Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
440 forekommer det i et crystalliff Pulver, og er ogsaa meer eller mindre tilsat med hvide Smaadele, hvorefter Nuancerne og Priserne bestemmes. Som Nuanceermiddcl bmger man svovhuurt Blyilte, Gips eller Tungspath. Den smukkeste Efterligning er Mi ti s grønt (af Edlen timi Mitis i Wien), med en Tilsætning af Kogsalt, Viinsteen og Salmiak. Heraf er Keisergrønt en finere Sort. Til Wiener-, Jasnüger- og Ncugront er der brugt Træeddike. Man faacr ogsaa Schweinsurtergrønt under Benævnelserne Leip- ziger-, Pap a gø i-, Neuwiedergrønt etc. Det anvendes som Maler og Tapctfarve; men Anvendelsen cr for dets giftige Egenskabers Skyld forbuden i flere Lande. 4) Spanskgrønt st. Grünspan, engt. Verdigrise, subacetate of copper, ft. Vert- de-gris, lat. Aerugo, Viride aeris) er Kobberiltc forbunden med Eddikesyre. Alminde- ligt eller fransk Spanffgrønt, som ogsaa kaldes basisk eller blaat Spanskgrønt, frembringes især i Montpellier, Cette etc. Fremgangsmaadcn cr anført i de forftjcllige Lærebøger i Technologien. Spanffgrønt as dette Slags, kommer i Handelen i Kager paa .ca. 50 & eller fiirkantede Stykker paa> 10 Godt Spanffgrønt bør »ære tort, haardt, let at brække itu og have en gronligblaa Farve, ikke være forsalflet med Gips, Kridt eller Tungjpath. Det er sædvanligt ikke forfalsket hermed, naar det op- løbes uden Rest i Eddikesyre eller Svovlsyre. Det Spanffgrønt, det tyd sk c, som til- vejebringes ved Hjælp as Eddike, som s. Ex. i Grenoble, Tydffland, har en smuk grøn Farve og er meer frit for Kobber, end naar man har brugt Viinflaller ctc., som f. Ex. i Montpellier. Kobberet til Spanskgrønt lader man komme fra Pilon, Chevinay, Sverrig etc. Krystalliseret (urigtigt destilleret) Spanskgrønt er blevcn opløst, s. Ex. i varm Eddike, og reniet. Det kommer gjcrne fra Mmes i Druec (gruppes), hvis Form er til- vejebragt ved Hjælp af et i fire Dele deelt Stykke Træ, om hvilket Crystallerne have dannet sig. Det er neutralt Spanskgrønt. Naar Crystallerne sorstnrrcs ved Omrorcn, saa faacr man et kornet Pulver, som kaldes præcipiteret Spanskgrønt. Spanskgrønt Bmg. bruges til Oliefarve, Lakering, Forgyldning, i Tapetpapiirfabricationen, til Beitse i Far- veri, Sirtstrykkeriet, pottemageriet, ved Tilberedelsen af Scbweinsurtergrønt, Bjerggrønt etc. Det rensede (crystalliserede) Spanskgrønt benyttes og i Pbarmacien. Spanffgrønt faaes sra Marseille, Cette, Montpellier etc. og ogsaa fra Rhinegnen. 5) Gron Zinnober kaldes adskillige grønne Farver, f. Ex. det for ikke længe siden af Arnold i Gotha opfundne Løvgrønt, der tilberedes af Berlinerbiaat vg Chromguult, fremdeles Koboltgrønh Chromgrønt etc. Grøn Zinnober anvendes til Tryk paa Voxdug, til Anstrøgs- Lakfarver etc. 6) Koboltgront, efter Opfinderen Rinmannsgront, er en smuk, meget holdbar, grøn Farve, der bestaaer as Koboltilte og Zinkilte; men da den staaer i høi Priis, an- vendes den kun libt. Sachsiske Farveværker levere Koboltgrønt i to Nuancer. 7) Chromgront forekommer vel naturligt i Chromokker, men beredes dog meest ved Kunst. 3 Hantelen forekommer det som et smukt mørkgræsgrønt Pulver. Det an- vendes i Porcellains- og Emailmaleri, ved Glasflusscr etc. Det forbindes med hvid Jord, især Leerjord, og kaldes da Chromgrønt i Lak. I denne Tilstand er det meget billigt. 8) Ultramaringront tilberedes paa samme Maade som kunstigt llltramarinblaat og kan ansees som et Mellemproduct i Processen ved Tilvejebringelse af Ultramarinblaat. Skjendt det cr billigt, er det dog for blegt og mat til at kunne fortrænge andre grønne Malerfarver. 9) Gronjord er et Naturproduct, som findes i flere Lande. Den smuttest« kom-