Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

fremdeles i Marmarosch og Salzburg i Ungarn. Berømt er Saltgruben ved Cordova i Catalonien, der er over 400 Fod høi og 3 Mile i Omfang. England har vigtige Steen- saltgruber ved Northwich, der ligger ved den stilbare Flod Weaver. Saltet ligger 102 Fod dybt under Jorden i et 40 Alen tvkt Lag, som med en anselig Brede strækker sig 15 Mile langt. Stecnsaltet brydes i 10 tit 12 Fods lange og 2 til 2Ve Fods brede og hoie Stokker, idet man hugger Huller omkring Stykket, som man vil have loft, fylder disse Huller med Vand, og naar dette har staact nogle Timer, brækker man Stykket løst. Disse Saltstykker sovsendes til Søstæderne, hvor de opløses i Søvand og renses til Brug. Saltgruben i Wicliczka blev opdaget 1250 af en Hyrde ved Navn Wieliez og giver aar- lig 700,000 Centner Salt. Den er 1220 Fod dyb og næsten en halv Miil lang. Man kan sammenligne den mcd en underjordisk By; den har Gader, Boliger, Pladser, 2 Ka- peller, Stalde o. s. v. Bochnia blev opdaget et Aar senere. Udbyttet er her aarlig 230,000 Ctn. Crystalsaltet fra Wieliczka er saa reent, at det blot behøves at flødes for at bruges. Det anvendes især i Farverier, Trykkerier og Blegerier; ogsaa forfærdiges deraf Kunstsager, saasom Daaser, Lanterner, Vaser, Figurer etc. Det næstbedste Slags Salt herfra kaldes Schybiker, fremdeles vindes G ro nsalt, Jissalt etc. Stecnsaltet er i Reglen altfor ureent til som Saadant at sinde Anvendelse, det maa derfor opløses og kogeo, s^r det anvendes. Saadanne Indretninger, hvorved dette skeer, kaldes kunstige Satiner (t. Salzsoolen, Sulzen eller Sinkwerke, Weitungen), og bestaae deri, at der graves Fordybninger eller Grave i Saltbjergct, hvori der fyldes Saitstecn og Vand, hvrlket Sidste mættet af Salt bringes til Asdampningshusene (t. Sudhäusern). Saa- danne Satiner findes i Over-Osterrig i Jschl, Langbath og Hallstadt, ved Aussee i Steiermark, ved Hall i Tyrol og flere Steder baade i Europa og i de andre Verdensdele. b) Salinsalt, Kildesalt (t. Soolensalz, Quellsalz, engl. Pit-salt, Spring-salt, fr. Sei de puits) haves i mange Lande. Tidt sinder man Salincr anlagte ved Sooler, hvis Saltlager er langt borte, især naar Saltgehalten er svag. Soolen kan holde 25 til 27 % Salt og er da fordeelagtig til Drift, men de fleste holde langt mindre Salt, og naar Saltgehalten kun er 2 % eller derunder, kan det ikke betale sig at drive Soolen. Naar Soolen ikke frivilligt vælter frem af Jorden, anbringer man Pumper for at poste Saltet op. For at gjøre den fattige Soole meer saltholdig, leder man den igjennem aabne Render og Gradeerhuse, o: Hobe af Riisqviste (Slaacntorn), højt opstablede paa Tømmer, for derved at udsætte Soolen for Solens og Lindens Paavirkning, idet Vandet ved Neddrypning og Løben dunster bort, og man saaledeö ikke behøver saamegcn Tid og Be- kostning ved Afdampningen (Kogningen), som yden foretages i store Pander (Kjedlcr) for at fordrive Vandet fra Sallet. En saadan Gradering skeer s. Ex. ved Oldeslohe, Pader- born. Man har ogsaa Sooler, som ikke behøve Graderingen, fordi de ere rige nok, saa- som i Galizien, ved Lüneburg. Den danske Stat har kun en eneste ©alin, Travensalza ved Oldeslohe«. som for Tiden drives, men uden Fordeel sor Staten. I Bendsyssel findes Sooler, som vel ere fattige, men som dog i ældre Tider have været drevne. De fleste Lande besidde Salincr, saaledes s. Ex. Preussen ved Halle, ved Schönebeck (i Nærheden af Magdeburg), ved Königsborn (i Nærheden af Unna); Hannover ved Lüneburg. Den Sidste er i den Grad mættet, at Graderingen ikke er nødvendig. Fordampningen (Ber- siedung) af Soolen, esterat man ved Vandkraft har pumpet den ca. 5» Fod op as Jorden, fleer i ca. 16 Fod brede, 30 Fod lange og 1 Fod dybe Pander af Jernblik, som ophedes ved Tørv og Stcenkul. Saltet cr grovt- eller fiintkornet. Der produceres aarlig 6000 Last a 4200 cvlnsk Vægt. Det afsættes i Hannover og i Nabolandene, oste