Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

449 til Calomel og ætsende Sublimat (saltsuurt Qvægsølv); som Befordringsmiddel ved Ud- ftillelse af Sølv fra Kobber, til docimastifke Forsøg. Det bruges sremdelcs som Gjod- ningsmiddel (som Gjodningssalt kan ogsaa bruges Affald ved Salttilvirkningen og Saltrensningen), i Frankrig bruges det til Oliventræets Cultur, idet Jorden omkring Samme bestrøes med Salt, etc. — De, som enkelte historiske Notitser maatte interessere, vil jeg henvise til Bogels „Geschichte der denkwürdigsten Erfindungen." I flere Lande har Regjeringen gjort Saltproductionen og Salthandelcn til et Regale; saaledes gaaer alt Salt i Preussen igjennem „bie königliche Seehandlung." I handel Osterrig er Saltet ligeledes et Regale, og Vagterne ved Militairgrændserne have Ordre D9 at forebygge al Samqvcm dermed fra tyrkisk Side. fSce Kohls Reise i Ungarns. 9L^nknini Schiebe yttrer, i „Univ. Lexicon der Handelswiffenschaft", at mangen Franskmand har maattet vansmægte paa Galejerne, fordi han har sordristet sig til at koge lidt Salt ved Havbredden. Danmark faaer Salt især fra Liverpool, St. Ubes, Lissabon, Cadix, Jviza, Trapani, Civita-Vecchia, Lüneburg, Oldeslohe og Dals. Det forhandles ester Tønde. 9 Salttønder erc lige med 11 Korntønder. En Moye Salt fra St. Ubes er 5V-» dansk Tde., 1 Moye do. fra Lissabon er 5l/s dansk Tde. (begge Maal ere imidlertid ubestemte), 1 Milheiro ä 336 Razas i Oporto er 80 — 83 danste Tdr., 1 Medine i Alicante og Tcrra-Vecchia er 7.Tdr., 1 do. fra Jviza er 8 Tdr., 1 Salma sta Trapani er 3 Tdr., 1 do. fra Cagliari er 3Vs4 Deel Tde., 10 Salma — 1 Last, 1 Ton fra Liverpool er 71/» til 8 Tdr., 1 do. fra Dublin 8V2 Tde. Fransk Salt 130 Kil. — 1 dft. Tde. fra Cette eller Hyores, eller 1 Læst fra Cette er ca. 14, 1 do. fra Hyores 15 dfle. Tdr., 1 Last er 2000 Kil. Norsk Salt sælges ester Vægt, 250 £1 — 1 Tde. it 10 Skjæpper. Lüne- burger Salt kommer og sælges pr. Foustage, ca. 320 H dfl. — 12 ä 13 Skjæpper. 1 Sæk OldeSloher Salt vcier 250 F (Sækken betales særskilt); 1 Last spanfl Salt har 18 Tdr. Raff. Rønncnkamp Salt 1 Tde. er 180 ti. I Riga noteres pr. Last a 18 T. < Terra-Becchia staacr der høiest). I Liverpool noteres: White Common Salt ved Værkerne og frit ombord, extra grovt Salt og Taffelsalt i 0 Stykker; dernæst Stcensalt, f. Ex. bedste preussisk (Prussian). Udførsel ifjor 400,000 Tons. I Hult og Grimsby noteres pr. Ton: Common Cheshire 14 s, Rough ditto 16 s, Rock (Steen) Salt 13 s, Stoved in Sqrs. 19 s, Butter 16 s. Ved Common Salt forstaacs kogt Salt. I Eng- land er 1 Bushel indenlandsk Salt i Stykker 65 H, stødt 56 H, udenlandsk Salt 84 H. 42 Bushels ere 1 Ton. Salt bør ikke være sor friskt, naar det tages paa Lager, da det saa svinder meget.Kpbkuar. Det bør opbevares i et tørt og reent Pakhuus, og Væggene beklædes med Maatter. . 3. Svovlsure Salte. Svovlsure Salte inddeles ester deres Grundlag i tre Classer: a) Svovlsyrens Forbindelse med Alkalier, navnlig svovlsuurt Natron eller Glaubersalt. b) Svovlsyrens Forbindelse med Jordarter, navnligen Bitterjord, Bit- tersalt og svovlsuur Leersjord, Alun, c) Svovlsyrens Forbindelse med Metalilter eller Bitrioler. 5) Glaubersalt (t. Glaubersalz, engl. Sulphat of soda, Glaubersalt, ft. Sulfate de soude, Sei de Glauber, lat. Sal mirabile Glauben s. Natrum sulphurieum). Svovl- suurt Natron forefindes deels særdigt i Naturen, f. Ex. i Asien, i Ægypten, i en Hule ved Ny-Albany i Nordamerika, deels udgjor det en Bestanddeel as Mineralvandet og Saltkilderne, hvoraf det kan vindes, deels erholdes det som Biproduct ved Tilberedningen