Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

424 idet man ved stærk Glødning bortdriver Kulsyren, til at fremstille teen Wtskalk; Dob- beltspath bruges til opliste Forsøg. 2) Kalksinter afsætter sig af kalkholdigtVand og overtrækker andre Legemer med Äalt Halvgjennemsigtige Tavler heraf kaldes Stalagmiter, og n ar de cre haarde og stribede og kunne antage Politur, benævnes de ogsaa orientalsk Alabast. Flere varme Kilder, som indeholde kalksuur Kalk, afsætte paa lignende Maadc Kalksinter, Sprudelsteen. Den fra Carlsbad er farvet, eg anvendes til Galanteriarbcider. Bord- plader, S chatoller. Vaser, Skrivetøjer o. s. v. Ved Pisa i Toscana, i Badet San Fi- lippo, danner sig en hvid Kalksinter, der anvendes til Portraiter, Basreliefs, Kar og flere Ting. 3) Trcevlekalk, Atlasspath er en kulsuur Kalk as rødagtig eller hvid Farve med trævlet Textur og en silkeagtig Glands. Sp. V. — 2,7. Den findes især i Steenkul- bjerge og i Kalksteenshuler, navnligen i England, Sachsen, Ungarn, og anvendes for sin fljsnne Glandfes §kyld, til HalSperler, Pendeloquer, Halsbaand etc 4) Tufkalk er et Slags Kalksinter, som danner sig ved Jncrustering as sorffjellige vegetabilske Rester, saasom Grene, Nodder etc. as saltholdigt Vand, og hører til den nyere Tids Frembringelser. Den er temmelig let, og bruges derfor til at opføre Hvæl- vinger af. Staden Pesti i Jtalicn er opført af Tufftcen. Ostevkolla (Beenbrud) hos Materialisten er en Kalktus. 5) Fast Kalksteen forekommer meget hyppig i Overgangs- og Flots^jergene. Naar ben er baard not, bruges den til Steenbrolægning, Cbausseeanlæg, til Mure; men en Hovedanvendelse finder den til deraf at brænde Kalk, samt ved Iernsmeltningen. Man har deraf mange Varieteter, s. Ex. Jstrianer Kalksteen fra Halvøen Jstrien, som i Aarhundreder er bleven benyttet tit Bvgningen as Venedig, Padua og andre Stæder i Staben; til Dæmningen ved Malamocco bliver den nu benyttet. Kinnakulla Kalk- steen fra Sverrig, som for Tiden benyttes som Badurstene til Fortougene i sijobenhavn. Rendestene etc. Stinksteen, Stinkkalk er gjennemtrængt as bituminøse Dele. I Tnrol sorsærdiges Kniv- og Gaffelffaster deraf. 6) Skiferagtig fast Kalksteen eller lithographiff Steen fra Baiern, hvor den findes flere Steder, især ved Donau, ved Sonnenthal, Pfaffenhofen og især ved S olnh>'fen (en Landsbys. Fra Step berg forsendes den under Benævnelsen „Kell- hcimer Platten" og bruges til Gulv og Steenbrolægning; efter Senefelders vigtige Godhed.Opdagelse j nyere Tid til Lithographie. Den forekommer gjerne i Plader paa 2, 3 til 4 Toms. Tykkelse. En saadan Steen maa, naay den stal være god, have et muskiet Brud, være lysegraa, men ikke hvid as Farve, den bor være uden Punkter og Striber, men af tilstrækkelig Haardhed og Reenhed. Haardheden bedømmes ester, om en Staal- spids kun med Møie efterlader Spor deri. De blade Stene foretrækkes i Handelen for de gule. Naar Stenen er drukken, slibes den paa fri Ha and og paa en lignende Maade som Spejlglas, idet man stiller den ene Steen horizontal og gnider den anden derimod, medens der kommes flint Sand og Vand imellem. Jo finere Stenen er, desto glattere bliver ben. Kunstnerne bearbejde den endnu med Pimpstecn og Vand meer eller mindre fiink, alt ester den Brug, man vil gjsre deraf. Fra Baiern forsendes disse lithographiskc Stene til andre Lande. De simplere anvendes som Bygningsmateriale. Man har ogsaa kunstige lithographiffe Stene, iblandt Andre af Liebig. 7) Marmor (Marmor) er en charakteristifk fiinkornet Barietct af Kalk. Sp. V. — 2,7. Man har Marmor as de forskjelligstc Farver. Den bruser med Syre og stærk