Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
438
bindelse med en Opløsning af kulsuurt Kali, bliver det sort, og herved kjendes det især
fra Ultramarin, hvilket Sidste ogsaa dækker bedre. I sachsiske Vlaaværker beredes fem
Sorter Koboltultramarin: FFU (det Fineste), EU, MU, OU og 03. Det forsendes fra
yistorik.Schneeberg og Leipzig i Papæsker, som ere forsynede med Fabrikens Mærke. Der fore-
komme ogsaa adskillige Koboltilter i Handelen. Opfinderen as Smalteblaat er en böhmisk
Glasmager Christoph Schüren, som levede i Midten af det 16de Aarhundrede. Han
solgte sin Hemmelighed til Hollænderne, som oprettede Blaafarveværker, der dog gik til
Grunde, da Johan Georg I forbod Koboltudførsel fra Sachsen og anlagde et Værk ved
Schneeberg. I Norge har man allerede længe med Fordeel drevet Blaafarveværker, og der
frembringes især de finere Sorter, da disse bedst betale sig.
3) Ultramarin, Azurblaat, Lasursteenblaat (ft. Outremer). Lasurstenen,
hvoraf Ultramarinen frembringe», forekommer kun meget sparsomt i Naturen. Man finder
den i de ældre Bjergformationer i Asien, s. Ex. i China, Thibet, Sibericn. For deraf
at frembringe Ultramarin, gjøres den rødgloende, afkjøles med Vand, pulveriseres og
stemmes. Ultramarin er et blaat Pulver af stor Fiinhed og Farveffjonhed; jo renere og
dybere Farven er, desto bedre. Ved Mineralsyrer bliver det til en tyk Gcloe og affarvcs
as Samme. Herved kjendes det iblandt andet sra andre blåne Farver, hvormed det ellers
kunde forvexlcs. En blaa Farve, som er Ultramarin, viser sig heller ikke violetagtig ved
(tændt) Lys [fee Koboltblaatj. Wgtc Ultramarin stod før i meget hsi Priis og endnu
1828 kostede et Lod lOO Frcs. Den raae Steen er temmelig kostbar, fordi den forekom-
mer temmelig sjeldent og kun i det fjerne Asien, og fordi den ogsaa som saadan anvendes
til Prydelse og Forziiringcr. 1828 lykkedes det paa samme Tid to Chemikere, Gmelin
i Tübingen og Guimet i Toulouse at fremstille Ultramarin kunstigt og as et billigere
Materiale. Den Første bekjendtgjorde sin Fremgangsmaade og leverede et godt Product,
som dog stod tilbage for det ægte Ultramarin i Reenhed og Farvens Ægthed; imedens
den Sidste holdt sin Jremgangsmaade hemmelig, men leverede et fortrinligere Ultramarin.
Siden er denne smukke Farve leveret meget billigt og sælges ikke nicer lodviis, men nu
pr. S eller 100 it. Man har forjkjcllige Forskrifter for dens Tilberedelse. De stemme
alle deri overeens, at de angive Kiseljocd, Lcerjord, Natron og Svovl som de væsentligste
Bestanddele. Fortrinligt er det franske og det cölnfke. Det forfalskes med Berlinerblaat,
Bjergblaat, Jndigo og Koboltultramarin. Det forskrives fra Nürnberg, Magdeburg etc
4) Bjergblaat forekommer i Naturen under Benævnelsen Kobberblaat, og
ligner tidt det smukkeste Lasurblaat. Det bestaaer af neutral kulsuurt Kobberilte og Kob-
beriltehydrat. I Syrer opløses det med Brusen, hvorved det adskiller sig sra andre blaae
Farver. Fortiden er næsten alt Bjergblaat, som forekommer i Handelen, kunstigt tilbe-
redt. Det kunstige Bjergblaat bruser ikke med Sure. Bjergblaat, som indeholder megen
Kalk, er blegere og kaldes Kalkblaat. Bjergblaat er en smuk, varig Farve, der an-
vendes meget i Olie- og Kalkmalning. Det frembringes i dc fleste Farveværker, hvor
Farver faaes. Kjøbenhavn forskriver gjcrne sit Forbrug af disse Artikler fra Hamburg
eller Magdeburg.
5) Berlinerblaat blev 1704 opfunden af Diesbach i Berlin. Man crholder
det efter flere Forskrifter, iblandt andet ved at blande en Opløsning af Jernvitriol med en
Opløsning af blaasuurt Kali (d. e. Blodludsalt eller Jerncyankalium). Af Blandingen
viser sig et smukt morkeblaat Bundfald, som udvaskes med hedt Vand, tørres, formes og
bringes i Handelen. Man har det saaledes i lange, fiirkantede Stykker, omtrent af en
Fingers Tykkelse; paa en eller to modsatte Sider sees Indtrykket af Lærredet, der er