Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

442 3 et neutralt Salt er Syren og Basen forenede saaledes, at de have ophævet hinandens Egenskaber; sure Salte have nicer Syre, basiske Salte mindre Syre end den neutrale Forbindelse. Naar to Salte sorene sig med hinanden til en crystalliseerlig chemist For- bindelse, faa kaldes denne et dobbelt Salt. 1. Alkalier eller Ludsalte kaldes de kulsure Salte, som besidde den Egenskab at kunne tilintetgøre Syrernes Dirk- ning og forandre dem til Middelsalte. De spille en meget vigtig Rolle i Techniken, da de kunne forbinde sig med Olier og Fedtsubstantser til Sæbe og fornemmeligen med Kisel til Glas. Man deler dem i to Etasser: Kali eller vegetabilsk Ludsalt og Natron eller mineralsk Ludsalt. A. Kali, oprindelig en arabisk Benævnelse af en Plante, som voxer ved Havkanten (Salsola soda), udgjor Hovedbestanddelen i Potasken, og vindes derfor ogsaa as denne. Men Pvtaffcn er ikke reent kulsuurt Kali; ben indeholder svovlsuurt og kulsuurt Kali og tillige Chlorkalium, og jo nicer, desto ringere er den. Kali forekommer i stor Mængde i Feltspath, bunden til Kiseljord; men en directe Fremstilling af Kali af Feltspath vilde være for kostbar og ikke engang mulig i det Større. Derfor lader man Planterne uddrage Kaliet af Jordbunden, og vinder dette ved at brænde Planterne og behandle Aflen med Band. I Rusland, Amerika og Toscana, hvor Træet er billigt, brænder man hele Træer for at kunne vinde Potaste as Aflen; i andre Lande benytter man dertil Grene, Blade, Affald, Stenglcr, Græsarter, f. Ex. Rapsstengler, der hos os er den dyrkede Plante, der har det meste Kali, Maisstengler, Bregner, Nelder, Tidsler. Dynker, Biinskaller etc. Disse Plantedele tørres og brændes i en Grube. Alkalierne lade sig opløse i Band, Jorddelene if fe; dette Pbænomcn benytter man, rdet man kom- mer Vand paa Aflen, helder Vandet af, naar Kaliet er oploft deri, og inddamper det; der saacs da en graa, skjor Masse, som er bekjendt under Navn af Potaske. Man vinder Potaffe as Træaste a) ved at udlude Aflen, b) ved ar inddampe Raa-Luden, og c) ved at gløde, calciner e, den raae Potaffe, fer at faac de farvede Dele bort. sFrem- gangsmaadcn see blandt andet R. Wagners chcmiske Technologies. — Affen af Bøgetræ giver 22,27 o/o Potaske, Asketræ giver 12,39%, Grantræ 12,43%, Fyrretræ 12,12%. Flere Slags Aske, og sornemmeligen Bøgeasken, bruges derfor ogsaa til flere techniffe Oiemed, s. Ex. til Bygelud, i Sæbesyderiet, ved Salpeter-, Garn- og Lærredsblegning, i Farverier, Glashytter, ved Sølvets Smeltning, Polering, Afdrivning, ved Hattefabrica- tionen, for at fjerne Fedtet fra Ulden 0. s. v. l) Naa Potaske, sort Potaske, Flus kaldes den tørre, sortcbrune, smudsige Masse, som i Potaffesyderierne bliver tilbage i Jern- eller Kobberkjedlerne ved Ludens Inddampning, som man har erholdt af Asken. Den kommer vel sjcldent i Handelen, men man bereder deraf m) Waid- eller Vedaske. (Den første Benævnelse, forbi Waid-Farverne før brugte den, den anden, fordi den tilberedes af Bøgetræ sBedj). Den kommer i fiirkan- tede Stykker i Fade paa 300—330 n) Straa-Aske tilberedes af Asken af brændt Straa. Den kommer i Handelen i runde, fugtige Kugler, og er mindre ætsende end den Forrige. Den kommer især fra St. Petersborg. o) Viin-Askc st. Drusenasche) tilberedes af Diinskaller, Viinberrmc 0. s. v., er hvidgrøn, skarpere end almindelig Potaffe'og bruges af Sæbefabrikanterne.