Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

441 mer fra Italien under Navn as Veroneser Grøn jord, den er af høi spanflgrøn Farve. Den c yp ri ske er nicer æblegrøn og ringere. Den indtages undertiden som Ballast og er i Kurve af Palmblade. Den polske er ureen og blandet med Sand. Man har ogsaa Gronjvrd fra Ungarn, Tyrol, Böhmen og Sachsen. Grønjord forekommer i Handelen ogsaa raa eller slemmet. Man bruger den til simpel Malerfarve fSee Side 398.] Brune Farver. 1) Siena-Jord (Terra di Siena) kommer sra Siena i Toscana. Den be- staaer af Kiseljord, Leerjord, Jernilte, Vand etc. Den forekommer i djærve Masser, har et mufflet Brud, er uigennemsigtig, mat og klæber ved Tungen. Naar den lægges i Vand, falder den fra hinanden, og giver en knittrende Lyd sra sig. 2) Srgljord (t. Siegelcrdc, lat. Terra sigillata) er et i Naturen forekommende Jernilte. Det fandtes i ældre Tider især paa Lemnos (nu Stalimene) og kaldtes derfor lemnisk Jord. Denne Jord forekommer i Handelen i Form af smaae Kager. Den brugtes før soni Lægemiddel og kom, for at forebygge Forfalskning, forseglet i Handelen, hvorfra dens Benævnelse Terra sigillata hidrører. Striegauerjord fta Schlesien er guulagtig. En hvid Segljord kom fra Malta. 3) Bolus. Hvid Bolus (Bolus alba) er tidt ikke andet end füllt eller grovt Leer eller Valkejord. Man finder den i Böhmen, Baiern og mange andre Steder. Armen isk Bolus (B armenia eller oriental) er fim. og salder ben noget i det Rode eller Gule kaldes den kjodfarvet Bolus (Ai-gilla [Bolus] incarnate). Rød Bolus (B rubra) bolder meer eller mindre Jernilte ssee Side 420]. Guul Bolus (B. lutea) føre» træffee af Forgylderne for armenist. Hollænderne hente den fra Berry, brænde den, hvorved den bliver smuk rod, og sælge den under Navn af,Engelskrødt, Berliner- rødt. Jo mindre Sand Bolus indeholder, desto bedre er den. Sandholdig Bolus er skarp at føle paa. Den anvendes ogsaa til Forfærdigelsen as Pibehoveder, Steentoi, til Polering etc. 4) Umbra (Terra umbria, Creta Umbriæ). Navnet hidrører' fra Umbrien i Kirkestaterne. [See Side 398]. — Cyprisk Umbra bruges til Læderets Farvning, til Anstrøgssarve, søm Tilsætning i Snuustobak. Den kommer raa og brændt i Handelen. ( a s se lers ord kaldes ogsaa Umbra (as Umbrabraun, Umbraun). ;> ) Bister, chemisk Bruunt bruges i Dandmaleriet og tilvejebringes af Sod, som glødes, sigtes, udludes og slemmes. XXXII. Gruppe, butte. Naar et Legeme forbinder sig med Ilt, Suurstof, (t. Sauerstoff), saa foregaaer der en Jltning (Oxydakion, Forbrænding), og det iltede (brændte) Legeme kaldes et Jlte (Oxyd). Et Ilte kan enten være en Base, en Syre eller et indifferent Legeme Et Jlte er en Base, naar Samme forener sig med en Syre til en saadan Forbindelse som kaldes Salt, og som udgjor den electropositive Bestanddccl af Samme. En Syre er derimod det iltede Legeme, som med en Base danner et Salt. Syren danner Saltets electronegative Bestanddccl. Det indifferente Jlte forener sig hverken med en Syre eller med en Base direct til et Salt. Et Salt er altsaa den Forbindelse, som opstaaer naar en Syre forener sig med en Base. Man har neutrale, sure og basiske Salte'