Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
436 Lrafl. Forbindelse af Chromsyre med Blyilte. Man har Chromguult og Chromorange.. I Handelen har man lyst, guld farv et og vrange, og i Henseende til Fiinhed super- fiint, füllt, nriddel og ordinairt. Det bliver hyppigt tilsat med Gips, Qvarts, Tungspath etc, for at gjøre det billigere. Man kalder det ogsaa chromsuurt Bly (Chromas Plumbi). En Blanding af Chromguult, Gips og Blvilte kaldes Kvlner- guult, Nytguult og er billigere end Chromguult. Man bruger det til Malerfarve. 6) Operment, guul Arsenik (t. Rausch gelb, deraf urigtigt Rusgelt). sSee Side 372]. En Deel heraf blandet med 4 Dele friffbrændt Kalk og Band (eller kogt med Kalilud) tillavet som en Deig er Orientalernes Rusma, en Salve, som de anvende for at aftage Haar, hvorefter de kunne betjene sig af en Træspaan som Barbeerkniv. Operment kommer som et stødt Pulver i Handelen. Det persiske saaes over Triest og Smyrna. Af de europæiske Sorter er det sra Bosnien og Serbien det bedste. 7) Merkurguult, Mineralturpcth er basisk svovlsuurt Qvægsølvilte. Det er dyrt og nu næsten ikke mcer i Brug. 8) Guldsvovl (Sulphur auratum) er Svovlantimon med 38 0 o Svovl, et let, løst, orangeguult Pulver, uden Lugt og Smag og uoploftligt i Vand, men opløseligt i varm Potaflelud. Denne Kalioplosning bruges til at farve Bomuld guult. 9) Skytguult [fee Kridt og Avignonbærf. Rode Farver. 1) Zinnober (Cinnabaris) er et smukt, ildrødt Farvestof, der bestaaer af 86,3 Dele Qvægsolv og 13,7 Dele Svovl og findes decis gedigent, Bjergzinnober, dcels bliver det fremstillet kunstigt. Sp. B. — 8 til 8,1. Det smukkeste kunstige kaldes Ver- milion. Af naturligt Zinnober foretrækkes det chinesiske. Zinnober frembringes paa den vaade Maade, fransk, eller paa den tørre Maade, hollandsk (billigere). Spansk Zinnober er et Naturproduct. — Chinesisk Zinnober kommer i Pakker med Silkepapiir om, fra Jdria faaes Zinnober over Triest i brune Skindpunge paa 25 ß. Det forfalskes med Mønnie, Rødsicen, Drageblod etc. Zinnober bruges som Malerfarve, til rødt Brev- lak, ved Forsærdigelsen as Spillekort etc. Mineralmohr (Aethiops mineralis) er ikke krystallisk, men af lignende chemist Sammensætning som Zinnober. Det er et graasort Pulver, som bruges i Medicinen. 2) Monnie (t. Mennige, lat. Minium) er et rødt Blyilte, som kun forekommer sparsomt i Naturen, og som derfor maa tilvejebringes i Mønniebrændericr, der især sindes hyppige i England. For at frembringe Mønnien, tilvejebringes først Massicot ved vedholdende svag Glødning af,Bly eller Blyaske i Luften. Renere bliver det ved at gløde kulsuurt eller salpetersuurt Blyilte. Dette Massicot males og slemmes, og glødes derpaa jevnt i Kasser af Jernplader ved svagt Lufttræk i 12 Timer; tages da igjen ud for at males og slemmes, glødes derpaa atter og afkjølcs tilsidst langsomt, hvorved Mønnien er færdig. Mønnie er et skarlagenrødt, tungt Pulver, uden Lugt og Smag. Sp V. — 9. I stærk Hede smelter det til et guult Glas. Jo høiere rød og jo finere Mønnien er, desto større er dens Dærdi. Naar Mønnie tilberedes af Blyhvidt, faaer man et Product med en meget levende orangerød Farve, som kaldes Orange-Møn nie, det fineste og smukkeste sører Navn af Pariscrrødt. Mønnie anvendes til Vand- og Oliefarve, til at farve Papiir, til Blyglas, Flintglas, til Glasur for Steentøi, til Fernis og Kit, til Brevlak, Knaldhætter, Rivesvovlsiikker, i Pharmacicn til Mønnieplaster, Bly- eddike etc. Mønnie kommer i Fade paa 500 til 1000.5, hyppigst sra England.