Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

423 Bödmen, Mortre, Riveffaale, Tallerkener, Skak- og Dominospil, Bøsser, Daaser, Vaser, $rtt8- Skrivetøjer. Piber, Tætninger, tlhrfutteralcr og fere andre Gjenstande. I Bygnings- kunsten bruges den til Gesimser, Altere, Gravminder etc. Den lysegrønne med sorte eller lyse Pletter yndes meest — Ædel Scrpcntinstcen findes udmærket ved Snarum i Norge, Penig i Sacbsen o. s. v. Den benyttes til Kunstværker og Forziiringcr. Den er fedtglintziende, grøn eller guul af Farve. 5) Comersteen (t. Topfstein, lat Lapis Comenéis) er temmelig blød, as grønlig- graa Farve; den forekommer i mægtige Lag i Urleerfkifer i Graubünden, Tyrol, Sverrig, Norge, Grønland, Corsica, Ægypten o. s. v. Man forfærdiger heraf, imedens den endnu er frist i Bruddct, forfljellige Kar, Kopper. Fade, Bøsser, Digler, Kakkelovne; thi den modstaaer gvdt en heftig Ild. 6) Almindelig Talk, bladagtig Talk er et grønlighvidt eller sølvhvidt Mineral med Fedtglands, i tynde Skiver gjcnnemsigtigt; bøjeligt og fedtagtigt at søle paa; sp B. — 2,75. Det findes i Tvrol, Baiern, Bobinen, England o. f. v. Man bruger det til Polering af Alabaster, lakeret Læder, til Smørelse for Maskiner, hvid Vognsmørelse, Skjønhedsvand o. s v. Man skriver derm cd istedetfor med Kridt. Venetiansk Talk (Tal- cum Venetum) er bekjcndt. Man har Talkskifer, som er baarderc. 2 Handelen fore- kommer ogsaa Skifcrbvid t (Alumen plumosum), især sra Böhmen, Steiermark, Tyrol. Schweiz, der er stødt hvid Talk. Det er undertiden brændt. Af Talk laves Sminke- pulver. Koges det fineste Pulver i Band med Karmin eller Saflorrødt, da faaes røb Sminke, som er uskadelig for Huden. 7) Asbest, Bjcrgsilke bestaaer as bsielige, haarformedc, lange, fine, blode, elastiske Trævler as hvid eller guulagtig Farve. Sp. 93. 1,56 til 2,38, Dette Mineral er nicer eller mindre sammenhængende, og man finder det i Serpentin, Glimmersti ser o. s. v. i Alperne, Pyrenæerne, Schlesien og mange andre Steder. De Gamle forfærdigede deraf uforbrændcligt Lærred, der anvendtes til Bæger, Fidibusser, Snore, Handsker, .vvlædnings- stykker. For at kunne anvende Asbest til saadanne Arbejder, udblødes den i 'band, bankes paa Træ med en Træknippel og vaskes med kogende og koldt Vand, indtil Lræv- lernc fuldkomment crc udskilte. Man tørrer dem da forsigtigt paa en Sold og tæmmet dem forsigtigt med en Jernkam. indtil Traadene ligge parallel med hinanden. Plan spinder dem med et Underlag as en Bomulds- eller Hørtraad og væder dem detved jevn- ligen med Bomuld. Af Tøiet afvaskes Olien siden med varmt Sæbevand, og Pomulds- eUcr Hørtraade.n brændes af over Gløder. Der sorfærdiges af saadant Stof Bcstyttelies- klæder imod Jldcns Angreb ved Jldebrand etc. 5. Kalkjordholdige Mineralier Kcilkjord, som børe til Alkalier, Calcium, forbunden med en Syre, udgjør Grund- laget for disse Mineralier. Deres sp. V. er — 2,2 til 6,1. Kalkens hyppigste Forbin- delse ec Kulsyre (Kalkspath, Kalkstcen), dernæst Svovlsyre (Gips, Anhydrit), sjeldnere Salpetersyre. a) Kulsure Kalkarter. 1) Kalkspath, et hyppigt forekommende, lidet gjennemsigtigt, hvidt Mineral, i forskjellige Former, af guulagtig eller rodagtig Farve. Sp. V. 2,7. De gjennemsig- tjge Crystaller have oste en udmærket dobbelt Straalebrvdning, og kaldes da Dobbelt- spath. Den findes i Böhmen, Ungarn, Sachsen, paaHarzen, Schwarzwald, i England, paa Island og flere Steder. Kalkspath, som er fri for Metalilter, anvendes i Chemien,