Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

435 flribr. Zinkhvidt er meget billigere end Blyhvidt, men dækker ikke saa godt. Derimod foretrækkes Zinkhvidt for Blyhvidt, hvor Malningen er udsat for Svovldunster, fordi Zinkhvidtet derved ikke bliver sort. Rensede Zinkblomster (Flores Zinci) sinde An- vendelse i Pharmacien. Ved at smelte Zinkertser i det Store bliver der endeel ureent Zinkilte siddende paa Væggene as Ovnen, hvilket er mørkegraat af Farve og kaldes da Ovn brud (t grauer Ofenbruch, lat. Tutia Alexandrina eller Cadmia fornacum), eller smudsig hvid af Farve, og kaldes da Hvidt-Jntet (t. Weißes Nichts, lat. Nihilum album). sSee og Side 377). 3) Wismuthhvidt, Sminkehvidt, Spanffhvidt (t. Wismuthweiß, fr. Blanc d Lspagne) fremkommer ved at opløse Wismuth i Salpetersyre, fælde Saltet med Vand og udvaste Bundfældingen; det er saaledes at ansee som basisk salpetersuurt Wismuthilte. Det viser sig som et blændende hvidt Pulver, der bestaaer af meget fine, silkeglindscklde Naale, næsten uden Smag, og opløses vanskeligt i Band, men derimod let i Salpetersyre og Saltsyre. Led Lysets Indvirkning taber det lidt ester lidt sin Hvidhed og bliver guulagtigt, derfor bør det under Tilberedningen tørres i Mørke og helft opbevares i tæt tillukkede sortmalede Glas. Reent Wismuthhvidt brugtes som Lægemiddel og kaldes Magisterium Bismuthi. Chlorwismuth saaes som et fiint, sneehvidt Pulver, naar man kommer en Opløsning af salpetersuurt Wismuthilte i en meget fortyndet Kogsaltop- løsning. Dette gives ogsaa Navn af Wismuthsmor, Spanskhvidt, Blanc d’Es- pagne, Sminkchvidt (farligt for Sundheden). Tager man istedetforden fortyndede Salt- opløsning meget fortyndet Saltsyre, saa kommer det sneehvide Bundfald til at bestaae af smaae, crystallifle Blade, som føre Navn as Perlehvidt og bør ikke sorvexles med den Sort, ivm kommer af Blyhvidt, og som ogsaa fører dette Navn. Naar man udstiller Wismuthopløsning formedelst kulsuurt Kali, saaer man atter et hvidt Bundfald, der kaldes on gchvidt og bruges i Miniaturmalers, men som hos os kun er lidet kjcndt. sSee Talk, Kridt, Kalk etc.s Gule Farver. ' 1) Okker eller guul Jord ssee Side 417]. 2) Mineralguult er et Kunstproduet, som faaes ved at sammensmelte 10 Dele Mennie med I Deel Salmiak, og i chemist Henseende er at betragte som en Forbindelse af Chl^or og Bly. Det kommer i Handelen i fiirkantede Stænger eller i et stødt Pulver. - pfindehen skyldes Englænderen Turner, derfra Benævnelsen Turners-Guult, En- ge I, kguult, Patentguult. I Tydftland fremstilledes det først af Flügge i Cassel, deraf savnet Casselergu u lt. Nu saaes det fra mange chemiske Fabriker, og derfor gaaer det ogsaa under sorftjellige Navne, som: Montpellier-, Pariser-, Vcroneser- guuit etc. Det anvendes som Smalte- og Anstrøgssarve i Tapettrykkeri etc. $rn8* 3) Ncapelguult kom længe blot sra Nieapel og blev holdt for at være et Natur- product. Det bestaaer væsentlig af antimonsuurt Blyilte, har en orangeguul Farve og lader sig godt blande med andre Farver. Det er i nyere Tid sor en Deel bleven for- trængt af det billigere Mineralguult eller Chromguult. Man saaer nu Ncapelguult sra mange chemiffe Fabriker, hvor det frembringes ester sorftjellige Forskrifter. Det anvendes $rog i Oliemaleri, Glas- og Porcellainsmaleri, til Fajanceglasur etc. 4) Massicot, Blyguult er et guult, ikke smeltet Blyilte, som nu næsten er sor- trængt af Mineral-, Neapel- og Chromguult. 5) Chromguult er et Product af den nyere Tid og bestaaer af en Opløsning af salpetersuurt eller eddikesuurt Blyilte (Blysukker) og chromsuurt Kali, og er saaledes en 19*