Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
428 er et dræbende Gist sor alle Varm- as sorskjcllig Farve, noget blødere end Atlasspath, som det iovrigt ligner, mange Steder i FløtSbjergcne, især smukt i Nærheden af Gens. Det bruges lige Luxusgjenstande, saasom brenlokker. Perler o. s. v. 16) Kornet Gips eller Alabast (Alabastrum). Det er egentlig kun tid, esterat det er dyppet i Vandet anden Gang. Farver af Vegetabilier tre hertil me est anvendelige. 14) Gipsspath, Frueglas, Marienglas (Glacies Mariae) bestaaer af hvide, gjennemfigtige, ruderagtige, temmelig store Skiver, som lade sig kløve med Kniven og bave en glasklar, perlemoragtig Glands. Undertiden forekommer det ogsaa krystalliseret. Det smukkeste Frueglas er det russiske, i Stutker af indtil en Qvadratfods Størrelse, som erholdes paa O en Solowetzkoi i Bugten ved Omega i det hvide Hav; men man finder det ogsaa i Tydfkland, Frankrig, Spanien, Jtalien etc Det er renere end almindeligt Gips. Det bruges ssee Side 428] som Grundbestanddeel i Pastelfarver, som Poleremiddel for Metal og Ædelstene. Det, som kommer fra Bolterra i Italien (Scagliuolafalbct), be- nyttes til de fljønneste Kunstarbeider. 15) Trcrvlegips, Silkegips (Lapis speeularis) et djærvt Gips af trævlet Textur Det findcs til sorskjel- det aldeles hvide Gips, som ligner carrarisk Marmor, der kaldes Alabast, men det haves iovrigt ogsaa i sorfljcllige Farver og Haardhed. Da det lader sig noget opløse i Vand, kan det ikke anvc des til Kunstsager, som skulle placeres i den frie Luft. Det findes i Gipslagerne i mange Lande. Florentiner Alabast er især berømt. Det sovsendes fornemmcligen over Livorno. Granada Alabast i Spanien er meget yndet. Bernsteen-Alabast brydes ved Hohenstein i Sachsen. Alabast lader sig ætse ligesom Marmor. Det finder en udstrakt Anvendelse til mangsoldige Kunstgjenstande, saasom Vaser, Crucifixer, Søilcr, Uhrkasser etc. Stykker af ringere Værdi, samt Affald brændes til Gips. — Kunstigt Alabast tilberedes as Alun, Salpeter og des!. Kunstigt Gips er en tilvejebragt Forbindelse af Kalk og Svovlsyre. 6. Barytholdige Mineralier. 1) Witherit eller kulsuur Baryt er et sprødt, glasglindscnde, halvgjennemsigtigt i reen Tilstand hvidt, hyppigt i det Gule, Grønne, Rødlige etc. faldende Metal, der be- staaer af 80 Baryt og 20 Kulsyre og har en sp. B. 4,2 til 4,4. Dette Metal findcs i Ungarn, Steiermark, England, Skotland og anvendes til adskillige Vary tpræparater, som ogsaa som Gist for Rotter og Muus, da det blodige Dyr. 2) Tungspath eller soovlsuur Baryt Sølv, Qvægselv og andre Ertser. Dens Farve Graae. Den er meget tungere end den Forrige. er en almindelig Ledsager af Bly, salder i det Gule, Nøde, Blaae eller Man finder den i Tyrol, Steiermark, Böhmen, Sachsen, Frankrig, England og i flere andre Lande. Den bruges for at srein- stiUc adskillige Bawtpræparater, f. Ex. saltsuur Baryt, Bologneser Stenen let Slags Phosphor), som Tilsætning i Smelteprocesscr, til Malersarver, naar den pulveriseres. Den cklorsurc Barvt giver i Fyrværkerier lvsegrøn Ild, men den er kostbar og sjelden i Handelen; man bruger derfor salpetersuur Baryt. 3) Pulveriseret Tungspath fra Tvrol anvendes som Tilsætning til Farver eller Forfalskning as Blybvidt, til Grundlag (Körper) for Paftelstister, som Tilsætning til Wedgewood Steentøi, G!as etc. Da den sra Tyrol er fri for Jernilte, er den bedre som Tilsætning til Blyhvidt, end den fra Steiermark. Bed at heldc Svovlsyre og Land