Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

431 Stemmet bruges den til Olie- og Anstrøgssarve. Den faaes fra Saalseld og Rudolstadt i Tydflland og fra Alenyon og Rennes i Frankrig. 12) Broget Sandsteen, V o geser- og Schwarzwald-Sandstcen, en grov- og fiinkornet, af Jernilte rødfarvct Sandsteen. Den anvendes som Bygningsstecn, til gode Møllestene etc. 13^ Dvadersandstcnen; paa denne ligger i mange Lande Kridtet. Man har Wiener-Sandsteen, Karpather Sandsteen, Macigno-Sandsteen etc. De bruges som Byg- ningsstene. Da Sandstenen finder en saa vigtig technisk Anvendelse, ville vi her anføre, hvad der med Hensyn til Lamme ligger os nærmest. Frederiks Stecnbrud ved Nexø paa Bornholm er bleven drevet for kongelig Regning i næsten hundrede Aar. Fortiden er det saagodt som nedlagt. Man bar herfra Gulvfliser, 2" tykke, Astralsten e, 3—5", S trakstene, 6—8", Blokstene, 9—16", Møllestene, ikke under 7" tykke, Liigstene, 72" lange, 36 brede og 4" tykke. Bornholmer Sandstene har to mægtige boncurrentcr i Norden i Bremer-Sandstenen og den Gullandffe Sandsteen. Bremer-Sandstcen er guulgraa, meget fiinkornet og temmelig blod; den Gullandskc er blæagraa, mindre fiin og mindre Hø'., og indeholder oste tynde Skifer- tag, der afbryde Sammenhængen og i ethvert Tilfælde vanzire. Bornholmsk Sand- steen er omtrent af samme Beskaffenhed som den Gullandffe, og adstiller sig incest fra den ved Farven, men den bar det Fortrin, at Skiferlaget her mangler. Bremer-Tand- stenen er især bleven anvendt til Monumenter og lignende Gjenstande, hvor Materialet underkastes en udførligere Bearbejdelse. Jovrigt anvendes den til Trappesteen, Sokler og andre Dele i Bogninger; men belt Bygninger ere neppe opførte deraf hertillands. Af den Gullandffe Sandsteen er Slottet Kronborg ved Helsingør opfort. Bornholmsk er anvendt til Synagogen i Kjøbenhavn, tildeels tit Studicgaardcn, Frue Kirke, Raadhuset, tildeels til Christiansborg Slot, Batteriet Trekroner, Frihedsstøtten paa Vesterbro, som Dækftenc paa vore Fæstningsværker. Sandsteendmollestenc kunne anvendes, hvor Skal- lerne as Kornet skulle forblive i Melet, f. Ex. ved Nug. NaarSkallerne ikke ftulle males tit Meet, kunne kun porøse Møllestene anvendes. Gullandfke Sandstene afgive hos os sædvanligt Slibestene. Newcastler Slibestene.(Grindstones) ere berømte og for- sendes til de fjerneste Egne. De sælges pr. Chaldron ester Fod ä 8 Lommer. As 1 Fods Stene gaae 36 Sk paa en Chaldron, 17, g. 30, 2 F. 27, 2'/? F. 21, 3F. 18, 37« F. 12, 4F. 9, U/r F. 6, 5 5. 5, 6 F. 3, 7 F. IV», 8F 1 St. Gullandskc Slibestene sælges yr. 100, efter Tomincmaal fra 12—60 Tommer i Diameter. I Frankrig brvdes gode Møllestene ved Fontainebleau, og de sra Langres ere de Bedste i Europa. I Ita- lien ere mangfoldige Sandsteenobrud, fremdeles i Osterrig, Bödmen, Schlesien etc. Sand- stene bør ikke bruges for friske, for de ere rigtig udtørrede. De Betste brvdes paa Sol- siden af Brudbet, om Vinteren dækkes de vel til for Frosten. Massen bor være egal, ecns haard overalt. Man har ogsaa kunstige Sandstene, iblandt andet af Liebig. I Kjøbenhavn har A. Fibiger en saadan Fabrik, hvor der forsærdigcs Rendestene, Baste, Fliser o. s v sSee Møllestenes. c) Af vulkanske Steenarter 14) Basalt (Basaltes) Jcrnmarmor er saa haard, at den giver Funker paa Staalet. Sp. B. — 3,069 til 3,225. Den findes især i Rbinegnen sra Coin til Kassel, Paa Thüringerwald, Fichtclbjergene, i Bödmen, Frankrig,/Spanien, Portugal, England, Skotland, Jrland o. s. v. Basalt anvendes til mange techniske Oiemcd. Den porøse