t. Speckstein, engl. Soap stone, fr. Pierre de lard, lat. Talcum Stea ti ti s vulgaris) er et LlagS Steen as sorskjellig Farve, saa haard som Gips. Den engelske kaldes gjerne Scebestcen og bruges i Poreellainsa- bricationen til ildfaste Smeltedigler. Af denne Steen forfærdiges Pletkugler, hvorved man aftager Pletter af Uldgods og Silketøj; len benyttes til Politur for Serpentin, Brug. Gips, Marmor og andre bløde Stene. Fiin pulveriseret Fedtstcen bruges til at formindske Fiktionen ved Maskiner, naar den blandes med Olie, Talg eller Fedt. Man forsærdiger Smaating, saasom Skrivetøjer, Pibehoveder o. s. c. deraf, og i den praktiske Chemie bruger man den til Propper, som modftaae Heden. Det sine Pulver as denne Steen stal kunne anvendes tit at stroe paa Hørren, inden den spindes, hvorved dens Trævler glide lettere fra hinanden. Pulveriseret og stemmet Fedtstcen kommer i Handelen under Be- nævnelsen Brianyoner eller Spansk Hvidt, Hvidt fra Troyes, Hvidt fra Meudon o. s. v. og bruges i Pastelfarver paa Glas. 3) Nephrit eller Nyresteen er en olivengrøn eller graa Steen, som findes i Tyrkiet, Persien, Sydamerika etc., og hvoraf der forfærdiges Amuletter, Daaser, Skaalc, Skafter, Instrumenter etc. 4) Serpentinsteen er i Reglen grønlig broget, stribet eller marmoreret, as flint kornet, splintret Brud. Sp. V. — 2,43 til 2,56. Den forekommer i Alperne (i Grau- bünden , ved Genua, Steiermark, Salzburg), i Apenninerne, i Grækenland, England, Skotland, Sachsen, Böhmen etc. Man forfærdiaer deraf, især i Zöblitz og Einsidcl