Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

427 bruges hertil, maa holde omtrent 25 % Leer og en passende Blanding af kulsuur Kalk. Saadan Mergel sindes især i England. Den brændes, stampes, males og sigtes, og forsendes i Fade, vel tilklæbede med Papiir. Man saaer den ogsaa fra Kufstein i Tyrol etc. Man har tillige i Handelen graa engelsk Jord, som sælges ester Vægt og bruges til Anstrøgssarve. 10) Engelsk Tripelse er en leerholdig Kalk af mørkeguult Udseende, i uregel- mæssige Stykker; den bruges som Pvlcermiddcl for Messing, Nysølv ctc. Paa samme Maade bruges ogsaa Steenkridt. 11) Kridt, hvidt Kridt findes ved Kysterne af Frankrig. England, Pommern, og i Danmark ved Ostersøen etc. Det kommer i Handelen i uregelmæssige Stykker og benyttes til at strive med, til at bvidte med og til at stillige Malersarver, saaledcs f. Ex. til Stylguult, Brunsviger Grønt o. s. v., til at aftage Pletter med, til at pudse Me- taller, Glas, hvide Militairunifvrmer og Læder med; det danner Grundlaget for Forgyld- ningen, bruges til Kit, i Krarfarvcriet, til at absorbere Syrerne as flydende Legemer, s. Ex. Ol, Most, i chemifke Laboratorier til Udvikling as Kulsyre, ved Fremstilling af kunstige Mineralvande og andre kulftosholdige .Forbindelser, ved Tilberedelsen af Liinstecnsyre. Man har store fiirkantcde Kridtstene, der bruges fem Muurstene. I Danmark tomme de fra Stevns. Kridtstene give meget tørre Mure, men de vastes as, hvor de erc udsatte for Regn. Kridt brændes til Kalk. Renset og slemmet Kridt tjener som Farve til De- corationsmaleri, og kaldes s. Ex. Spanskhvidt etc. Meget Kridt saaes fra Frankrig. In, Ry gen Danmark. Kridt sra Møen, Mønfted og Daugberg ved Logstør kaldes un- dertiden i den tydffe Handel „Dänischweiß" og er langt bedre end det fra Rygen. Bo- logneser Kridt finder megen Anvendelse. 12) Dolomit (t. Dolomit, engl. Magnesian limestone) er et Slags Bitterkalt, som ligner Carrariff Marmor og findes i stor Mængde i Schweiz, i Alperne og i Eng- land , eg tjener til Staiuer og Bvgningsniaterialicr. Den goihistc Mønster i Uork er bygget heraf. Der vindes ogsaa Bittersalt og kulsuur Magnesia deraf. b) Svovlsure Kalkarter. 13) Gips (f. Gips, engl. Gypsum, Plaster, fr. Gypse, lat. Gypsum) eller svovl- suur Kalk, som danner et eget Bjerg iblandt Flotsbjergene og hvoraf der lader sig paa- vise fire Formationer. De nicest udbredte erc de, som hænge sammen med Steensalt- bjergene og hvile paa den brogede Sandsteen. I reen Tilstand er Gipset hvidt. Sp. 23. — 2,2 til 2.4. Det opløses i 240 Dele Band, smager jordagtigt og flaut. Det findes i mange Egne i Tot si land, i Jtalien (de omkringvandrcnde Lucä cser drage med Gipssigurcr igjennem hele Europa), ved Segeberg Gips bruges til Engenes cg Kløvermalkernes GipSning. Gips brændes ligesom Kalk til Gipsmeel. Brændes det sor stærkt, taber det sin Svovlsyre, og kaldes døvbrændt (todigebrannter) Gips. Kalkholdigt Gips bliver langsommere ®rn0- haardh naar man befugter det med Vand, esterat det er brændt. Gips indeholder 46 % Svovlsyre, og derfor kan man ogsaa vinde Svovlsyre deraf. For at faae Gips haardt, har Tissot angivet folgende Maade: Gipser, saaledcs som det kommerud afSleenbmddet, gives ved Hjælp as Savning, Tilhugning eller Drejning en passende Form og bringes 24 Timer til Tørring i en Ovn. hvori det ogsaa brænles; er det siden lidt efter lidt bleven askjølet, dyppes det i 30 Secunder i Flodvand, tørres atter i busten, og dvppcs endnu engang 2 a 3 Minuter i Band, og naar det siden tørres i Luften, bliver det saa haardt som Marmor og lader sig polere. Skal det farves, saa bør dette stce en Times-