Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
425
glødet giver den Wtskalk. — As antike Marmorarter ere folgende de Bekjendteste: 1)
Parisk Marmor, fra den græfte O Paros, af de Gamle kaldet Lychnites, fordi den
brødes ved Lampestin, er hvid, af bladagtig, kornet Textur. Med Al eren bliver den
guulagtig. Plan har forsærdiget mange Mesterværker as denne, hvoriblandt den Mcdiceiste
Venus. 2) Pentelisk Marmor fra Bjerget Pentelikon ved Atyen ligner den Forrige,
men er finere og tættere. Den var brugt i Athen til Parthenon, Propyleen, Hippodromen
etc. 3) Græik hvid Marin or, fra Lerne Scio, Samos, Lesbos etc., er teen hvid,
noget haardeie end den Forrige og modtager udmærket godt Politur. 4) Hvid Marmor
fra Lun i ved Kysten af Toscana blev as Grækerne foretrukken for de to Førstnævnte.
5) Carrarisk Marmor fra Staden Earrara. Bruddet blev allerede benyttet til Julius
Cæsars Tid og er siden bleven benyttet i stor Udstrækning. 6) Hvid Marmor fra
Bjerget HymettuS i Grækenland, er lidt graalig af Farve. Heraf er Meleagerstatuen
i Paryer Museet forfærdiget. 7) Sort dtitif 'Di ar ni ør (Nero antico) er af en dyb
sort Farve. Hvor den findes, er ubckjendt. 8) Rød antik Biarmor (Rosso antico
eller, som de Gamle kaldte den, Aegyptum) er af blodrød Farve med hvide Aarer og
Punkter, som om den var overstrøet med bvidt Sand. Den bliver incest brugt til archi-
tects niste Forziilingcr og Mindesmærker. 9) Grøn antik Marmor (Verde antico),
et Slags Breccia af Kalksteen og Talk, med Brudslvkker af mørkegrøn Serpcnlin. bruges
til Søilcr og andre arct itectoniste Forziiringer. Den Smukkeste er næsten græsgrøn med
mørkere, ikke med røbe, Pletter. 10) Rødplettet grøn antik Marmor med smaae
røde og sorte Punkter i Baggrunden. 11) Guulgrsn Marmor (Verde pagliocco)
forekommer hist og her i romelske Ruiner. 12sCervelas Marmor siges at være kommen
fra Afrika. Den er as dybrød Farve med graae og hvide Aarer. 13) (Smil antik
Marmor (Giallo antico) æggeguul, d^els eensfarvet, deels morkstribet. Den er meget
sjelden. men ligner Marmor fra Siena. — As moderne Marmorarter gives der et langt
større Antal. Jtalien er isærdelesbed rigt paa Marmorbrud. Berømtest ere Bruddene ved
Carrara, hvor over 1200 Mennesker ere bestsæftigede og aarlig ca. 100 Skibe lade.
Denne Marmor kan dog undertiden falde graaftribct. Ogsaa paa Elba, Sicilien og
Corsica sindes Marmor. I Frankrig findes Marmor i Provence og flere Steder. I
Belgien haves ben ved Namur, Dinant etc. I England findes den i Devvnsdire, Der-
byshire etc. Ogiaa i Skotland, Norge og Tvdstland findes Marmor. Send- og Nord-
hordlehn, samt Gjellebek i Siorgc bare leveret Marmor ti! Marmorkirken og Christiansborg
Slot i Kjøbrnhavn. Af kunstigfarvet Marmor er den asDecorationemaler Cicori i
Paris værd at lægge Mærke til. M arm orgrus føres fra Italien til Holland, dvor
det bruges i Blyhvidtfabricationen. Marm vrstrøsand. Af Marm orassald dreies
eller males paa særegne Moller, s. Er. i Sonnenberg og flere Steder i Tydstland, større
og mindre Spillekugler (Pierbel), som gaac til Jndien fra Holland som Ballast, og som
ogsaa bruges i Nordiydftland as Drengene til at spille med. Man har ogsaa kunstig
Marmor.
8) Brændt Kalk (Calx viva) eller Kalksteen, hvoraf Kulsyren drives bort ved
Rødtzløth.ten, og dvrrvcd den bliver til crtser.de Äalk, der er hvid, uigjennemsigtig, as
jordagtigt Brud, mild, løgagtig Emag, og fem ikke engang lader sig smelte ved Hjælp af
Knaldgas. Ep. B. — 2,300 til 3,179. Enhver kulsuur Kalksteen er tjenlig til d^raf
at brænde Kalk, og jo friere den er for fremmede Tele, desto betro er den til teite Brug.
Brændingen steer i egne dertil indrettede Ovne, og man anvender al Slags Brændsel.
Ded fugtig Luft gaaer Brænlingen lettest, og flift brudte og suglige Stene ere lettere at