Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
440
forekommer det i et crystalliff Pulver, og er ogsaa meer eller mindre tilsat med hvide
Smaadele, hvorefter Nuancerne og Priserne bestemmes. Som Nuanceermiddcl bmger man
svovhuurt Blyilte, Gips eller Tungspath. Den smukkeste Efterligning er Mi ti s grønt
(af Edlen timi Mitis i Wien), med en Tilsætning af Kogsalt, Viinsteen og Salmiak.
Heraf er Keisergrønt en finere Sort. Til Wiener-, Jasnüger- og Ncugront er
der brugt Træeddike. Man faacr ogsaa Schweinsurtergrønt under Benævnelserne Leip-
ziger-, Pap a gø i-, Neuwiedergrønt etc. Det anvendes som Maler og Tapctfarve;
men Anvendelsen cr for dets giftige Egenskabers Skyld forbuden i flere Lande.
4) Spanskgrønt st. Grünspan, engt. Verdigrise, subacetate of copper, ft. Vert-
de-gris, lat. Aerugo, Viride aeris) er Kobberiltc forbunden med Eddikesyre. Alminde-
ligt eller fransk Spanffgrønt, som ogsaa kaldes basisk eller blaat Spanskgrønt,
frembringes især i Montpellier, Cette etc. Fremgangsmaadcn cr anført i de forftjcllige
Lærebøger i Technologien. Spanffgrønt as dette Slags, kommer i Handelen i
Kager paa .ca. 50 & eller fiirkantede Stykker paa> 10 Godt Spanffgrønt bør
»ære tort, haardt, let at brække itu og have en gronligblaa Farve, ikke være forsalflet
med Gips, Kridt eller Tungjpath. Det er sædvanligt ikke forfalsket hermed, naar det op-
løbes uden Rest i Eddikesyre eller Svovlsyre. Det Spanffgrønt, det tyd sk c, som til-
vejebringes ved Hjælp as Eddike, som s. Ex. i Grenoble, Tydffland, har en smuk grøn
Farve og er meer frit for Kobber, end naar man har brugt Viinflaller ctc., som f. Ex.
i Montpellier. Kobberet til Spanskgrønt lader man komme fra Pilon, Chevinay, Sverrig
etc. Krystalliseret (urigtigt destilleret) Spanskgrønt er blevcn opløst, s. Ex. i varm
Eddike, og reniet. Det kommer gjcrne fra Mmes i Druec (gruppes), hvis Form er til-
vejebragt ved Hjælp af et i fire Dele deelt Stykke Træ, om hvilket Crystallerne have
dannet sig. Det er neutralt Spanskgrønt. Naar Crystallerne sorstnrrcs ved Omrorcn,
saa faacr man et kornet Pulver, som kaldes præcipiteret Spanskgrønt. Spanskgrønt
Bmg. bruges til Oliefarve, Lakering, Forgyldning, i Tapetpapiirfabricationen, til Beitse i Far-
veri, Sirtstrykkeriet, pottemageriet, ved Tilberedelsen af Scbweinsurtergrønt, Bjerggrønt
etc. Det rensede (crystalliserede) Spanskgrønt benyttes og i Pbarmacien. Spanffgrønt
faaes sra Marseille, Cette, Montpellier etc. og ogsaa fra Rhinegnen.
5) Gron Zinnober kaldes adskillige grønne Farver, f. Ex. det for ikke længe
siden af Arnold i Gotha opfundne Løvgrønt, der tilberedes af Berlinerbiaat vg
Chromguult, fremdeles Koboltgrønh Chromgrønt etc. Grøn Zinnober anvendes til Tryk
paa Voxdug, til Anstrøgs- Lakfarver etc.
6) Koboltgront, efter Opfinderen Rinmannsgront, er en smuk, meget holdbar,
grøn Farve, der bestaaer as Koboltilte og Zinkilte; men da den staaer i høi Priis, an-
vendes den kun libt. Sachsiske Farveværker levere Koboltgrønt i to Nuancer.
7) Chromgront forekommer vel naturligt i Chromokker, men beredes dog meest
ved Kunst. 3 Hantelen forekommer det som et smukt mørkgræsgrønt Pulver. Det an-
vendes i Porcellains- og Emailmaleri, ved Glasflusscr etc. Det forbindes med hvid
Jord, især Leerjord, og kaldes da Chromgrønt i Lak. I denne Tilstand er det
meget billigt.
8) Ultramaringront tilberedes paa samme Maade som kunstigt llltramarinblaat
og kan ansees som et Mellemproduct i Processen ved Tilvejebringelse af Ultramarinblaat.
Skjendt det cr billigt, er det dog for blegt og mat til at kunne fortrænge andre grønne
Malerfarver.
9) Gronjord er et Naturproduct, som findes i flere Lande. Den smuttest« kom-