Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

437 3) Rod Arsenik, Realgar (Arsenicum rubrum) har en morgenløb, noget i det Gule eller Brune faldende Farve. Sp. V. — 3,5 til 3,6. Bruges i Malersarve. Er giftig fsee Side 373j. 4) Chromrodt, Chromzinnober er et flarlagenrodt, crystallifl Pulver, som man faacr, naar man koger Chromguult i Wtsfalilud; eller smukkere, naar man smelter Chromguult sammen med Salpeter og pulveriserer Productet. Da det dækker udmærket, vilde det ofte blive brugt istedetfor Zinnober, dersom det ikke var saa dyrt. Et chrom- suurt Qvægsølvilte, der erholdes som et Nedslag af et salpetersuurt Qvægsølvilte med chromsuurt Kali, kaldes ligeledes Chromrødt, men det bliver bruunt ved Lysets Jnd- virkning, og er derfor mindre skikket til Malerfarve. 5) Guldpurpur. Naar man helder en stærk sortyndet Guldopløsning i en lige- så« stærk fortyndet Oplosning af reent Tin og Saltsyre, saa bliver dette Fluidum rødt, og man faacr cii Bundfælding, som kaldes Guldpurpur, Mineralpurpur, Cas- iius-Purpur. Men det er vanskeligt at tilvejebringe det reent. I fugtig Tilstand har en mørkere, i tør tilstand en lysere rrd Farve. I handelen forekommer det som et fmiibflflt bruunt Pulver. Til Purpur-, Rosen- og Violetsarve i Porcellains- og Glas- maleri og til Frembringelsen af Rubinglas har man endnu ikke kunnet erstatte det. 6) Engelskrodt etc. [fee Side 398]. Blaae Farver. 1) Smalte, Koboltblaat, til hvis Fremstilling man bruger stødt Kobolterts, som røstes sammen med hvidt Sand, Potaske vg Arseniksyre. Massen heldes derpaa i Vand so< at størkne; siden ftodes og males den, og fra Møllen tappes den som en Vælling i Vaffekar, laaledes, at det grovere Pulver bliver i det første Kar og kaldes Stroblaat (Streublau), i det andet forbliver en finere Farve, som kaldes Couleur, og endnu i undre Kar optages de fineste Dele as Farven under Navn af Eschel. Strøblaat males endnu engang, inden det bringes tørret i Handelen, de andre derimod rives-, sigtes og toires. Sachsen har de betydeligste Blaafarvevcrrker, dernæst sinder man ogsaa saadanne c Böhmen, Osterrig, Schlesien, Norge og andre Lande. I Sachsen inddeles Couleur i 8 og --ichcl i ltt Nummere. Paa Priiscouranten betegnes Qvaliteterne med latinffe Bogstaver. 1 l,ftni;cr f**n (jo flere I"er, desto bedre; man seer indtil sire). M betyder middel, O ordinair, C Couleur, E Eschel, 8 Stykke, R bøhmisk, G gesiebt (sigtet)' Sachsitk Smalte pakkes i Fade paa 3'/« til 33/s Centner. Fadene ere stempledefor- ivncbc med Blaaværkets og Sortens Mærke. Paa de norske er der en Løve. En for- finet Sort, som fornemmeligen kommer fra Holland, kaldes Kong cblaat, stundom vel ogsaa Azurblaat. Det er en fim Smalte, tilsat med Jndigo eller Berlinerblaat, og gjælder for den fineste og mørkeste Sort Blaasarve. Røstet og malet Köbolterts med Tilsætning af Sand kommer i Handelen under Benævnelsen Zaffer, Zasl or, og bruge- til Blaafarvning for Porcellain. Smalte brugtes meget som Malerfarve, fremdeles til blaat Papiir, til Vaskeblaat, Nyblaat og Platindigo, til Trykfarve paa Uld- og Bom- uidstøicr, til Glassets, Porcellaincts og Steentøicts Farvning. 2) Koboltblaat, Koboltultramarin eller efter Opfinderen Thsnardsblaat bor ikke sorvexles med Smalte. Det fineste er saa udmærket smukt, at det kun giver Ultra- marin lidet efter i Skjonhed, men ved Lys spiller det i det Violette. J Lust og Jld er M uforanderligt. Principet for Fremstillingen beroer paa at sammensmelte Leerjord med Koboltilte. Det angribes ikke af Syrer, men naar det ophedes paa Platinblik i For-