Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

433 Stykker dertil, sættes man istand til at vælge Saadanne, som have ganske eensartede Korn og lige Haardhcd, hvorved de uligehaarde Steder undgaacs, som næsten vare uund- gaaelige ved de tidligere Stene. Hyppigt tager man tun Løberen (la mcule courante) fra La-Ferte, og Understcnen (la meule gisante cflct dormante) fra Lesi gny ved Poitiers (en blødere Steen). Montmirail, 14Lieues vestlig for Ehalons-sur-Marne i Departe- mentet Marne, leverer meget porøse Møllestene, som ikke smuldre ved Malingen. Mølle- stenene fra Floddistrictet ved Marne gaae til det østlige og sydlige Frankrig, ja endog til Tydskland. Orbec i Departementet Calvados leverer gode Møllestene sor Omegnen, der isærdcleshcd egne sig til Liggere. Bergerac i Departementet Dordogne leverer Saadanne, som af Møllerne i Moissac, Montauban og Toulouse foretrækkes for de fra La-Fcrt6, deels fordi de give et hvidere Mcel, dcels fordi de i een Time male indtil 6 Centner Meet, medens de fra La-Ferto idethøieste gjøre 4 Ctr. færdig. Der gives to Arter; det ene Slags bestaaer af meget siin Qvarts, seer ud fom hvidt Marmor og varer ved god Behandling i 50 Aar; det andet Slags kaldes mcule de caillou (Kiselmøllestene) og ligner Jldstenen i Farve og Haardhcd. Forstandige Møllere bruge det sidste Slags til Liggere og det første til Løbere. Departementerne Au de og Herault bryde Mølle- stene af hvid Granit, der dog ere saa lidt haarde, at de meget oste maae billes og vare kun 2—3 Aar. Landsbyen Savo nnidre ved Eher nedenfor Tours leverer Saadanne, som i Godhed ere den anden Qvalitet fra La-Fcrt6 lige. Møllerne i Spanien arbeide med Stene af sort Granit, som ikke ere varige. England bryder rigtignok Møllestene ved Conway i det nordlige Wales og ved Craig-Abbey ved Slottet Sterling, og de omkring London -brugte bestaae hyppigt af en meget grovkornet Sandsteen (Budding- steen), men de naac langtfra de franste i Haardhcd; derfor indfører England disse over bollen og desforuden de sra Rhinen over Holland. Paa Sicilien har man betydelige Møllestcensbrud i porøs Lava ved MtnasFod; derfra forsyne Sicilien og Calabrien sig med Møllestene. Ved Messina benytter man dertil ogsaa det ved cementerende Kilder sammenkittede Havsand. Milo, en af Cycladerne, har Møllesteensbrud, som.den græske Negjering lader bearbejde af private Folk, hvad der aarlig indbringer den omtrent 30,000 Drachmer. Disse Møllestene gaae igjennein'hele Levanten. De sønderknuse den haarde Hvede fra det sorte Hav, som man i Levanten foretrækker for den bløde, hurtigere end selv de berømte franske. Parret leveret paa Skibet koster omtrent 44—54 ft. Km. Mollerne i Krain i Osterrig, som levere et smukt Meet, anvende de fortrinlige Møllestene, der ere huggede af Kalktuf fra Krainburg. 5or at holde det, fom skal males under Stenen, kjoligt, anvender man undertiden Løbere med Kanaler og Bister. [See Side 429—432]. Slibestene, HvæSsestcne, norsk Hein, Bryne, Bryn estene (t. Schleifsteine, Wetzsteine, cn^L Grind stones, Whetst., fr. Meules ä taillandier, Pierr. ärasoir, P. äaiguiser). (Slibestene ere runde og dreies ved Brugen om en Arel, Hvæssestene ikke). sSee Sand- steens. a) Levantiske Hvæssestene ere grønlige og holdes for de bedste. De bringes i større eller mindre Blokke for siden at deles i,mindre Stykker. Man har Olie- og Vandstcne. Oliestcnc kaldes de, fordi man ved Brugen væder dem med Olie, b) Sachsiske Hvæssestene ere blaaliggrønne, jo gronnere, desto bedre. De fleste komme fra Sonnenberg „Hüftenborgersteen" og ere de almindeligste hos os. c) Bsterriaske Hvæssestene ere meget udbredte i Lydtydskland! 1844 udførtes 21,200,000 Stykker, d) I Norge findes flere Brynesteensbrud, s. Ex. i Ovre-Tellemarken. Flere Tusinde gaae herfra til Udlandet. I Frankrig findes Brud i fl rc Departementer, s. Ex. i Cha- rente, Haute-Loire, Haute-Marne etc. 3 Belgien og Italien ligeledes. Fra Skotland 19