Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
430
Den har gjcrne et sortcgrønt Udseende og benyttes derfor til Piller, Bordplader, Monu-
menter, architectoniffe Forziiringer etc. _
3) Hornblendesteen befinder sig i Ccntralkjæden i Alperne, i Savoyen, Tvrol,
Frankrig, Norge, Skotland. Den bruges som Brostene, Fundamenter etc.
4) Gabbro eller Urgronstecn, en crystallise-kornet Blanding as Labrador-Felt-
spath og Bronzit, grov- og fiinkornet, fordetmeste mørkegrøn, idet den falder idet Sorte
eller Brune eller ligner Porphyr. Den er hyppig i Apenninerne, hvor den først blev
brudt i Toscana til Bygningsstecn til Byen Gabbro, hvilket gav Anledning til Be-
nævnelsen. Fra Genua til Siena har Gabbro soranlediget den besynderlige Brug, at
Kirkerne og andre offentlige Bvgninger cre byggede sort- og hvid-rudede eller stribede (et
Symbol paa Guelfernes og Ghibellincrnes Forening). Ved Praia brydes Nero di Prato,
der er bleven brugt fra gamle Dage som en ædel Bygningsstecn i Florents og sicre Slæ-
der. I Monteserrato brydes ogsaa Pietra di JFigline, en haard Gabbro, hvoraf ToSca-
nas bedste Møllestene hugges, som forsendes til fjerne Egne. Lignende Møllestene hugges
ogsaa af Pietra Maltesca. Gabbro forekommer ogsaa i Tydskland, Schweiz etc., og
bruges som Scrpentinsteen til architectoniffe Forziiringer, Gesimser, Bordplader.
5) Smaragdit eller Eklogit, kornet Straalsteen findes i Steiermark, Tvrol,
Italien etc. og bruges til smukke Bordplader, Daa^er, architectoniskc Forziiringer, Gesimser,
Kaminer o. s. v.
6) Hoidstecn, Granulit forekommer ved Gottweig i Osterrig, Bøhmen, Sachsen,
Sverrig, Grønland, og bruges til adskillige Ting, ogsaa tit reent Leer. F orellersteen.
7) Qvartsstcen giver Mølle skeen til Porcellainfabrikerne, Blaafarveværker og an-
vendes til Steenbroer, Bygningsstene etc. De bedste franske Møllestene (Pierres meulieres)
blive brudte heraf ved La-Ferto-svus-Jouarre. sSee Møllestenes.
8) Porphyr (Porphyrius lapis). Dens Grundmasse er Hornstecn, Kitt'llliser etc.
Den har forskellig Farve; den-røde, antike (kommer fra Ægypten) er mørkerød med
rosenfarvede Punkter og den Kostbareste as Alle. Den grønne, antike Porphyr (ogsaa
fra Ægypten) med lysegrønne Feltspathcrvstaller; ben sorte med hvide og graae Punkter.
Iblandt de moderne Arter as Porphyr er den svenske bekjendtest; der sorscrrdiges deraf i
den kongelige Fabrik Elfendal smukke Baser, Urner, Skaale, Plader, Daaser etc. med
smuk Politur. 3 Svd-Tyrol er et mærkværdigt Porphyrbrud. Porphyr er sor sinHaard-
heds Skyld et af de bedste BygningSmaterialier; den lader sig tibt polere smukkere end
Marmor. Blaagraa Porphyr bruges i Ungarn til Møllestene.
9) En lignende Brug gjor man af Glimmerskifer, Urlecrskifer, Chlorskifer,
Hornblendeskifer og Dioritskifcr.
h) Af Flotsbjergene
For Flotsbjergarterne, som de secundaire Bjergarter, tjene Urbjcrgarterne
som Grundlag, imellem hvilke man dog hist og her træffer Overgangsbjcrgarter
(Grauwacke).
10) Gammel rod Sandsteen af Brudstvkkerne as Ur- og Overgangsbjergarterne.
Pudding-stone, Buddingsteen, i det nordlige Skotland, paa Htbriderne og Lhtllands-
øerne. Den ligner en Rosin-Budding og antager en smuk Politur, derfor bruges den
til architectoniffe Forziiringer. Der gives flere Kalk- og Kulsandstcenforbindclscr.
11) Skifer! eer eller Kul skifer. Naa- den indeholder Svovlkies, kan man vinde
Alun deraf Forvittrcde Kulskifer bringes ogsaa i Handelen under Navn af sort Jord.