Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

448 man Moderluden, det er det Fluidum, som ikke crystalliserer sig, løbe tilbage i Havet og fluffer Saltet sammen for at lade det tørre paa Randen as Bassinet. Saltet, som saaledcs vindes, er meet eller mindre recnt, idet det er blandet med Leer, Sand og andre Dele. Det bringes nu enten uraffmeret eller raffineret i Handelen. — Den røbe Farve stal hidrøre fta et Insusionsdvr (Monas Dunalii). Man raffinerer Saltet ved at opløse det i Søvand og afdampe Opløsningen over Jlden. De vigtigste Steder, hvor Havsalt vindes, ere Cerv i a og Co m e c ch i o ved Rimini i Kirkestaterne, hvorfra Saltet afsættes tildeels til Lombardiet, Barletta i Neapel, der udfører til Dalmatien, Bosnien, Croatien, Albanien, Tyrkiet etc. Paa Sicilien haves Saltværker ved Trapani, Marsala, Augusta, der have Afsætning til Norden, navnlig førstnævnte Plads. Paa Sardinien faacs Salt fra Asinara, San Carlo, Terranova eller Civita og San Pietro, som kommer til os over Cagliari. I Spanien faaes Søsalt i Guardamar i Valencia, paa Oen Iviza, ved Cadix og Puerto Real, som kommer undcrNavn afCadix-Salt. Portugal producerer Salt i Setuval (St. Ubessalt), Figuiera og Alcacer do Sal. Fra Frankrig faaes Salt fta Oleron, Ro sSt. Martin), Cette, Hyo cesserne og mange flere Steder. Valøsaltværk er i Norge det eneste. Productionen er over 26,000 Tdr. aarligen. Rusland har paa mange Steder betydelige Saltproductioner, men indfører ogsaa meget <5(ilt, navn ligen over Riga. Tschakrakskoisoen leverer aarligen ca. 5 Mill. Pud; begge Lagunerne i Bessarabien askaste i gode Aaringer 2 Mill. Rbl. og as Eltonsøen vindes 1 å 2 Mill. Pud Salt aarligen. Desuden vindes Stepp esalt. I Danmark produceres Salt ved Vesterhavet, navnligcn paa Fans, og ved Hou, hvor der i visse Aaringer samles en stor Mængde Saltskorpe, paa Læsø etc. Rønnenkamps Raffi- naderi i Kjøbenhavn, hvor der især raffineres Liverpooler Steensalt, er bckjendt. I Hol- land befinde sig mange Raffinaderier, især i Alkmaar, Harlem og Leyden, hvorhen man bringer Cadix-, St. Ubes- og franst Salt, som renses ved at opløses i Søvand, der hentes fra Kattwyck. — De tydfte øg franske Saltarter ere lyse, de spanske og portugi- «ßodhrd siske derimod noget mørkere. Godt Salt maa imidlertid være hvidt, recnt, gjcnnemsigligt, k godt krystalliseret, fast og kornet, det maa fremdeles være let i Dcrgt, tørt, have en reen Kjkndrm.o^ ^arp Smag. I Vand bør det snart opløse sig og uden at give Lyd fra sig. Holder man det over Ilden, da maa det knittre. Lüneburger Salt er hvidere end Saltet sra Halle. Smagen ved Lüneburger Salt er skarp og bitter, ved Halle meget reen, ved spanst noget styg, og desforuden lugter det Sidste noget as Soen. Salt fra St. Ubes ligner meget det spanske og foretrækkes endog as Nogle for dette. Begge bruges især til Kjøds og Fisks Nedsallning. Oldeslohcr oz især Lüneburger Salt anvendes hertillands gjerne til Smsrsaltning. Franst Salt fra Middelhavet er bedre end andet fransk Salt. Det Salt, som faaes fra Trapani, er det Bedste sra disse Oer. Jo mecr Chlorcalcium og Chlormagnesium Saltet indeholder, jo lettere trækker det Fugtighed til sig as Luften. — Den Brug, man i vore Dage har lært at gjøre af Salt, er ligesaa vigtig som mang- Lrng. foldig. Det bruges til at salte Fode med for Mennesker og Dvr, til at nedsvlte forfkjel- lige Begetabilier, s. Er. Kaal, Agurker etc. Fremdeles til Nedsaltning as Fist og Fede- Barer, saasom Smør, Kjød, Flæsk etc.; til Træets Conservcring, til Conservering as anatomiske Præparater; til Hvid-Garvning; til hvid Glasur i Pottemageriet; i Glasfa- bricationen; i Farverier og Trykkerier som Nuancer til flere Farver; ved Blegning: i Sæbesyderier til Sæbens Udsaltning ved dens Veredelst af Kalilud; i Bryggeriet; store Qvantiteter bruges i chemifke Værksteder til Sodafabricationen, til Saltsyre, saltsure For- bindelser, Salmiak, Chlor, Chlorkalk til Blegcrier, Kattuntrykkerier og Papiirsabrication,