Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
438 bindelse med en Opløsning af kulsuurt Kali, bliver det sort, og herved kjendes det især fra Ultramarin, hvilket Sidste ogsaa dækker bedre. I sachsiske Vlaaværker beredes fem Sorter Koboltultramarin: FFU (det Fineste), EU, MU, OU og 03. Det forsendes fra yistorik.Schneeberg og Leipzig i Papæsker, som ere forsynede med Fabrikens Mærke. Der fore- komme ogsaa adskillige Koboltilter i Handelen. Opfinderen as Smalteblaat er en böhmisk Glasmager Christoph Schüren, som levede i Midten af det 16de Aarhundrede. Han solgte sin Hemmelighed til Hollænderne, som oprettede Blaafarveværker, der dog gik til Grunde, da Johan Georg I forbod Koboltudførsel fra Sachsen og anlagde et Værk ved Schneeberg. I Norge har man allerede længe med Fordeel drevet Blaafarveværker, og der frembringes især de finere Sorter, da disse bedst betale sig. 3) Ultramarin, Azurblaat, Lasursteenblaat (ft. Outremer). Lasurstenen, hvoraf Ultramarinen frembringe», forekommer kun meget sparsomt i Naturen. Man finder den i de ældre Bjergformationer i Asien, s. Ex. i China, Thibet, Sibericn. For deraf at frembringe Ultramarin, gjøres den rødgloende, afkjøles med Vand, pulveriseres og stemmes. Ultramarin er et blaat Pulver af stor Fiinhed og Farveffjonhed; jo renere og dybere Farven er, desto bedre. Ved Mineralsyrer bliver det til en tyk Gcloe og affarvcs as Samme. Herved kjendes det iblandt andet sra andre blåne Farver, hvormed det ellers kunde forvexlcs. En blaa Farve, som er Ultramarin, viser sig heller ikke violetagtig ved (tændt) Lys [fee Koboltblaatj. Wgtc Ultramarin stod før i meget hsi Priis og endnu 1828 kostede et Lod lOO Frcs. Den raae Steen er temmelig kostbar, fordi den forekom- mer temmelig sjeldent og kun i det fjerne Asien, og fordi den ogsaa som saadan anvendes til Prydelse og Forziiringcr. 1828 lykkedes det paa samme Tid to Chemikere, Gmelin i Tübingen og Guimet i Toulouse at fremstille Ultramarin kunstigt og as et billigere Materiale. Den Første bekjendtgjorde sin Fremgangsmaade og leverede et godt Product, som dog stod tilbage for det ægte Ultramarin i Reenhed og Farvens Ægthed; imedens den Sidste holdt sin Jremgangsmaade hemmelig, men leverede et fortrinligere Ultramarin. Siden er denne smukke Farve leveret meget billigt og sælges ikke nicer lodviis, men nu pr. S eller 100 it. Man har forjkjcllige Forskrifter for dens Tilberedelse. De stemme alle deri overeens, at de angive Kiseljocd, Lcerjord, Natron og Svovl som de væsentligste Bestanddele. Fortrinligt er det franske og det cölnfke. Det forfalskes med Berlinerblaat, Bjergblaat, Jndigo og Koboltultramarin. Det forskrives fra Nürnberg, Magdeburg etc 4) Bjergblaat forekommer i Naturen under Benævnelsen Kobberblaat, og ligner tidt det smukkeste Lasurblaat. Det bestaaer af neutral kulsuurt Kobberilte og Kob- beriltehydrat. I Syrer opløses det med Brusen, hvorved det adskiller sig sra andre blaae Farver. Fortiden er næsten alt Bjergblaat, som forekommer i Handelen, kunstigt tilbe- redt. Det kunstige Bjergblaat bruser ikke med Sure. Bjergblaat, som indeholder megen Kalk, er blegere og kaldes Kalkblaat. Bjergblaat er en smuk, varig Farve, der an- vendes meget i Olie- og Kalkmalning. Det frembringes i dc fleste Farveværker, hvor Farver faaes. Kjøbenhavn forskriver gjcrne sit Forbrug af disse Artikler fra Hamburg eller Magdeburg. 5) Berlinerblaat blev 1704 opfunden af Diesbach i Berlin. Man crholder det efter flere Forskrifter, iblandt andet ved at blande en Opløsning af Jernvitriol med en Opløsning af blaasuurt Kali (d. e. Blodludsalt eller Jerncyankalium). Af Blandingen viser sig et smukt morkeblaat Bundfald, som udvaskes med hedt Vand, tørres, formes og bringes i Handelen. Man har det saaledes i lange, fiirkantede Stykker, omtrent af en Fingers Tykkelse; paa en eller to modsatte Sider sees Indtrykket af Lærredet, der er