Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

443 d) Düna-Aske af graa, bruun og sort Farve vindes af Viinranker og kommer navnligcn fra Jtalicn. Silkesarverne bruge den til Dünens Clarificering. (Dünen kaldes Silkefarvcrnes Kippe). 2) Calcineret Potaske, der brændes stærkt i en Reverbeer- eller Calcineerovn, for at forstyrre Kul- og Farvedclene og fordrive Vanddelenc. Jo meer blaa den er, desto bedre er den. Naar den er i smaae, kornede, blaue Stykker, kaldes den Pcrleaske. Denne er endnu ikke reent Kali, men meer eller mindre blandet med Kulsyre (12—30°/o), svovlsuurt og saltsuurt Kali, Kiseljord, Jernilte og Bruunstcen, hvorfor den renses ved oftere Opløsning i koldt Vand, Asdampning, Filtrering og Calcinering. Misende eller reent Kali, kaustisk eller reent Ludsalt tilberedes ved at bortfjerne Kulsyren. Dobbelt kulsuurt Kali er Kali mættet med Kulsyre. Det anvendes til Bruuspulver. Pvtaffe anvendes nuomstunder langtfra saa hyppigt som før, da den i flere Tilfælde er blevcn sortrængt af Soda. sSee Forchhammer, Jndustrisoreningens Ovartalsberetning, 1850f. Den anvendes i Huusholdningen, til hvidt Glas, Pottemagerglasur, Emails, som Sr«g. og Blegemiddel, til Lud- og Kalibade, i Farverier, som FældingSmiddel for ad- stillige Malerfarver, til Tilberedning as Berlinerblaat, grøn Sæbe, Alun, Salpeter etc I Handelen forekommer: a) Amerikansk Potaske (t. Amerikanische Pottasche, engl. Am. potashes, ft. Potasse d’Amérique) fra Newvork og Philadelphia, i store hvide Stykker, as graa, røb, grøn eller violet Farve, haard. med reent Brud, den hcnsmuldrer i Lusten og danner en guulagtig Deig. Den Bedste kommer fra Newyork. Man har tre Sorter; 1ste Sort besiaael as rene Stykker med livlige Farver, rødagtige, men hvide i Bruddet. Den har 54 58 °,o Kali. 2dcn L>ort bestaacr as Stykker as sorskjellige Farver, mørkere end den Forrige. Stykkerne gaae let itu, naar man guider dem imod hinanden. Den holder 48 52 % Kali. 3die Sort har haarde Stykker, med mørk Farve, graaguul, rødviolet og bruunsort. Smagen er mindre caustiff end den Forriges. Den har 30—45 % Äali. Amerikansk Potaste forsendes i Egctræssade med 14 eller 16 Baand om, Vægten er 400 til 600 ti. sSee Duboc], 1» ) Perleaske (t. Pcrlasche, ft. Potasse Perlasse) fra Amerika, er i smaae, ure- gelmæssige Stykker, meget lys, undertiden i azurblaae, meget haarde Perler. Den er mindre taustist end den Forrige og smuldrer let. Vi saae den fra Newvork og Phila- delphia i Egetræsfade paa 300—360 S. Man bar tre Qvaliteter, respective af 55—58, 35—45 og 26—40 % Kali. Fadene med amerikansk Potaste og Perleaskc cre sædvanlig betegnede med Sorten og Aaretallet. o) Polsk og Danziger Potaske kommer i en pulveragtig Skikkelse, af hvid, undertiden noget azurblaa Farve. Den har 55—60 % Kali. Fadene ere af Poppeltræ og holde 700 — 740 ü. Den rene Sort er fra Danzig betegnet med en Krone, den urene har tvende Hug af en Oxe midt i en Tøndestav, og kaldes Brak. Den bedste Sort bærer Stadens Vaaben. Polst Potaffe kommer ievrigt ogsaa over Königsberg, Elbing og Memel. cl) Russisk eller St. Petersborgcr Potaske produceres i Kasan (Maniere) og Podschinsky. Den kommer over St. Petersborg; dog faaes den ogsaa fra Odessa. Stykkerne ere smaae, uregelmæssige, hvide eller blaae.. Af Kali har den 50—52 °/o. — Fadene ere af Poppeltræ med 16 Baand og veic 700—1200 S, Fade paa ca. 1000 ti ere almindeligst. Herpaa gives 10% Thara i Hamburg og Kjøbenhavn. Potasken fra