Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

425 glødet giver den Wtskalk. — As antike Marmorarter ere folgende de Bekjendteste: 1) Parisk Marmor, fra den græfte O Paros, af de Gamle kaldet Lychnites, fordi den brødes ved Lampestin, er hvid, af bladagtig, kornet Textur. Med Al eren bliver den guulagtig. Plan har forsærdiget mange Mesterværker as denne, hvoriblandt den Mcdiceiste Venus. 2) Pentelisk Marmor fra Bjerget Pentelikon ved Atyen ligner den Forrige, men er finere og tættere. Den var brugt i Athen til Parthenon, Propyleen, Hippodromen etc. 3) Græik hvid Marin or, fra Lerne Scio, Samos, Lesbos etc., er teen hvid, noget haardeie end den Forrige og modtager udmærket godt Politur. 4) Hvid Marmor fra Lun i ved Kysten af Toscana blev as Grækerne foretrukken for de to Førstnævnte. 5) Carrarisk Marmor fra Staden Earrara. Bruddet blev allerede benyttet til Julius Cæsars Tid og er siden bleven benyttet i stor Udstrækning. 6) Hvid Marmor fra Bjerget HymettuS i Grækenland, er lidt graalig af Farve. Heraf er Meleagerstatuen i Paryer Museet forfærdiget. 7) Sort dtitif 'Di ar ni ør (Nero antico) er af en dyb sort Farve. Hvor den findes, er ubckjendt. 8) Rød antik Biarmor (Rosso antico eller, som de Gamle kaldte den, Aegyptum) er af blodrød Farve med hvide Aarer og Punkter, som om den var overstrøet med bvidt Sand. Den bliver incest brugt til archi- tects niste Forziilingcr og Mindesmærker. 9) Grøn antik Marmor (Verde antico), et Slags Breccia af Kalksteen og Talk, med Brudslvkker af mørkegrøn Serpcnlin. bruges til Søilcr og andre arct itectoniste Forziiringer. Den Smukkeste er næsten græsgrøn med mørkere, ikke med røbe, Pletter. 10) Rødplettet grøn antik Marmor med smaae røde og sorte Punkter i Baggrunden. 11) Guulgrsn Marmor (Verde pagliocco) forekommer hist og her i romelske Ruiner. 12sCervelas Marmor siges at være kommen fra Afrika. Den er as dybrød Farve med graae og hvide Aarer. 13) (Smil antik Marmor (Giallo antico) æggeguul, d^els eensfarvet, deels morkstribet. Den er meget sjelden. men ligner Marmor fra Siena. — As moderne Marmorarter gives der et langt større Antal. Jtalien er isærdelesbed rigt paa Marmorbrud. Berømtest ere Bruddene ved Carrara, hvor over 1200 Mennesker ere bestsæftigede og aarlig ca. 100 Skibe lade. Denne Marmor kan dog undertiden falde graaftribct. Ogsaa paa Elba, Sicilien og Corsica sindes Marmor. I Frankrig findes Marmor i Provence og flere Steder. I Belgien haves ben ved Namur, Dinant etc. I England findes den i Devvnsdire, Der- byshire etc. Ogiaa i Skotland, Norge og Tvdstland findes Marmor. Send- og Nord- hordlehn, samt Gjellebek i Siorgc bare leveret Marmor ti! Marmorkirken og Christiansborg Slot i Kjøbrnhavn. Af kunstigfarvet Marmor er den asDecorationemaler Cicori i Paris værd at lægge Mærke til. M arm orgrus føres fra Italien til Holland, dvor det bruges i Blyhvidtfabricationen. Marm vrstrøsand. Af Marm orassald dreies eller males paa særegne Moller, s. Er. i Sonnenberg og flere Steder i Tydstland, større og mindre Spillekugler (Pierbel), som gaac til Jndien fra Holland som Ballast, og som ogsaa bruges i Nordiydftland as Drengene til at spille med. Man har ogsaa kunstig Marmor. 8) Brændt Kalk (Calx viva) eller Kalksteen, hvoraf Kulsyren drives bort ved Rødtzløth.ten, og dvrrvcd den bliver til crtser.de Äalk, der er hvid, uigjennemsigtig, as jordagtigt Brud, mild, løgagtig Emag, og fem ikke engang lader sig smelte ved Hjælp af Knaldgas. Ep. B. — 2,300 til 3,179. Enhver kulsuur Kalksteen er tjenlig til d^raf at brænde Kalk, og jo friere den er for fremmede Tele, desto betro er den til teite Brug. Brændingen steer i egne dertil indrettede Ovne, og man anvender al Slags Brændsel. Ded fugtig Luft gaaer Brænlingen lettest, og flift brudte og suglige Stene ere lettere at