Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

432 Basalt fra Niedermendig og Mayen ved Andernach give de berømte rhinske Møllestene. Man sinder flere Arter af Basalt. 15) Lava findes i mange Egne ved fordums og nuværende Vulkaner, og finder tidt vigtig technisk Anvendelse. — Det Samme gjæider om Porcellainjord, Tufsteen og Tras. Mollestene, Dvcrrne (t. Mühlsteine, engt. Millstones, sr. Meules de moulin). Dertil er en haard, skarp Steen, som ikke lader sig afslide, bedst stikket. Den, der er lettest at erholde, er Sandstenen; den er imidlertid cn af de Slcttcste til Møllestene. Skal den ikke sor hurtigt lade sig afslide og gjøre Melet altfor urcent med Sandkorn, maa Sandstenen vælges af meget fast Korn. Et langt bedre Materiale er den slaggede Basalt og den fiinkorncde Qvarts. Gode, fiinkornede Møllestene forfærdigcs i det Go- thaifte ved Krawinkel ssee længere nede) og i Sachsen ved Lcibethal, ligesom ogsaa i Mark Brandenburg, Oybin, ved Lückendorf i Oberlausitz, imellem Maue og Goschwitz; i Nærheden as Jena, i Böhmen, Tyrol, i Svcrrig paa Ocn Gothland, i sorskjellige Egne as Norge o. s. v. Ärawinkler Møllestene føre ikke dette Navn, fordi Møllesttensbrud- denc ligge ved Krawinkel <thi de ligge nogle Mile derfra, ved Sieglitz- og Tragbcrge, ved Borzel o. f. ved Gräfenroda), men fordi Møllesteensbryderne boe der, og Stenene sælges derfra. De bestaae af blegrødt Porphyr, ere noget porøse med enkelte iblandede Ovartskorn og Feldspath, hvilket Sidste tildeels er hensmuldret. Paa Grund af deres Porøsitet behøve disse Møllestene ikke at billes. I Bryden koster cn saadan Møllesteen alene ester dens Størrelse 6—18 Thaier. En as middel Størrelse bliver færdig i 2—4 Dage. — Møllestenene i Kyfshausen ved Tilleda i Provindsen Sachsen ere kun Sandstene og due ikke til Malning as finere Meelsorter. — De rhinlandske Møllestene bestaae af porøs eller flagget Basalt; de cre særdeles udmærkede i Niedermendig og Maven ved Mellem-Rdinen og asftibes fra Andernach. De ere af morkegraa Farve, af flagget, ikke glaSagtigt Udseende og have utallige større og mindre, ganske uregelmæssige Huller. De have funden en udstrakt Anvendelse; som cn Folge af det tydffe Møllevæsens Forbedring er Efterspørgsien efter solide og større Møllestene af indtil over 54 Toms. Gjennem- snit betydelig. Møllestene af fiinkornet Ovarts komme i Frankrig fra Steenbruddene ved La-Fert6-sous-)ouarre, en lille Stad ved Seine og Marne, ikke langt fra Paris. De brydes i Blokke (carreaux), 14—16" lange, 6—7" brede og 5—6" tykke. Af disse Blokke sammensættes først Møllestenene. — Den aarlige Udførsel anslaaer man til TO- SO,OOO Blokke. Jndtil 1820 brugte man i Frankrig kun store Møllestene (6 F. 2 Tom. i Gjennemsnit). De meest søgte vare blaae, fulde af Porer (fraseres), dog efter Møl- lens Kraft nicer eller mindre ffarpe (ardent eller évcillé), og bestode sædvanligen af en eneste Blok, idethøieste af 2—3 Stykker. Man kaldte dem Meules de Tarterel, forbi de kom af Steenbruddene fra Tarterel ved La-Ferte-souel-Iouarre. Formedelst deres Stør- relse var en god Steen en Sjeldenhed. De nu brugelige Møllestene, af 54 Tommer i Gjennemsnit, bestaae as smaae Stykket tæt Ovarts, altsaa uden Porer, som maae være haarde nok for at taale Mejselen ved Billingen. De kiltes til hinanden med Gips og det Hele omgives med Jcrnbaand. Den Flade, som knuser Kornet, er fuldkommen jevn, den anden rives med Brudslvkker af Steen og Gips. Saaledes afleveres de til Møllerne. Man anflaacr det Antal, der af denne Sort aarlig forsendes fra La-Ferte-souS-Jouarre, til 1200 Par, til en Mellem-Værdi af 500 Frcs. Derved, at man blot tager smaae