Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
428
er et dræbende Gist sor alle Varm-
as sorskjcllig Farve, noget blødere end Atlasspath, som det iovrigt ligner,
mange Steder i FløtSbjergcne, især smukt i Nærheden af Gens. Det bruges
lige Luxusgjenstande, saasom brenlokker. Perler o. s. v.
16) Kornet Gips eller Alabast (Alabastrum). Det er egentlig kun
tid, esterat det er dyppet i Vandet anden Gang. Farver af Vegetabilier tre hertil me est
anvendelige.
14) Gipsspath, Frueglas, Marienglas (Glacies Mariae) bestaaer af hvide,
gjennemfigtige, ruderagtige, temmelig store Skiver, som lade sig kløve med Kniven og
bave en glasklar, perlemoragtig Glands. Undertiden forekommer det ogsaa krystalliseret.
Det smukkeste Frueglas er det russiske, i Stutker af indtil en Qvadratfods Størrelse, som
erholdes paa O en Solowetzkoi i Bugten ved Omega i det hvide Hav; men man finder
det ogsaa i Tydfkland, Frankrig, Spanien, Jtalien etc Det er renere end almindeligt Gips.
Det bruges ssee Side 428] som Grundbestanddeel i Pastelfarver, som Poleremiddel for
Metal og Ædelstene. Det, som kommer fra Bolterra i Italien (Scagliuolafalbct), be-
nyttes til de fljønneste Kunstarbeider.
15) Trcrvlegips, Silkegips (Lapis speeularis) et djærvt Gips af trævlet Textur
Det findcs
til sorskjel-
det aldeles
hvide Gips, som ligner carrarisk Marmor, der kaldes Alabast, men det haves iovrigt
ogsaa i sorfljcllige Farver og Haardhed. Da det lader sig noget opløse i Vand, kan det
ikke anvc des til Kunstsager, som skulle placeres i den frie Luft. Det findes i Gipslagerne
i mange Lande. Florentiner Alabast er især berømt. Det sovsendes fornemmcligen
over Livorno. Granada Alabast i Spanien er meget yndet. Bernsteen-Alabast
brydes ved Hohenstein i Sachsen. Alabast lader sig ætse ligesom Marmor. Det finder
en udstrakt Anvendelse til mangsoldige Kunstgjenstande, saasom Vaser, Crucifixer, Søilcr,
Uhrkasser etc. Stykker af ringere Værdi, samt Affald brændes til Gips. — Kunstigt
Alabast tilberedes as Alun, Salpeter og des!. Kunstigt Gips er en tilvejebragt
Forbindelse af Kalk og Svovlsyre.
6. Barytholdige Mineralier.
1) Witherit eller kulsuur Baryt er et sprødt, glasglindscnde, halvgjennemsigtigt
i reen Tilstand hvidt, hyppigt i det Gule, Grønne, Rødlige etc. faldende Metal, der be-
staaer af 80 Baryt og 20 Kulsyre og har en sp. B. 4,2 til 4,4. Dette Metal findcs i
Ungarn, Steiermark, England, Skotland og anvendes til adskillige Vary tpræparater, som
ogsaa som Gist for Rotter og Muus, da det
blodige Dyr.
2) Tungspath eller soovlsuur Baryt
Sølv, Qvægselv og andre Ertser. Dens Farve
Graae. Den er meget tungere end den Forrige.
er en almindelig Ledsager af Bly,
salder i det Gule, Nøde, Blaae eller
Man finder den i Tyrol, Steiermark,
Böhmen, Sachsen, Frankrig, England og i flere andre Lande. Den bruges for at srein-
stiUc adskillige Bawtpræparater, f. Ex. saltsuur Baryt, Bologneser Stenen let Slags
Phosphor), som Tilsætning i Smelteprocesscr, til Malersarver, naar den pulveriseres.
Den cklorsurc Barvt giver i Fyrværkerier lvsegrøn Ild, men den er kostbar og sjelden i
Handelen; man bruger derfor salpetersuur Baryt.
3) Pulveriseret Tungspath fra Tvrol anvendes som Tilsætning til Farver eller
Forfalskning as Blybvidt, til Grundlag (Körper) for Paftelstister, som Tilsætning til
Wedgewood Steentøi, G!as etc. Da den sra Tyrol er fri for Jernilte, er den bedre
som Tilsætning til Blyhvidt, end den fra Steiermark. Bed at heldc Svovlsyre og Land