Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

426 brænde, end tørre, idet Vanddampen letter Brændingen. Bed Brændingen mister Kalk- stenen 45% as Vægten og 10—20% af Bo lumen. Den brændte Kalk er ikke allid as samme Bestaffenhed; er den brændt for svagt eller bar den brændt i for kort Tid, faa indebolder hen endnu kulsure Dele, er umør (t. ungar), er den brændt for stærkt, kaldes den døvbrændt <t. todtgebrannt), og dette steer meget let, naar Kalken indeholder Leec- jord, Kiseljord og Jernilte. Mager Kalk kaldes ben, som er brændt af Steen med 10 til 25 °/o fremmede Dele. Saadan mager Kalk staaer sig godt imod Band og Veir, den bliver i Luften altid haardcre. Fed Kalk kommer afKalkstccn, som ikke indeholder 10% Slags, fremmede Dele. Denne Kalk er rigere paa Kali og passer bedst til det Indvendige i Bygningen. Besterntes Kalken med Band, lætfter den med stærk Hede og hcnfalder til et tørt Pulver, Meelkalk (t. Mehlkalk, Kalkbydrat), og helder man Overmaal af Vand paa Kalken, faa kaldes den lædsket alf (t. gelöschter Kalk, lat. Calx extincta). Med meget Band kaldes Blandingen Kaikvand. Melkalk bruges til at mure med, da den er billigere; den væsentligste og sikkreste Anvendelse finder imidlertid lædsket skalk. Vrng. Man sælger den ester Tønde. Skal den transporteres langveis, skeer dette i saa tætte Foustagcr som muligt, for at den ikke stal trække Kulsyre og Fugtigbed til sig af den atmosphæriffe Luft, s. Ex. i Foustagcr fodrede med Jernblik. Man bruger Kalk til at frem- bringe flere Slags Mørtel, i den technifle Chemie, s. Ex. til Ludberedning. til at frem- stille ætsende Ammoniak, til Beredelsen as flere Slags Malersarver, ved Glasfabrication etc. Jo ældre Kalken er, desto bedre er den til Muring og vgsaa til Glasfabrication. Blander man brændt Kalk med 'JJiælt eller Æggehvide, saaer man et fortrinligt Kit til drukket Glas, Porccllain etc. Kalk til Kalkfarver kommer ofte i Handelen fra fjerne Egne; man har saaledeS: Troyes-Hvidt, Caverau-Hvidt (fra Orleans), Meu- don-Hvidt, Bougival-Hvidt/Wiener-Hvidt eller Wiencrkalk fra Rothneusccdl ved Wien, der især er bekjendt som Poleermiddel. Det er iøvrigt ikke andet end den brændte, sandige Kalksteen fra Loretto, som derpaa er stødt, malet, stemmet og endelig flaaret i langagtige eller koniste Stykker; disse Stykker kunne ogsaa benyttes som Skrive- kridt, fremdeles til Malersarve, Læderets Anstrøg. Det forsendes i Kister paa 25 ti, men ogiaa i veltilklinedc Flaffer.— Kalksteen sindes i de fleste Lande; i Danmark findes den JiniiEs. ved Faxs, paa Saltholni, ved Msnsted og Daugberg i Jylland etc. Hydraulisk Kalk kalder man den, der ved sin Kiseljord- og Leerjordholdighed især egner sig til Dandbyg- ning, idet den giver en Mørtel, som bliver haard under Vandet. Dette bevirkes ogsaa ved Tilsætning af Poreellain, Tras og andre vulkaniste Producter, eller ved Tilsætning af brændt Leer. Man har ogsaa kunstig beredt hydraulisk Kalk. Muslinge- kalk d. e. Kalk brændt as Muslingeskaller. Saadan Kalk niaa brændes ved den stærkeste Rodglodhede. Den brændes f. Ex. paa Vestkysten af Jylland og Øerne der, hvor der findes Muslingeskaller i Mængde. Denne Kalk er imidlertid mcer mager end fed og brændes let sormeget. sMergelkalk, see Mergels. 9) Mergel er en leerboldig Kalk, som gjerne er farvet as Iernilte og forekommer lagviis i mange Lande i Flotskalkbjergenc. Jndeholder den 5 til lo°/o Leer, ma kaldes den Mergelkalk; bar bin 20 til 50% Leer, hedder ten Steen- eller Ä alkmergel; har den indtil 75% Leer, fører den Navn as Le crmergel; bar den endnu mcer Leer, fører den Navnet Leers ord. — Mergelskiser bar en stiftet Sammensætning. Den fastere Kalkmergel kan bruges til Brolægning. Mergel smuldrer gjerne i Luften, især ester Kruß. Frosten, og er da et godt Gødningsmiddel. Den bruges i Mængde til romersk Cement, engelsk Cement etc., man forstaaer herved en hydraulisk Mørtel. Mergel, som skal