Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
444
Podschinsky er i runde, lyseblaae Stykker og holder 5 a 6°/o Kali mindre end den
fra Kasan.
e) Rigaisk Potaske forekommer ogsaa i Handelen betegnet med en dobbelt
Nøgle, en enke it Nøgle og Wr. (Brag, Brak). Fiin lithauist betegnes med en Haand
og en Stjerne (Spiegelball). Brak er betegnet med en Stjerne. Den holder 30—50 °/o
Kali og kommer i Fade som den Forrige.
f) Toscansk Potaske er graa (50—60°), hvid (50—55°) eller blaa (50—
55"). Den kommer i Handelen i Egetræstønder med 6 Baand, og paa Bunden er skrevet
Ordet Potassa. Fadene holde fra 600 til 1000 $L
g) Logeserne, Rhinegnen, Ungarn og flere andre Lande levere Potafle i
Handelen.
Potafle noteres i Amsterdam pr. 50 Kil.: ima New York (for 3 A ar), Montreal,
Kasan, russ. Straa-Aske, toscanff, illyrisk, Odessa, ima Newyork Perleaske. I Kjøben-
havn noteres pr. Pund, Petersborger Potaske med 10 % Thara, finsk 16 ä 18°/o.
18. Natron 3) Soda (t. Soda, engl. Sal Soda, ft. Sei de sonde, lat. Soda v.
Natrum carbonicum crudum). Som nu den Subjiants, vi i det daglige Liv kalde Potaske,
i det Væsentlige er kulsuurt Kali, saa er ben, vi kalde Soda, i det Væsentlige kulmurt
Natron. „Begge have Kulsyren tilfælles, og Kali og Natron ligne hinanden saamegct,
at det Ene i mangfoldige af deres Anvendelser kan træde istedetfvr det Andet. Tidligere
har man næsten udelukkende brugt Potaske, fordi dens Tilvirkning dengang var den letteste
og billigste, nu sortrænger det kulsurc Natron eller Soda Potasken med hvert Aar mcer,
da de store Fremskridt, den chemiike Technik har gjort, tillade at levere Soda langt bil-
ligere i Handelen end Potaste." sMethoden for Sodaens Vinding, see Forchhammers. —
Her anføre vi:
a) Mgy ptisk raa, naturlig Soda, som den erholdes af debekjendte Natron-
søer vesten for Makariusørkencn. Disse Søer ligne en skovbegroet Mark fuld as Mos,
Urter og Buske, overtrukne med en stærk Riim, og Sodaen frembringes, naar Søerne
svulme op. Den erholdes som crystallisk Skorpe. Denne Soda indeholder kulsuurt Na-
tron, svovlsuur Natron (Glaubersalt), Kogsalt (saltsuur Natron) etc. Den er langtsra
recn. Renere er den, som kommer fra den nordafrikanske Provinds Sukena, i Nær-
heden af Fezzan, og som er bekjendt under Navn af Trona; den har 37 % Natron.
I Sydamerika forekommer Ura o, ved Lagunilla, der er meget reen og bruges af Jn-
dianerne ved Tilberedningen as et meget yndet Tyggemiddel, Mo, en Blanding as Urao
og Tobaksextract.
b) Ungersk raa, naturlig Soda (Groda), som erholdes ved Debreczin,
Großwardein og flere Steder, hvor der forhen have været Saltsøer, og hvor den vittrcr
frem af Jorden, og tidlig om Morgenen feics sammen af Landmændene, for at sælges
til Kjobmændene, som raffinere den. fSee Kohls Reise i Ungarns. Den ungerffe Soda
eller Zick, som forekommer i Handelen, holder 30—35% reen Soda, imedens den en-
gelste og languedocske kun holder 10—12 %. — Hos os findes raa naturlig Soda paa
Kridtstene fra Stevnsklint og paa Mure (hvor den kaldes Salpeter).
c) Ungersk, calcinerct Soda er ved Opløsning, Filtrering, Afdampning,
krystallisering og Udglødning befriet for de stemmede Dele Den anvendes ofte istedetfvr
Brug. j Sæbesyderierne, Glassabricationen, til Bastning, i Farverierne og Kattuntryk-
kerierne, til Glasur ved Steentøi- og Favancesabrication, til Sauce ved Tobaksfabrica-
tion, ved Tarmstrængenes Tilberedning, fremdeles til Berlinerblaat, til Malerlak, Kjodets