Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
429 Paa svovlsuur Baryt og ophede den til Kogning ved bestandig Omrøren og siden vaske og terre ben, saacr man, kvad man i Frankrig kalder Blanc constant a: Bestandighvidt, der anvendes især til Papiir. 7. Strontianjordagtige Mineralier. Benævnelsen hidrører fra Strontian i Argyleshire, hvor dette Mineral forst fandtes i Bly bjergværket. 1) Strontianit eller kulsuur Strontian er et sprødt Mineral, halvgjennemsig- tigt, glasglindsende og crvstallisk. Farven er grøn, guul og graa. Sp. V. — 3,6 til 3,8. Det forekommer hyppigt i Skotland. Naar man strøer det paa Gløder, phospho- rcscerer det med et purpurrødt Lys. Hvis det fandtes hyppigere, vilde det finde Anven- delse i Fyrværkerier. 2) Cölestin eller svovlsuur Strontian er et sprødt, hvidt, i det Blaalige, Grønne, Gule og Røde faldende Mineral. Sp. V. — 3,6 til 4. Det forekommer i Jlalien, ved Paris, Jena, Stuttgart og i Nordamerika etc. Det anvendes til Tilbered- ningen af salpetersuur og saltsuur Strontian, der bruges i Fyrværkerier til at frembringe den rode Jld. Ogsaa til Glas har man benyttet Samme, idet det danner Overgangen fra Kronglas til Flintglas. 8. Sammensatte eller blandede Mineralier. As disse ville vi kun anføre de Vigtigste for Handelen. a) Af Urbjergene. 1) Granit (Graastecn), en crystallist kornet Blanding af Qvarts, Feltspath og Glimmer. Den smaatkorncde er sjeldnest. Dens Farve er sædvanlig graa eller rødlig. Sp. V. — 2,538 til 2,956. Graniten er gjerne den underste i alle Klipperne, dog træffer man den ogsaa, hvor den udgjør de høieste Punkter, f. Ex. Montblanc, St. Bernhard og St. Gotthard. Den Granit, som er rigest paa Qvarts og Glimmer, boldes for den Bedste; bm er næsten uforgængelig. Den bruges især til Steenbrolægning, Trappelægning, Bygninger. Kjobenhavn faaer heraf endeel tilfort sra Sverrig. sDen bedste Sort Brostene er her fortiden firkantet, noget kiledannet, 6 å 8 Tom. i Qvadrat foroven.] Wien saacr sine Granit-Brostene fra Mauthhauscn i Ovre-Osterrig. Den fiinkornede Granit bruges ogsaa til Mindesmærker, Soilcr, Obelisker, hvilket sees af flere af de gamle ægyptiske; ogsaa til Møllestene sindcr den Anvendelse og er meget haarderc end Sandstecn, men ogsaa dyrere; endvidere til Fvrmsteen ved Glasovne, den fiinkornede til Bordplader, Daaser, Uhrfutteraler, Baste. Pulveriseret, forvittret og opløst Granit, som ogsaa den i England ved St. Austel i Cornwall sorekommende Cornish China stone, give et fortrinligt ildfast Materiale til Teglsteen og til Mas e for det engelske Stccntøi. — Den feltspathboldige Granit bar megen Ligded med Pctün-tsen, som i Edina bruges til Porcellain. I Si- bcrien, Schlesien etc. findes Skristgranit, hvori Feltspathen er saaledes fordcelt i Partier, at den ligner hebræiske og arabiske Bogstaver. Himmelblaa Granit faacs fra Krieglach i Steiermark. 2) Syenit, en nMallisk-kornet Blanding as rod eller graa Feltspath og grøn Hornblende, der fører Navn ester Staden Sycnc i Ægypten, hvor den findes meget hyppigt. Sp. D. — 2,515 til 3,030. Den sindes ogsaa i Europa i hele Bjergmasser.