Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

439 brugt i om Filtrum, paa de øvrige seer man, at det er skaaret af i Stykker. Gjør man en Streg med Berlinerblaat paa Paplir. maa den overalt være eens blaa og recn. Den fineste Sort kaldes Pariserblaat, ogsaa undertiden Engelskblaat. Pariserblaat el- frit sor Leerjord, og derfor ogsaa lettere og mørkere; det viser sig kobberagtigt (jo liv- ligere, desto bedre) paa Overfladen, og især naar man ridser deri. Salpetersyre forstyrrer Berlinerblaat og opløser Jernet; det opløses fremdeles i Vand og Alkohol, ©lettere Sorter ere undertiden tihatte med Stivelse; men da Stivelse opløses i Vand og bliver klisteragtig, M opdages Forfalskningen paa denne Maade. Berlinerblaat bruges til Farvning af Bomuld og Uld, til Tryksarver, Malerfarver, til at fremstille blaasuurtKali i chemifle Fabriker, til at forfalske Jndigo etc. Anvendt paa Silke kalder man det ester Opfinderen Bleu-Raymond. Det bor ikke ved Brug komme i Bcrorelse med Kalk. Erlangerblaat er kun lidet bekjendt. Det ligner Pariserblaat. Luden dertil bercdcs ikke af dyriske Dele og Potaske, men as Glandssod og kulsuurt Natron. Mineralblaat er et lyst Berliner- blaat, som indeholder Zintilte og Magnesia. 6) Bremerblaat (Cendres bleues) er ikke meget forstjelligt sra Bremergront uden derved, at det falder meet i det Blaae. Naar man bundfælder cn Opløsning af Kobber- vitriol med kulsuurt Kali, s. Ex. Poiaste, og tihælter Bundfaldet med Kridt, saa faacs Bremerblaat. Man maler Værelser, Tapeter etc. dermed. 7) Blaa Zernjord sindes i Steiermark, Frankrig, Sverrig og flere Steder. Den bruges kun lidet. Gronne Farver. l j Bjerggront, Kobbergront, Skifcrgront, Ungerskgront, Tyrolergront er et smukt grønt, .puiveragtigt eller kornet kulsuurt Kobbcriltehydrat, som forekommer i Malchit, s. Ex. i Tyrol, Ungarn, Sachsen, paa Harzen etc. Det meste Bjerggrønt, som forekommer i Handelen, tilvejebringes ved Kunst, enten af Spanskgrønt og Blyhvidt eller bedre ved Fælding af cn Kobbervitrioloplosning med Potaske eller Kalk, sædvanlig ved Tilsætning as Biinstecn eller Eddike, hvorved Farvens Skjonhed forøges. Godt Bjerg- grønt maa have en ejendommelig blcggrøn Farve, være fiint, tørt og let. I Syrer op- loies det med Brusen. Det sorteres i ordinairt, middelfiint, fiint og extrafiint, det fineste bruges i Malerier, de simplere til Anstrøgssarver. Er det pulveriseret meget fiint, saa bruges det blot til Vandfarve, og kaldes derfor Vandgrønt, Støvgrønt (t Wiesengrün). Oliegrønt er kornet paa en egen Maade. Efter Tilberedningsmaadens Forskjcllighed og Tiliætning af ^bbifc, Viinstecn, Kalk, Tungspath o. s. v. faaer man de forskjellige Schatteringer, som ere bekjendte under Benævnelserne Glandsgrønt, Brixnergrønt, Nap olcongrønt, Alcxandergron l etc. En Blanding as kulsuurt Kobberilte og kulsuur Kalk (Kridt) kaldes Brunsvigergrønt. Det bruges til Olie- og Kalkfarve. Bremergrsnt bestaaer as V» kulsuurt Kobberilte og Va Kridt, og falder undertiden saa- meget i det Blaae. at det faaer Navn af Bremerblaat. Lignende Kobbersorbindelscr ere Engelsk-, Fransk- og Magdebu rgergront. Mineralgrønt er et Navn, som man tillægger Bjerg-, Scheel- og Schweinfurtergrønt. 8) Scheelgront, Svenskgront, Zwickauergront er et arseniksuurt Kobberilte og af smuk lysegrøn, men ikke meget livlig Farve. Det opløses i stærke Syrer og Am- moniak. Nu er det næsten fortrængt as 9) Schweinfurtergrønt, opfundet 1814 as Sattler og Ruß i Schweinsurl. Schweinfurtergrønt er det incest yndede, men ogsaa det farligste as alle Kobberfarver. Det er et Dobbeltsalt, nemlig eddike- og arseniksuurt Kobberilte med Vand. I Handelen