Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

450 f Skedevand, Salmiak, Kogsalt etc. Det har i Begyndelsen en kjølig, siden en salt- agtig og bitter Smag. I Luften hcnsmuldrer det til et hvidt Pulver. Det bestaacr af 18,4 Natron, 25,8 Svovlsyre og 55,8 Band. I Medicinen bruges det som et afførende Middel; det anvendes ogsaa i Glas- og Sodasabrieationcn. Det har sit Navn as en tydsk Læge, som 1668 døde i Amsterdam, og som opfandt det ved Saltsyrens Tilberedning. 6) Engelsk Salt, Bittersalt, Epsomersalt (t. Bittersalz, schwefclsaure Magnesia, engt. Bitter-salt, Epsom-salt, ft. Sei amer, Sulfate de magnésie, lat. Magnesia sul- furica), svovlsuur Taikjord krystalliserer i fiirkantcde Søiler, der bestaac as 16,7 Bit- terjord, 32,4 Svovlsyre, 50,9 Vand. I Naturen findes den kun sparsomt, men hyppi- gere opløst i Vand, i det saakaldte Bittervand, s. Ex. i Epsom, hvor det opdagedeS, i Sedlitz, Saidschitz etc. Det, som foretommer i Handelen, frembringes ved Kunst, s. Ex. i Bilin i Böhmen, Schönebeck ved Magdeburg og flere Steder. Det bruges hyppigt i Medicinen som afførende Middel, til at fremstille Magnesia, ogsaa i Farveriet etc. 7) Alun (t. Alaun, engl. Alum, fr. Alun, lat. Alumen) er et af svovlsuur Leerjord og svovlsuurt Kali eller Ammoniak bestaaende Dobbeltsalt, som forekommer i graahvide Crystaller med en sødfkarp og sammensnerpende Smag. Man har tre Hoved- slags: Kalialun, som bestaaer as 10,82 Leerjord, 9,94 Kali, 33,77 Svovlsyre og 45,47 Land, og som meest sindes paa Leer- og Alunstiser i Ovre-Pfalz, ved Ertsbjcrgcne i Baiern, Norge, Sverrig, Amerika etc. Hyppigt fremkommer Alun ved brændende Steen- kulfløtser, s. Ex. ved Duttweiler, fremdeles i Nærheden as Vulkaner, s. Ex. ved Vesuv, Paa Stromboli, paa Sicilien (i Alungrotten ved Forbjerget ved Messina), i Auvergne etc. Paa Sicilien vindes Alun ved Udludning as alunholdig Jordsmon og ved Afdamp- ning af Alunopløsning i Blypander. Men dette naturlige Alun er langtfra tilstrækkeligt til at tilfredsstille Forbruget, derfor tilberedes det meste Alun paa en kunstig Maade. Man crholder Alun, naar man blander opløst Kalisalt med Leerjord. Maadcn, hvorpaa dette skeer, er anført i Technologien. I det Store fremstilles Alunjord, Alunskifer, Alunsteen (Alunit) etc. Giovanni de Castro, cn Genueser, som 1458 anlagde et Alun- værk ved Tolfa, havde lært Alunfabricationen i en syrisk Stad Roeca, nu Edessa. Fra Tolfa kommer det fortrinlig bckjendte 1) Romerske Alun. Det har den Eicndommelighed, at dets Opløsning ved Af- kjølingen først crystalliserer sig i Oetatzdre, og derpaa i Tærninger (cubisk Alun). Ro- merfl Alun har et ©tjær i det Røde, som hidrører fra Jernilte, omcndskjøndt dette Alun iøvrigt er frit for Jern. Kaiialun er det, som hyppigst forekommer i Handelen; romersk Alun hører til denne Sort. Det vindes af Alunsteen. 2) Tyd sk Alun er næsten ligeledes jernfrit. Man finder mange Alunværker i Tydskland, vi anføre især Bonn, Cöln, Freienwalde ved Frankfurt a. £)., Altsaltl i Böhmen, Bayreuth, flere paa Harzen, i Thüringen etc. Det vindes fordetmestc as Alunskiser. 3) Svensk Alun er almindeligt i vor Handel, det er reent og klart. Det erholdes af Alunstifer. Alunværkerne ere i Skaraborgs-, Calmar- og Christianstads-Lehn. 4) Engelsk Alun er i Reglen meer jernholdigt end de forrige Sorter. Det er iøvrigt hyppigt i vor Handel. Alunstifer findes især ved Whitby i Uorkshire og i Skot- land nærved Glasgow. 5) Levantisk Alun er rødligt og kaldes Rock Alun. Det kommer over Smyrna eller Triest til os i uregelmæssige Stykker. Ligner romersk Alun.