Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

447 ogsaa i Danmark og Sverrig, og periodisk tillige i Preussen og transatlantifte Lande. Saltværket drives for offentlig Regning; men der er ogsaa bleven dreven to private Kilder i den senere Tid, hvis Eiere dog siden 1849 ligge i Proces med Regjeringen om Berettigelsen af Driften. — Saltkilden ved Oldeslohe, som 1797 blev kjobt for det Offentliges Regning for 60,000 Thlr. Gour., har trods flere nye Boringsforsøg, man bar foretaget, ikke kunnet afkaste nogen synderlig Fordccl. (For Aaret 1853 indsendte Værket dog et Overskud af 4000 Rdl. og for Aaret 1854 et Overskud af 2000 Rdl.) S o olen er kun 2 ä 2Vs °/o holdig. Kilden har været bekjendt i 700 Aar, men leverede ingensinde store Qvantiteter Salt. Afsætningen fleer i Holstecn og Danmark. Man anseer det ikke for suldt saa godt som Lüneburger Salt. De sire Saltkilder ved Halle levere aarlig 333,000 Ctn. Salt. Dette Salt gjælder for at være ligesaa godt som det Lüncburgfke. Afsætningen fleer i Preussen og Sachsen. Fra Hall i Tyrol, hvor der er en kunstig Soole, forsynes hele Tyrol, en ftor Deel af Schweiz, Schwaben, Nord-Jtalien. Productionen er ca. 250,000 Ctn. aarlig. Saltet fra Königsborn ved Unna forsyner en stor Deel af Rhinegncn og Brabant. Productionen er ca. 200,000 Scheffel aarlig. All endorser Saltværk er meget betydeligt og har 14 Gradeerhuse. Frankrig har meget betydelige Saltkilder i Lothringen, Franche-Comto og Bourgogne, s See Sehedels Waarenlexiconj. c) Havsalt (t. Meer-, See- eller Baisalz, engl. Sea-salt, ft. Sei marin, lat. Sal marinus). — Som bekjendt, indeholder Havvandet en betydelig Mængde Salt, i Reglen 21/s%, efter Lachmann 4 "/g (Ostersoen dog mindre, det døde Hav 26%, tzlton- løcn i Sod-Rusland 30%), heraf benytte mange Lande sig, som enten ere fattige paa Salt, eller som ere istand til at benytte sordcclagtige Productionsmaader, for deels at forsyne sig selv, deels at afsætte det til andre Lande. Bestanddelcne as dette Salt ere Kogsalt (sædvanligen 90 %), Bittcrsalt, Chlormagnesium, Gips, desforuden kulsuur Kalk, Magnesia, svovlsuur Kalk og Chlorkalium. Det ligner saaledcs Steensalt. — Havsaltet vindes i koldere Lande ved Jisgradcring, idet man lader Vandet fryse og tager Jsen bort een eller flere Gange, og concentrerer Soolen paa denne Maade, inden den koges. Langt almindeligere og betydningsfuldere er Afdampningsmaadcn, som fleer ved Vinden og Solvarmen i de meet varme Lande. — Frcmgangsmaaden er med større eller mindre Afvigelser den Samme overalt. Vi anføre den efter Fr., Hauke, som den er brugelig i Spanien, Portugal, Svd-Frankrig, Italien, Jstricn, Oerne i Middelhavet, Dalmatien og Grækenland. Anlæggene (Salthaverne, t. Salzgärten) bcstaac af et Antal fiirkantede flade Beholdere eller Damme, som blive belagte paa Jorden med fast stampet Leer eller med Stene. Tæt ved Havet har man anbragt et stort Reservoir (Beholder), der staaer i Forbindelse med Havet ved cn Sluse og en Canal, og i Flodtiden fyldeS med Vand. De øvrige Anlæg ere deelte i flere Afdelinger, Bassins; de staae i Forbindelse med hinanden ved lange, aabne Canaler eller Render, og indtage stundom hele-Marker, saa Vandet har hele Mile at løbe, inden det naaer det sidste Bassin. Her concentrerer og crystalliserer det sig ester nogen Tids Forløb. I Marts Maancd syldes Beholderne (Bassins). Ved nordlig Vind gaaer Fordunstningen lettest for sig. Det første store Bassin har til Hensigt at optage Ssvandct for at klare Samme, og er derfor meget dybere end de øvrige, der gjerne ere 2 Fod dvbe. Naar Vandet er i Begreb med at clystallisere sig, antager det en rødlig Farve; der danner sig en tynd Salthud paa Over- fladen, som snart gaaer itu og synker tilbunds for at gjøre Plads til en ny, som følger ester. Saasnart der har dannet sig en tilstrækkelig Mængde Salt paa Bunden, lader